Rollemodel og mønsterbryder

Vi skal have flere jordmødre med anden etnisk baggrund, mener Noura, der som jordemoder har stor nytte af sin marokkansk-muslimske baggrund. Men kvinder fra andre kulturer skal ikke regne med hverken positiv eller negativ særbehandling, når de søger ind på jordemoderuddannelsen. Her er det faglig og menneskelig indsigt, der tæller.

Når 36-årige Noura Chehabi Bendali hjælper nyfødte til verden, er hun i færd med at gøre en af de bedste ting, hun kan forestille sig her i livet. For Noura er jordemodergerningen et drømmejob i mere end én forstand. Det giver mening både personligt og i forhold til hendes muslimske overbevisning.

Noura er med sin position på arbejdsmarkedet og som mor til fem rollemodel for andre efterkommere af indvandrere. Samtidig er hun mønsterbryder, fordi hun som andre kvinder på hendes alder har brudt normerne fra mødrenes generation. Noura er ikke ”bare” husmor, hun er en aktiv, veluddannet kvinde med mulighed for fast job langt frem i tiden.

Noura tilhører dermed de mere end 75 procent af de kvindelige efterkommere af indvandrere, der er midt i 30-erne og i arbejde. Hun er et eksempel på den udvikling, der i starten af året blev dokumenteret i LO’s velfærdsrapport, som viser at kvindelige efterkommere af indvandrere klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Mens kun ca. 50 procent af mødrene arbejder, så er døtrene i fuld gang med at hale ind på deres brødre. Erhvervsfrekvensen for mandlige efterkommere er ifølge LO’s undersøgelse på 80 procent. Tre ud af fire kvindelige efterkommere mellem 30 og 35 år fra ikke-vestlige lande er ude på arbejdsmarkedet. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert omtaler i et LO nyhedsbrev, februar 2006, udviklingen som et positivt tegn på, at flere kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande kommer igennem uddannelse og får job. Det betyder, at de kan være med til at løse det problem, Danmark får, når der bliver færre unge til at forsørge stadig flere ældre. Ifølge LO er det vigtigt, at der satses på uddannelse til efterkommerne, og at arbejdspladserne rækker hånden ud — også til dem - for at sætte endnu mere gang i integrationen. Resultaterne af LO’s velfærdsrapport viser, at det er muligt at få rigtig mange flere med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet. Når først uddannelsen er gennemført har efterkommerne nemlig en ligeså stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, som andre danskere, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Noura er bare én af dem, der var vedholdende og velfunderet nok til at vise, at det lader sig gøre at satse på uddannelse og sparke døren op til en arbejdsplads, hvor hun oven i købet er velkommen. Ifølge LO’s undersøgelse så vil ni ud af ti gerne arbejde samme med personer med anden etnisk baggrund.

Portræt af en mønsterbryder
Noura har boet i Danmark siden hun var halvandet år. Hendes forældre kom til Danmark fra Marokko i 1970’erne. Hun blev færdig uddannet som jordemoder i 2000, hvorefter hun blev ansat på Hvidovre Hospital. Efter sin seneste fødsel for to år siden, hvor hun fik tvillinger, arbejder hun som timelønnet jordemodervikar på Hvidovre Hospital og er desuden privat dagplejemor for sine tvillinger. Noura er muslim, hun er gift og mor til fem børn.

Egentlig er Noura uddannet kontorassistent, men oplevelser fra to af hendes egne fødsler fik hende til at skifte spor. Det var både fornemmelsen af at kunne gøre en forskel for en fødende kvinde, der ikke talte dansk og oplevelsen af, hvilken forskel en fantastisk jordmoder gjorde for hende selv under sin anden fødsel, der fik Noura til at træffe beslutningen. Efter et år med HF-kurser, der kunne supplere hendes sproglige studentereksamen, ét afslag fra jordemoderskolen og endnu et år med ekstra erhvervserfaring fra et plejehjem stod Noura med to små børn og adgangsbilletten til en jordemoderuddannelse. Reaktionerne fra omgivelserne var overraskelse, beundring og stolthed.

