Andelen af gravide i Europa, som klassificeres overvægtige (BMI 25-29,9 kg) eller svært overvægtige (BMI ≥30), varierer fra 33 til 55%. Fedme vides at være en høj risikofaktor for en række komplikationer både i graviditeten og under fødslen. Men med en begrænset vægtøgning på 5 – 9 kg hos svært overvægtige gravide mener man at kunne nedsætte risikoen for en del af disse komplikationer. Dette RCT af Renault KM et al. har til formål at undersøge effekten af udlevering af en skridttæller til måling af fysisk aktivitet samt kostvejledning på vægtstigning i graviditeten. Sekundære effektmål var komplikationer ifm. graviditet og fødsel.
Således blev alle gravide ved Hvidovre hospital med en prægravid BMI ≥30 identificeret (n=758), da de bookede nakkefoldsscanning (marts ’09 – marts ’12). Ifølge afdelingens procedure blev kvinderne på baggrund af deres overvægt tilbudt samtale med en diætist umiddelbart efter. Ved denne konsultation gav diætsiten mundtlig information om sund kost i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og ved samme lejlighed blev de kvinder, som var inden for inklusionskriterierne, tilbudt deltagelse i studiet. Udover BMI ≥30 var disse: alder >18 år, singletongraviditet, gestationsalder ≤16 uger, normal nakkefoldsscanning, kunne læse og forstå dansk.
Herefter blev studiedeltagerne (n=425) randomiseret til en af tre arme i studiet (1:1:1). For at sikre sammenlignelige grupper blev der stratificeret for paritet. Gruppe A var udsat for den mest omfattende intervention, der bestod af regelmæssig kostvejledning ved en diætist hver anden uge, skiftevis per telefon eller ved besøg i ambulatoriet. Her fulgte man op på vægten, gav støtte og vejledte, og samtidig blev gruppen opfordret til at øge deres fysiske aktivitet.
Intervention i gruppe B bestod udelukkende i en opfordring til øget fysisk aktivitet. Mere præcist var anbefalingen hos bådegruppe A og B at øge sine daglige skridt til 11.000 – hvilket svarer til 150% af det antal skridt, som en normalvægtig gravid gennemsnitligt går. Antal skridt blev registreret af kvinderne selv i syv sammenhængende dage hver fjerde uge. Før hver periode,der skulle måles, blev en sms sendt til kvinderne med påmindelse og opfordring. Gruppe C udgjorde kontrolgruppen, som ikke modtog en intervention, men fulgte den "almindelige" svangreomsorg.
I alt gennemførte 389 kvinder studiet (92% af de inkluderede). Dette var tilstrækkeligt mange til at møde kravene fra en styrkeberegning. For at undersøge effekten af fysiske aktivitet,med eller uden kostvejledning, på vægtøgning i graviditeten brugte forfatterne multipel lineær regressionsanalyse. Paritet, rygning, alder og andre potentielle prædiktorer for vægtøgningblev taget højde for i analyserne, som alle blev foretaget som intention-to-treat.
Den gravides samlede vægtøgning blev beregnet i forbindelse med hendes jordemoderkonsultation i gestationsuge 36-37. I gruppe A var median vægtøgningen 8,6 kg (-9,6 til 34,1), hos gruppe B 9,4 kg (-3,4 til 28,2) og gruppe C 10,9 kg (-4,4 til 28,7). Dette viste sig at være en signifikant mindre vægtøgning i både gruppe A (P 0,01) og B (P 0,042) sammenlignet med kontrolgruppen. Derimod var der ikke forskel på de to interventionsgrupper A og B (P 0,57), og man så da også, at kvinderne i begge grupper var lige fysisk aktive. Med den mutiple regressionsnanalyse viste det sig, at der ikke var en additiv virkning af også at tilbyde kostvejledning i graviditeten. Interventionenbetød altså, at i alt 55% af kvinderne i gruppe A og 49% i B efterfulgte anbefalingen om en maksimal vægtøgning 9 kg, mens dette kun var tilfældet for 37% af kvinderne igruppe C (P 0,01). Derimod var der ikke forskel på børnenesfødselsvægt i de tre grupper. Andre obstetriske og neonatale komplikationer var også sammenlignelige med undtagelse af akut sectio, som var signifikant lavere i gruppe A (P 0,015).
Forfatterne konkluderer, at "skridttæller interventionen" er en billig og effektiv måde at øge den daglige fysiske aktivitet hos gravide kvinder. Begge interventions grupper fulgte i højere grad anbefalinger om begrænset vægtøgning sammenlignet med kontrolgruppen – dette tilskrives skridttælleren, mens den opfølgende rådgivning fra en diætist ikke havde en yderligere signifikant effekt på deres vægt.
Renault KM, Nørgaard K, Nilas L et al. The Treatment of Obese Pregnant Women (TOP) study: a randomized controlled trialof the effect of physical activity intervention assessed by pedometer with or without dietary intervention in obese pregnantwomen. Am J Obstet Gynecol. 2014;DOI:10.1016/j.ajog.2013.09.029.