Spørgsmål som forløser

Vold og erindringer om vold kan få stor betydning for både mor og barn under en graviditet. Alligevel finder der ikke en formaliseret screening for voldsoplevelser sted i jordemoderkonsultationerne.

Hver tredje gravid har været udsat for vold eller trusler om vold på et tidspunkt i deres liv. Mange har erindringen om oplevelsen intakt uden, at de i øvrigt har men af den. Men en del kvinder – og muligvis flere end vi ved – bærer rundt på oplevelser, der kan få betydning for deres graviditet, fødsel og forældreskab. Et amerikansk studie viser, at kun 16,7 procent af de kvinder, der i en spørgeskemaundersøgelse i graviditeten svarede, at de havde været udsat for vold, havde afsløret dette over for sundhedspersonalet.

De fysiske og psykiske oplevelser, som det at få et barn rummer, kan udløse stærke reaktioner hos kvinder, der har været udsat for vold i barndommen eller i deres voksenliv. Forandringerne i kroppen kan give kvinderne problemer i form af ubehag eller direkte afsky for de nyvundne kvindeformer samt en udtalt oplevelse af kontroltab.

På de fødesteder, som Tidsskrift for Jordemødre har talt med, sker der ikke en systematisk screening for voldsoplevelser. På flere fødesteder findes der teams af jordemødre, som er særligt uddannede til at tage sig af sårbare gravide – blandt andet kvinder, der har været udsat for vold.

– Vi har haft fokus på systematisk opsporing af gravide med et problematisk forbrug af alkohol og rusmidler og har i den sammenhæng holdt kurser for jordemødrene i den motiverende og konfronterende samtale, men vi screener ikke for vold og seksuelle overgreb. Hvis vi møder en kvinde med en voldsfortid, så lægger vi en plan og samarbejder tværfagligt om den. Og ja, det ville være godt med formaliserede retningslinjer for opsporing, samtale, beskrivelse og opfølgning på kvinder med voldsoplevelser, siger Joke Habben, afdelingsjordemoder ved Ny Jordemoderpraksis på Skejby Sygehus.

På Rigshospitalet er en arbejdsgruppe ved at lægge sidste hånd på et elektronisk spørgeskema, som alle gravide vil blive præsenteret for fra årsskiftet. I skemaet bliver de gravide spurgt om deres forbrug af alkohol og rusmidler, rygning, kost, motion og psykiske velbefindende.

– Vi spørger ikke specifikt til vold, fortæller Lotte Broberg, vicechefjordemoder ved Rigshospitalet.

– Jeg mener, at det ville være relevant at have spørgsmål med, der kunne afdække, om en kvinde er præget af en voldsoplevelse. Men det kræver, at vi kan viderehenvise de kvinder, der måtte have behov for det og det kræver, at jordemødrene er uddannede til at håndtere de samtaler og den omsorg, som der er behov for, siger Lotte Broberg.

I Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, står en spørgeguide til fagfolk på ønskelisten.

– Vi har talt om at lave en guide til fagfolk, som de kan bruge, når de nærmer sig de svære spørgsmål. Mange synes, at det er grænseoverskridende og farligt at spørge om vold. Jordemødre har en naturlig og umiddelbar indgang til at spørge om det, fordi de også spørger om så meget andet, siger Lene Johannesson, der er sekretariatschef i LOKK.

– Jeg mener, at en screening vil være en god ide. Der vil være nogen, der bliver gale over at blive spurgt, om de har været udsat for vold. Det kan være kvinder, der ikke har sådanne oplevelser, eller det kan være kvinder, der ikke har erkendt, at de har været udsat for vold eller andre krænkelser. Men hos mange kvinder, der ikke har erkendt, at de har problemer efter voldsoplevelser eller er flove over det, vil et spørgsmål fra jordemoderen kunne sætte gang i en proces, der kan hjælpe hende til at søge hjælp, siger Lene Johannesson.

Gode grunde til screening
Søger man i litteraturen, finder man ikke en entydig anbefaling for eller imod generel screening for vold i svangreomsorgen. Enkelte nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at det at stille spørgsmål til gravide om udsættelse for vold i sig selv kan have en positiv effekt med hensyn til at reducere antallet af nye voldstilfælde.