- At jeg var kommet ind på jordemoderskolen, var virkelig epokegørende — for vennerne, for familien og for omgivelserne. Det var både en stor drøm, der var gået i opfyldelse for mig selv, men også for mine forældre. De havde altid ønsket, at mindst en af os børn blev læge. At være jordemoder er det tætteste, jeg kommer på det, fortæller Noura.

Opgør med kønsroller
Opbakningen fra Noura’s familie — hendes mor og far, og især hendes mand har været uundværlig. - Uden støtte fra ens bedre halvdel går det bare ikke, siger Noura. Hendes mand opgav i en periode sine studier for at passe børnene, da det blev for krævende for familielivet med to forældre, der gik til eksamen samtidigt. Når børneopdragelse, forældreomsorg og uddannelse skal følges ad, så stilles der store krav til ægteskabet. Og ikke alle giver rum og støtte til, at kvinden tager en krævende uddannelse. Mange kvinder med anden etnisk baggrund tager hovedparten af arbejdet med familie og hjem, mener Noura.

— Ikke alle er så heldige som jeg at være gift med en mand, der faktisk hjælper til hjemme. Kønsrollemønsteret er en del af forhindringen for, at flere 2. generations kvinder tager en jordemoderuddannelse, mener Noura.

Behovet for jordemødre med anden etnisk baggrund er ellers stort, mener hun. Det oplever hun bl.a. ved den efterspørgsel, hun har på sine fødselsforberedelseskurser for kvinder med arabisk baggrund. De fleste jordemødre er yderst kompetente og gode til at bruge hinandens ekspertise fx i forhold til kvinder med særlige behov. Noura bliver ofte spurgt til råds, f ordi hun med sin kulturelle baggrund har en naturlig indlevelse i forhold til kvinder med anden etnisk baggrund. Hvis man selv har rødder fx i Afrika, Asien eller i et land med arabisk sprog og kultur, kan det være en stor fordel for alle parter, mener Noura.

Hjælp til at bane vejen
Hun er ikke i tvivl om, at der kan gøres mere for at tiltrække flere kvinder med anden etnisk baggrund til jordemoderfaget. Der skal være synlige forbilleder og de skal frem allerede i Folkeskolens ældste klasser. Hun står selv bag arrangementer på den lokale dansk/ arabiske skole, hvor 2. generations m/k, som har job og uddannelse giver deres erfaringer videre til de helt unge.

For at lette vejen for interesserede fra andre kulturer, der vil søge ind på jordemoderskolerne, foreslår hun, at man kunne lave ”pakker” med de supplerende fag, som man skal have for at komme ind. Blindgyder og afvisninger kan tage modet fra de interesserede, og for at mindske forhindringerne kunne man tilbyde studiepakker, som er lige til at gå til og er kendt fra bl.a. sygeplejeskolen og SOSU -uddannelserne.

Mange af Nouras veninder og medsøstre har meget andet at slås for, blandt andet i forhold til familien. Derfor er det vigtigt, at der både er forbilleder - som Noura - og at vejen til drømmejobbet ikke er brolagt med forhindringer på forhånd.

Fordomme i praksis

Selvom hun generelt har oplevet det som en velkommen ressource både hos kollegaer og svangre kvinder, at hun taler arabisk og fransk og har et indgående kendskab til islam, har hun også mødt negative reaktioner og direkte afstandstagen fra hendes kompetencer som jordemoder.

Hun har flere gange mødt kvinder og pårørende, der til at starte med var skeptiske og tog afstand fra hende på grund af hendes synlige etniske oprindelse. En oplevelse som stadig står stærkt i erindringen, er rockeren, der forlod fødestuen, da han opdagede, at det var en muslimsk kvinde med tørklæde, der skulle føde med hans kæreste. Efter en vellykket fødsel, som sendte den store mand til tælling rent følelsesmæssigt, takkede han hende og undskyldte sine fordomme. De var blevet gjort grundigt til skamme!
Det værste var, da Noura under sine kliniske studier tog nogle bøger om islam med til afdelingens ansatte. Hensigten var at give kollegaerne baggrundsviden, som de kunne bruge i forholdet til de fødende. En dag fandt hun dem med røde overstregninger og stærkt nedladende ord om hende.

