Resume af forskning: Er sectio associeret med udviklingen af immunrelaterede sygdomme?

I den vestlige verden er prævalensen af en lang række sygdomme knyttet til immunforsvaret steget markant ide seneste årtier. Blandt disse kan nævnes astma, inflammatorisk tarmsygdom og type 1 diabetes. I samme periode har vi set en stigning i en række formodede risikofaktorer, herunder sectio. På den baggrund ønskede Bisgaard et al med dette registerstudie at undersøge sammenhængen mellem fødsel ved sectio og risikoen for kroniske immunsygdomme i barndom og ungdom.

Formålet med studiet var at undersøge risikoen for ni sygdomskategorier: astma, systemisk bindevævssygdom, juvenil idiopatisk artritis (børne leddegigt), inflammatorisk tarmsygdom, type 1 diabetes, immundefekter, psoriasis, cøliaki og leukæmi. Danske børn født til terminen i perioden 1.1.77-1.1.12 blev identificeret via Det Danske Fødselsregister og udgjorde studiets kohorte. Med det unikke danske CPR-register linkede man data herfra med relevante data fra Landspatient registeret (indeholder alle indlagte og ambulante kontakter i det danske sundhedsvæsen, samt oplysninger om diagnoser) og Det Danske Dødsårsagsregister. Kohorten blev fulgt mht. eventuel stillet diagnose for en af førnævnte sygdomme frem til studiets afslutning (1.1.12), 16-års alderen, migration eller død afhængigt af hvilken event, der skete først.

Ved analysen ønskede man at finde den samlede effekt af sectio i hver sygdomskategori i hele studieperioden og på tværs af aldersspredningen. Til dette benyttede man en log-linear Poisson regressionsmodel og kalkulerede den sygdomsspecifikke incidensrate (incidence rate ratio(IRR)). Der blev justeret for paritet, mors alder og eventuel sygdomsbyrde, årstid ved fødsel mv. I alt kunne man bruge 80 % af kohorten i den primære analyse (1.9 millioner børn og unge).

Resultaterne viste, at ca. 14 % af alle børnene var forløst ved sectio. Denne andel steg igennem studieperioden. Ikke overraskende var den maternelle sygdomsbyrde højere hos sectiogruppen sammenlignet med dem, som havde født vaginalt. Interessant var det, at sectio viste sig at være en delt risikofaktor for flere af de immunrelaterede sygdomme efter justering for relevante confounders, herunder sygdom hos mor. Således havde børn forløst ved sectio signifikant højere risiko for både astma (aIRR 1.23; 95% CI:1.21-1.25), systemisk bindevævssygdom (aIRR 1.11; 95% CI:1.04-1.19), børneleddegigt (aIRR 1.10; 95% CI:1.02-1.18), inflammatorisktarmsygdom (aIRR 1.20; 95% CI:1.06-1.36), immundefekter (aIRR 1.46; 95% CI:1.32-1.62) og leukæmi (aIRR1.17; 95% CI:1.00-1.36) med debut i barndommen/ungdommen.

Forfatterne konkluderer, at deres studie peger på sectio som værende en fælles risikofaktor for flere kroniske immunsygdomme. Implikationerne af dette er det forebyggende perspektiv – for hvis vi lærer at forstå fællestrækkene ved de underliggende sygdomsmekanismer, har vi måske nøglen til at forstå den øgede forekomst og til at forklare ætiologien bag sygdomme relateret til immunforsvaret.

Sevelsted A. et al. Cesarean Section and Chronic ImmuneDisorders. Pediatrics. 2014;DOI:10.1542/peds.2014-0596d

"The birth setting around cesare and elivery is different from vaginal birth with respect to several factors including anesthetic agents and antibiotics during birth, physiologic effects on the newborn, and the hospital environment after birth. It may be speculated that the effect from cesarean delivery is mediated by changes in the microbiome of the newborn."


"Our findings also support the hypotheses that perinatal life is important for later development of chronic diseases,which encourages a research strategy focusing on early life in the origins of chronic diseases."