Som en udløber af den norske regerings handlingsplan ’Vold i nære relationer 2004-2007’ gennemførtes et projekt med screening af alle gravide i fire kommuner i perioden 2007 til 2008. Målet var at udvikle metoder til afdækning af voldsproblematikker og at undersøge mulige rutiner for opfølgning og samarbejde.

Projektets jordemødre blev uddannet til at varetage screeningen på en god måde og det blev sikret, at de vidste, hvad de skulle gøre, når en gravid svarede positivt på spørgsmålet om vold.

Konklusionen på projektet var, at der er gode grunde til at screene gravide for voldsudsættelse. Jordemødrene fik indsigt i overgreb og belastninger, som havde stor betydning for både moderens og barnets sundhed. Langt de fleste gravide – 92 procent – modtog spørgsmålene positivt. Dog angav kvinder, der havde været udsat for vold eller andre belastninger det positivt i lidt mindre grad, svarende til 85 procent.

Flere af jordemødrene i projektet var skeptiske ved starten, men der var entydig positiv stemning overfor screening ved afslutningen. Jordemødrene oplevede, at vold stadig er et tabu og at det føles som et privat område at gå ind i, men at det blev enklere at tage vold op som tema. Flere jordemødre oplevede, at projektet havde ført til en tættere alliance mellem dem og den gravide, men også at den viden, de fik, kunne være en belastning, fordi det er emotionelt krævende at tage imod de forskellige livshistorier og føle ansvar for den enkelte kvinde.

Projektet viste, at næsten hver fjerde gravide havde oplevet, fysisk, psykisk eller seksuel vold. 15 procent af de gravide havde oplevet psykisk vold fra deres partner eller en tidligere partner, 2,5 procent havde oplevet fysisk vold i året forinden og 7 procent havde oplevet fysisk vold tidligere. 2 procent havde været udsat for vold i den aktuelle graviditet, hvilket stemmer overens med danske undersøgelser.

Ordlyden vigtig
Jordemoder Anne-Mette Schroll, der til foråret afslutter sit ph.d.-projekt på en række artikler om vold og graviditet, så gerne, at spørgsmål om vold bliver en integreret del af svangreomsorgen.

– Det er blevet brugt som argument mod screening, at kvinderne føler ubehag ved at blive spurgt om vold, men flere undersøgelser viser, at langt hovedparten finder et acceptabelt i større eller mindre udstrækning og at kun få procent finder et direkte uacceptabelt, siger Anne-Mette Schroll.

Det kræver imidlertid mange overvejelser at sammensætte et screeningsinstrument.

– Vi skal ikke ukritisk implementere en screening. Den metode man bruger, har vist sig at have betydning. Man har fundet ud af, at kvinderne hyppigere tilkendegiver, at de udsættes for overgreb, hvis de får lov til at svare på spørgsmål elektronisk eller i papirversion, end når de sidder face-to-face med en person, siger Anne-Mette Schroll

Ved udformning af spørgeskema er ordlyden desuden vigtig.

– Som udgangspunkt skal man undgå ord som ’vold’ og ’voldtægt’, da det ikke er sikkert, at kvinden oplever, at det er det, hun har været udsat for – måske fordi hun fortrænger det, hun har været igennem. I stedet kan man komme med eksempler som ’Er du nogensinde blevet skubbet eller holdt fysisk tilbage mod din vilje’, siger forskeren.

Læs andre artikler i temaet

WHO
“Experience, primarily in industrialized countries, has shown that public health approaches to violence can make a difference. The health sector has unique potential to deal with violence against women, particularly through reproductive health services, which most women will access at some point in their lives. The Study indicates, however, that this potential is far from being realized. This is partly because stigma and fear make many women reluctant to disclose their suffering. But it is also because few doctors, nurses or other health personnel have the awareness and the training to identify violence as the underlying cause of women’s health problems, or can provide help, particularly in settings where other services for follow-up care or protection are not available.”

WHO, summaries of initial report on prevalence, health outcome and women’s responces, 2005.