- Da vidste jeg, at der var én blandt mine kollegaer, der var gået bag min ryg med en diskriminerende og nedladende holdning til mig. Det sårede mig meget.
For at komme fordommene til livs bør der også bruges mere tid på uddannelsen til at undervise de studerende i, hvordan man tackler de kulturelle forskelle, der opstår, når familier med anden etnisk baggrund kommer i kontakt med fødeafdelingerne og ambulatorierne. Der er mange praktiske hensyn at tage, for eksempel til kvinders blufærdighed under fødslen. Det er små ting, men det gør en stor forskel for den enkeltes oplevelse af en god fødsel, mener Noura. Ingen særbehandling på ordemoderuddannelsen På Jordemoderskolen i København har man ikke noget præcist tal på, hvor mange studerende med anden etnisk baggrund, der er i gang med at uddanne sig til jordemoder. Der bliver heller ikke kigget nærmere på, hvor ansøgerne stammer fra, når bunken af ansøgere til jordemoderuddannelsen i København bliver vurderet. Vægten lægges i stedet på, at ansøgeren har de rette faglige og menneskelige egenskaber.

- Vi kigger ikke på ansøgernes navne, men på deres teoretiske og praktiske erfaringer. Ansøgere med anden etnisk baggrund behandles helt på lige fod med alle andre, fastslår Marianne Axelsen, der er studievejleder på Jordemoderskolen i København.
Marianne Axelsen understreger, at ansøgerne til jordemoderuddannelsen generelt er meget kvalificerede, og at der er mange ansøgere. De ansøgere, der kommer gennem nåleøjet og bliver optaget på uddannelsen, er meget forskellige med hensyn til alder og erfaringsgrundlag. Men det afgørende er, at den studerende formår at omsætte sine erfaringer, så den kan komme de gravide og fødende kvinder til gode. Det handler om at finde de ansøgere, der er i stand til at udøve menneskekundskab på et højt plan og som samtidig har en teoretisk baggrund for at gennemføre en krævende uddannelse. Evnen til at kunne det går på tværs af kultur, etnicitet, alder og social baggrund, fastslår Marianne Axelsen.

- Vi har mange ansøgere og har ikke hidtil haft noget behov for at tiltrække flere. Det er måske noget af forklaringen på, at man ikke har været mere offensiv i sin markedsføring overfor potentielle studerende, siger studievejlederen.

Fagligt fokus
- Vi har jævnligt studerende med anden etnisk baggrund og det er da en styrke for uddannelsen. Vi skal jo hele tiden udvikle os og de kvinder, der kommer med en anden kulturel baggrund, kan give noget til resten af et hold og medvirke til at skabe indsigt og frugtbar debat, mener Marianne Axelsen. Hun anerkender, at jordemødre med anden etnisk baggrund kan have bedre forudsætninger for at forstå de særlige forhold, som nogle indvandrerkvinder, eller kvinder med dobbeltkulturel baggrund, har. Under uddannelsen udbydes kurser, der specifikt og teoretisk giver baggrund for at forstå kulturelle, sociale og religiøse forhold, som kan være relevante i forbindelse med graviditet og fødsel.

- Men man skal passe på ikke at blive etnocentrisk. Det vigtige er, at vi uddanner dygtige jordemødre, som sætter fagligheden i fokus og formår at bruge deres erfaringer til fordel for enhver fødende kvinde, siger Marianne Axelsen.

LO’s velfærdsrapport
LO’s velfærdsrapport ’I arbejde for velfærd’ er en samlet analyse af udfordringerne for velfærdssamfundet i fremtiden. Den dokumenterer, at integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet er den mest effektive metode til at løse problemer med arbejdsmangel på. I nogle brancher er indvandrere underrepræsenteret. Derfor skal erhvervsvejledningen styrkes blandt unge med anden etnisk baggrund, så flere får øjnene op for de muligheder, som blandt andet en erhvervsfaglig uddannelse giver. Læs rapporten på www.lo.dk