Selvstændig jordemoderklinik

Mangel på fødestuer i Stockholm førte til oprettelse af en jordemoderledet klinik. Klinikken har speciallæger tilknyttet.

 Ingela Wiklund er jordemoder og ph.d studerende i Sverige. Hun arbejder på BB-Stockholm, hvor hun er ansvarlig for forskning og uddannelse af jordemoderog medicinstuderende. Hun varetager afdelingens statistikker, samt årlige rapporter vedrørende fødselsoutcome og personaletrivsel. Derudover er Ingela næstformand i den Svenske jordemoderforening.

BB -Stockholm er en privat fødeklinik, som ligger tre etager ovenover den konventionelle fødeafdeling på Karolinska Sykehus. Klinikken er offentligt støttet, idet pengene følger den gravide. Klinikken, som er jordemoderledet, har ansat en gruppe læger fra eget samt andre sygehuse, som alle har det formulerede mål at fremme den normale fødsel. Klinikken opstod i 2001, idet der på dette tidspunkt var en strømning med det mål at fremme den sikre fødsel, mod at samle fødslerne på store enheder. Der var bare ikke plads til alle de fødende på fødeafdelingerne, og hver dag måtte de store afdelinger afvise fødende og videresende dem til andre hospitaler i og uden for Stockholm. Dette affødte en øget forekomst af komplikationer og frustration hos de fødende. Ud af disse frustationer blev BB-Stockholm en realitet, som skulle varetage potentielt normalt fødende kvinder.

Målene regulerer aktiviteten
Alle, der i graviditeten får lov at føde på BB, bliver lovet, at de ikke viderehenvises. Klinikken har overordnede mål, blandt andet for en sectiofrekvens under 4 procent, hvilket er godt på vej. For øjeblikket er den på 5 procent. Ingela Wiklund formulerer, at uden mål at udvikle sig frem imod kan man ikke udvikle sig.

Klinikken har guidelines, overordnede mål og daglige audits samt løbende kendskab til afdelingens statistiker til at regulere komplikations- og indgrebsfrekvensen. Da klinikken er meget populær blandt de gravide, får de ofte fødende, der ikke hører til deres optageområde, hvilket giver et økomomisk overskud. Af dette overskud benyttes en trediedel til investering i klinikken, en trediedel til uddannelse og faglig udvikling, og den sidste trediedel udbetales som bonus til jordemødrene på klinikken, forudsat at målene for at holde fødslerne normale overholdes.

Sectio og epidural
Da der er læger tilknyttet stedet, kan der udføres akut sectio og anlægges cup uden overflytning af den fødende. Assistance fra anæstesilæge og pædiater købes fra de andre afdelinger i Stockholm. Stedet har endnu ikke mulighed for at praktisere one to one-care, men er overbevist om, at når dette bliver muligt, vil komplikationsog indgrebsfrekvensen falde yderligere, samt give en forventet nedgang i brugen af epiduralblokade.

Jette Modlock er udviklingsjordemoder i Herning og bestyrelsesmedlem i Jordemoderfagligt selskab.

Ingela Wiklund har skrevet flere artikler:

  •  Larsson C, Saltved S, Wiklund I, Pahlen S, Andolf E. Estimation of blood loss after cesarean section and vaginal delivery has low validity with a tendency to exaggeration. Acta Obstet Gynecol Scand. 2006;85(12):1448-52.
  • Wiklund I, Edman G, Larsson C, Andolf E. Personality and mode of delivery. Acta Obstet Gynecol Scand. 2006;85(10):1225-30.
  • Ingela Wiklund Matthiessen AS, Klang B, Ransjo-Arvidson AB. A comparative study in Stockholm, Sweden of labour outcome and women’s perceptions of being referred in labour. Midwifery. 2002 Sep;18(3):193-9. In press: Wilkund I. Caesarean Section on maternal request. Acta Obstet Gynecol Scand. 2007.  

Jordemødre får udbetalt bonus, når indgrebsfrekvensen falder, fortalte Ingela Wiklund.