Skønlitteratur som fødselsforberedelse

I Aarhus har et pilotprojekt i 2021 givet gravide adgang til tilbuddet ̒fælleslæsning for førstegangsfødende ̒ sideløbende med traditionel fødselsforberedelse.

Grupperne med gravide og læseguiderne Anna Roed (tv) og Anna Liv Bolther (th) mødtes fire gange og læste tekster, der alle handlede om transformationen til at blive forælder, forældre-barn-relationen og det at føde.

Der står te, kiks og chokolade på bordet.

En lille flok kvinder er samlet i et lokale hos Aarhus Jordemoderpraksis. De fire af dem er gravide. Scenen er sat til fødselsforberedelse. Kvinden, der ikke er gravid, åbner en bog og begynder at læse højt …… af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske roman ̒Min kamp ̒.

Hvordan hænger det lige sammen?

Det forklarer Anna Liv Bolther, der er læseguide i Læseforeningen, som sammen med Joke Habben, leder af Aarhus Jordemoderpraksis, står bag projektet ̒Fælleslæsning for førstegangsfødende ̒:

– Med vores projekt har kvinderne fået en anden form for fødselsforberedelse. De har fået beskrevet subjektive og forskelligartede følelser og tanker og ikke den faktabaserede, biologiske præsentation af det at være gravid, føde og bliver forælder, som man ofte forbinder med fødselsforberedelse. De er blevet forberedt på, at de ikke kan forberede sig 100 procent, og det har givet dem noget helt andet.

Litteraturen skulle ruste kvinderne

Og netop det var formålet med projektet – at skabe et åbent rum, som kunne ruste kvinderne til graviditet, fødsel og moderskab.

Læseforeningen, der arrangerer guidet fælleslæsning for alt fra ensomme ældre til psykisk sårbare unge, gør normalt meget ud af ikke at ̒matche ̒ teksterne og målgruppen:

– Ensomme skal ikke have proppet tekster om ensomhed ned i halsen af os. Så risikerer man, at folk sidder og tænker ̒Puha, hun vil godt nok gerne have, at jeg åbner op nu. ̒ Når vi præsenterer vores grupper for litteratur, så er det udvalgt, fordi det er en fed tekst, ikke fordi den fx handler om ensomhed. De skal have lov at opleve litteraturen som et frirum. Men lige præcis læsegrupperne for førstegangsgravide var anderledes på det punkt, fordi det skulle være en del af de gravides fødselsforberedelse. Så alle teksterne har handlet om transformationen til at blive forældre, forældre-barn-relationen og det at føde, forklarer Anna Liv Bolther.

Både tunge og humoristiske tekster

Romanerne, novellerne og digtene, som Anna Liv Bolther og hendes kollega fra Læseforeningen, har læst sammen med de førstegangsfødende har været nøje ud- valgte i samarbejde med Aarhus Jordemoderpraksis.

– Der er helt klart en tendens i samtidslitteraturen til at skrive om mødre, der har det svært, efterfødselsreaktioner og så videre. Og det ville vi også gerne have med, men det skulle ikke fylde det hele. Der skulle være en balance, hvor vi tog nogle svære og tunge emner op, men også noget humoristisk som fx Stine Pilgaards beskrivelser af, hvordan hun og hendes kæreste desperat bare vil sove, da de lige er blevet forældre i ̒Meter i sekundet ̒.

Rolleforståelsen af jordemødre er stærk

I Aarhus Jordemoderpraksis har man været glade for projektet ̒fælleslæsning for førstegangsfødende ̒, som har kørt sideløbende med regionens traditionelle fødselsforberedelse:

– Vi har ad flere omgange tidligere forsøgt at rykke ved formen på fødselsforberedelse. Men forforståelsen af konceptet er simpelthen så stærk. De kommende forældres billede af, hvad fødselsforberedelse skal handle om, er meget stereotyp. De regner med og forventer, at man skal lære om fødslens faser, vejrtrækning osv. osv. Så når vi har prøvet at afholde samtalesaloner og den slags, så har folk simpelthen ikke kunnet forstå og acceptere de koncepter, vi har prøvet at lancere, forklarer jordemoder og leder af Aarhus Jordemoderpraksis Joke Habben og fortsætter:

– Det handler dels om forståelsen af konceptet fødselsforberedelse, men også om rolleforståelsen af det at være jordemoder. Vi har virkelig prøvet at arrangere samtalesaloner og facilitere snakke mellem gravide med spørgsmål som ̒Hvad fylder for dig som gravid lige nu? ̒ Det har været svært for de gravide, men saftsuseme også for jordemødrene! Og her kunne Læseforeningen bare noget helt andet. Jeg tror, at det handler om flere ting: De kommer udefra. De er ikke jordemødre. Og de er stille. Det gav plads til en anden resonans de gravide imellem.

Litteraturen som spejl

Derfor drømmer både Læseforeningen og jordemødrene om at få bevilliget penge til at fortsætte projektet. Det kunne fx udvides med grupper for fædre eller for par, der har været i fertilitetsbehandling.

Evalueringerne fra de deltagende kvinder har nemlig også været positive.

– De beskriver, at de har fået et andet perspektiv på deres kommende start på forældreskabet. At de har fået tænkt over, at der kommer til at være ting, der er svære. Men når noget bliver svært, så ved de, at de ikke er de eneste, der har det sådan. Der har litteraturen givet dem et spejl. Samtidig har de mødt nogle andre gravide, som var vidt forskellige fra dem selv, hvilket har fået dem til at tænke over, at man kan være mor på vidt forskellige måder og prioritere forskelligt. Vi har skabt et rum, hvor de kunne tale sammen og spejle sig i hinanden.