At den fysiske indretning af en arbejdsplads influerer på så forskellige områder som sygefravær, arbejdsglæde og utilsigtede hændelser, er der i dag god evidens for. Meget af denne forskning er gjort i sundhedssektoren, men arbejdsmiljøet for jordemødre som faggruppe er fortsat kun lidt belyst. Som led i det større multidisiplinære forskningsprojekt, kendt som Birth Unit Design Project (BUD), undersøgte Hammond et al., hvorledes den fysiske og æstetiske indretning af fødestuerne påvirker jordemødres arbejde. Med en etnografisk tilgang filmede de i alt seks fødsler ved to højtspecialiserede sygehuse i Sydney, Australien. Fødestuerne blev ikke ændret eller særligt indrettet for studiet. Med afsæt i disse optagelser blev de jordemødre, der havde deltaget ved fødslerne, interviewet, og optagelserne var med til at strukturere refleksive interviews. Disse blev efterfølgende transskriberet for at muliggøre en tematisk analyse. Ved at identificere mønstre i teksten kondenserede man interviewene, og fire centrale temaer fremkom.
Det første tema, der blev gentaget af jordemødrene, var Finding a space amongst congestion and clutter. De beskrev indretningen som ufleksibel og selvom udstyr og møbler kunne flyttes, var der ingen steder at flytte det hen.”Well there isn’t anywhere to move it (the bed) out of the way because then you’re blocking off some other thing you might need all of a sudden.”
På grund af utilstrækkelig opbevaringsplads og et dårligt indrettet rum stod den fødendes tasker og ejendele fremme, hvilket også bidrog til trængslen. Jordemødrene savnede en særlig plads til dem selv, hvor de fx kunne sidde behageligt og skrive journal. To jordemødre reflekterede over, om de af denne grund forlod rummet og den fødende til fordel for at gå ud på kontoret og dokumentere.
Temaet ”Trying to work underwater” skulle forstås bogstaveligt. I forbindelse med brugen af vand under fødslen beskrev jordemødrene deres udfordringer. Arbejdsstillingen hen over fødekarret var hård for ryg og knæ, mens størrelserne på badeværelserne med bruser betød, at jordemoderen blev våd, hvis hun gik derind.
”Creating ambience in a clinical space” handlede om, at fødestuerne havde en klinisk stemning, og i høj grad var et rum uden æstetik. Jordemødrene havde flere konkrete forslag til, hvorledes dette kunne ændres, blandt andet ved lysdæmpere, naturligt lys og bedre styring af rumtemperaturen. Det fjerde tema blev kaldt ”Being equipped for flexible practice”.
Jordemødrene var meget positive overfor, at apparatur og lignende var mobilt, eftersom der ikke var behov for elektronisk udstyr ved alle fødsler. Det gav imidlertid støjproblemer, når man fx trillede apparatur og borde med hjul ind. ”Crash, crash, crash, crash – lots of noise – because it’s noisy to wheel. It’s full of stuff. Well, I do sometimes feel embarrassed wheeling it in…” Men jordemødrene ønskede alligevel en endnu højere grad af fleksibilitet.
Studiets forfattere konkluderer, at fødestuens indretning har praktiske implikationer for jordemødres arbejde. Indretningen af fødestuerne, som blev filmet i dette studie, var ikke med til at understøtte optimal jordemoderfaglig omsorg. Forfatterne opfordrer fremtidige studier til at undersøge flere aspekter af denne problemstilling.
Reference: Hammond A, Foureur M, Homer CS. The hardware and software implications of hospital birth room design: A midwifery perspective. Midwifery. 2013;DOI:10.1016/j.midw.2013.07.013