Der bliver talt med klingende københavnsk accent blandet med lidt sønderjysk og nordjysk på jordemødrenes fælles kontor på fødeafdelingen på Ringkøbing Sygehus. Der er rift om at få arbejde her, og jordemødrene har gerne rykket teltpælene op og er flyttet til Ringkøbing for at få en af de attraktive stillinger i teamet på otte jordemødre – også selv om det i flere år kun har været et spørgsmål om tid, før afdelingen skulle nedlægges.
En af de københavnske jordemødre er Dorte Hansen, der som nyuddannet fik stilling i Ringkøbing i foråret.
– Jeg var i praktik på en af landets største fødeafdelinger, hvor der var meget teknisk udstyr, og fødslerne var præget af effektivitet. I Ringkøbing blomstrer håndværket i at være jordemoder. Man lærer at være jordemoder som i gamle dage. Man bruger sine øjne, ører og hænder og har den tid, ro og nærvær, der skal til. Det er dybt fascinerende, og det eksisterer ikke på samme måde på de store centraliserede afdelinger. Der stoler man mere på de tekniske hjælpemidler frem for på sine sanser. Det er to vidt forskellige kulturer, siger Dorte Hansen.
Da hun blev ansat, vidste hun godt, at hun formentlig ikke ville få en lang karriere i Ringkøbing, men de positive ting, hun havde hørt om afdelingen på Jordemoderskolen, var nok til, at hun satsede på en stilling i det vestjyske.
– Jeg ser det som en gave at få lov til at være her som nyuddannet. Det giver mig en ballast både fagligt og personligt, som jeg kan tage med mig. Her skal man i højere grad turde tænke og handle selv, fordi der ikke lige er en læge ved hånden. Det betyder, at vi selv overvejer løsninger på problemer, inden vi tilkalder en læge, og det giver en større jordemorfaglig kompetence. Jeg føler, at jeg er meget heldig med at have fået arbejde her, og jeg vil tage alt det gode til mig, så længe det varer, siger Dorte Hansen.
I slutningen af august besluttede politikerne, at det kun skal vare til udgangen af året, hvor fødeafdelingen bliver nedlagt.
Klar profil tiltrækker
Jordemoder Bente Nørgård havde arbejdet på mange forskellige afdelinger landet over, inden hun i 1997 flyttede fra Sjælland til Ringkøbing. Det var også den faglige profil på det lille fødested med ca. 400 fødsler årligt, der tiltrak hende.
– Det helt store plus er, at vi har tid. Vi følger næsten altid familien igennem hele fødslen og bliver kun sjældent afbrudt af vagtskifte midt i det hele. Vi arbejder i døgnvagter, så det er ikke noget 8-15 job. Det er mere en livsstil, og det er selvfølgelig ikke alle, der kan trives med det. Man kan sige, at vi har moderne rammer, men en gammeldags ånd. Vi er ikke et bondested med halm i træskoene, der leverer en halvgod faglig kvalitet og halvdårlige børn. Vi er fagligt med helt fremme. På den anden side er vi heller ikke hoppet på alle teknologiens velsignelser, fordi vi har en fælles holdning om, at fødsler først og fremmest kræver tid, nærhed og tryghed, siger Bente Nørgård.
Hun synes ikke, at arbejdsmoralen og den gode stemning i det daglige er blevet påvirket af truslen om lukning.
– Vi synes selvfølgelig, at vi er værd at bevare, fordi vi er gode, men i bund og grund har vi ikke kunnet påvirke processen, fordi den er politisk og ikke handler om den kvalitet, vi leverer. Vores arbejde er vores hjerteblod, så derfor vil vi blive ved med at levere en god kvalitet og have gejsten, indtil vi lukker. Vi er stolte af vores fag og vores arbejde. Der er ikke ret mange andre steder i landet, hvor man kan få lov til at være jordemoder på samme måde som her, siger Bente Nørgård.
Huer fra byens gamle
At fødeafdelingen også har nydt godt af en stor lokal opbakning, vidner en lille kasse på hver af de to fødestuer om. De er fyldt med farvestrålende små huer, strikket af de gamle i byen som en personlig gave til alle nyfødte. Også ledende jordemoder Lene Maigaards scrapbog med udklip fra den lokale avis viser et stort engagement fra borgerne for at bevare deres fødeafdeling.
– Da fødeafdelingen på Tarm Sygehus blev lukket i 1998, troede vi, at vi ville få ca. halvdelen af de gravide, og at resten ville vælge Herning. Men det viste sig, at langt de fleste valgte at føde hos os. Vi har af og til også gravide, der kommer langvejs fra for at føde her. Tyske familier vælger at leje sommerhus, så de kan få oplevelsen af at føde på et lille sted med tid og ro. Og i sommer havde vi en kvinde fra Nordjylland, der indlogerede sig på vandrerhjem for at kunne føde her, siger Lene Maigaard.
Hun erkender dog, at afdelingens manglende mulighed for at lave indgreb ved komplicerede fødsler også kan være med til, at nogle gravide har valgt et større fødested med bedre muligheder for teknisk overvågning og hurtige indgreb.
– Nogle vægter den ny teknologi højt, mens andre vælger den tid og ro, vi kan tilbyde. Der er nok en tendens til, at den nye generation af gravide ikke kan få teknik nok og føler sig mere tryg på et stort fødested. Men fødselstallet er ikke faldet så meget hos os som på landsplan, så vi føler, at vi har været et positivt tilvalg, siger Lene Maigaard.
Hovedet højt og dampen oppe
Lene Maigaard er ikke i tvivl om, at det er afdelingens koncept om høj faglig kvalitet, god tid, ro, nærvær og at gøre fødslen til en god oplevelse for familierne, der igennem årene har gjort afdelingen populær og har tiltrukket jordemødre fra hele landet.
– Vi begyndte for mange år siden at tale om vores værdigrundlag. Det betød, at vi kunne bygge vores profil op igennem årene, og den skiller os ud fra andre fødesteder. Vores profil er anderledes og ikke kun kendt i Vestjylland men også nationalt, og derfor ved jordemødrene, hvad vi står for, og hvad vi kan tilbyde, siger Lene Maigaard.
Den store øvelse igennem årene har ikke bare været at tiltrække arbejdskraft, men også at fastholde jordemødrene og holde dampen og entusiasmen oppe.
– I den proces er det vigtigt med en total åbenhed, og at lukningen er noget, vi hele tiden har på dagsordenen. Vi har løbende arbejdet på, at vi ikke skulle gå i panik og begynde at tænke, om det nu kunne svare sig at investere i nyt udstyr eller kurser. Vores holdning er, at så længe vi er her, gør vi det godt og kører på fuld kraft. Når vi lukker, skal det være med værdighed. Og de kompetencer vi får, mens vi arbejder her, er under ingen omstændigheder spildt. Dem vil vi til hver en tid kunne bruge et nyt sted, siger Lene Maigaard.
Hun har talt med jordemødrene om, hvad der skal ske med den enkelte, når fødeafdelingen lukker.
– Vi er et samlet jordemodervæsen i Ringkøbing Amt, så jeg gør, hvad jeg kan, for at de medarbejdere, der ønsker det, kan blive ansat på et andet sygehus. Alle har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med dem, så lukningen er ikke kommet som en overraskelse. Men indtil da holder vi hovedet højt og dampen oppe, siger Lene Maigaard.