Mens vi ved, at nogle kvinder er angste for den forestående fødsel, er vores viden om jordemoderens mulige frygt begrænset. Med det formål at undersøge, hvad jordemødre frygter mest i forbindelse med deres arbejde, iværksatte Dahlen og Caplice deres kvalitative deskriptive studie. Studiet udsprang af, at forfatterne i perioden 2009 til 2011 facliterede en række seminarer om den normale fødsel ("Keeping Birth Normal") i henholdsvis Australien og New Zealand. En af sessionerne omhandlede frygt, og her blev deltagerne bedt om at beskrive deres største frygt. De blev opfordret til med et enkelt eller få ord at nedskrive det, som først faldt dem ind. Det blev ikke specificeret, hvilken del af faget jordmødrene skulle fokusere på.
Efter indsamlingen af deltagernes svar, blev disse transskriberet i Exel. Hvis den samme frygt blev nævnt af flere, opstod en kategori. Eksempelvis fik ‘overvågning’ (being watched and critisised) en egen hovedkategori med bl.a. sub-kategorierne ‘sagsanlæg’ (litigation), ‘kritik og pres fra læger’ (doctors critisising/ pressuring/questioning). I sidste ende opstod otte overordnede kategorier. (Svarene blev også opgjort separat for de forskellige jordemodergrupper, som var repræsenteret (studerende, hjemmefødsels- eller hospitalsjordemødre) for at se, om grupperne var kendetegnet ved en specifik frygt.
I alt indsamlede man svar fra 740 jordemødre og jordemoderstuderende. Den frygt, som flest jordemødre nævnte ved alle de afholdte seminarer, var ‘hvis et barn dør’ (death of a child) (n=177). Derudover fremkom kategorierne ‘at overse noget’ (missing something that causes harm) (n=176), ‘akutte obstetriske situationer’ (obstetric emergencies) (n=114), ‘maternel død (maternal death) (n=83), ‘overvågning’ (being watched and critisised) (n=68), ‘skyld i en dårlig fødselsoplevelse’ (being the cause of a negative birth experience) (n=52), ‘arbejde med det ukendte og at være uforberedt’ (dealing with the unknown and not being prepared) (n=36), ‘miste indlevelse i og tillid til den normale fødsel’ (loosing my passion and confidence around normal birth) (n=32). Der var betydelige forskelle grupperne imellem. Mens de studerende mest frygtede ikke at vide, hvad de skulle gøre i en given situation, så var hjemmefødselsjordmødrenes største frygt sagsanlæg. Kun en enkelt jordemoder svarede, hun ingen frygt havde.
Forfatterne konkluderer, at jordemødre er meget villige til at drøfte deres frygt. Men de erkender samtidig, at det ikke er almindeligt at tale med kollegaer om emnet, som ikke anerkendes i den kliniske praksis. Deltagerne ved seminaret udtrykte ellers, at de fandt en tryghed i at opdage, at andre jordemødre havde de samme tanker og følelser. Forfatterne skriver, at det er vigtigt for jordemødre at udforske deres egen frygt for at minimere dennes indvirkning på både dem selv og de kvinder og familier, de varetager omsorgen for. Men det er fortsat ukendt, hvordan frygten påvirker praksis og mere forskning er nødvendig.
Dahlen HG, Caplice S. What do midwives fear? Women Birth. 2014;DOI:10.1016/j.wombi.2014.06.008