Risikoen for intrauterin død stiger efter gestationsuge 42 og på den baggrund reviderede Dansk Selskab for Obstetrik (DSOG) i 2009 deres guideline om igangsættelse. Ændringen bestod i en mere "proaktiv" igangsættelsespolitik, både i forhold grav prolong, samt overfor de med særlige risikoforhold såsom diabetes, højt BMI og maternel alder. Således skulle man nu tilstræbe, at fødslen var afsluttet før fulde 42 uger.
Formålet med dette kohorte studie af Hedegaard et al. var at beskrive forekomsten af dødfødsel omkring termin i forhold til indførelse af en mere proaktiv tilgang til igangsættelse. Sekundært var formålet at beskrive og vurdere betydningen af andre forhold af betydning for forekomst af mortalitet omkring termin.
Med data fra Det Danske Fødselsregister fra perioden januar 2000 til december 2012 inkluderede man alle danske fødsler og dødfødsler i denne periode på 13 år. I den statistiske analyse beregnede forfatterne den kumulative risiko for dødfødsel med stigende gestationsalder pr 1.000 graviditeter ved hjælp af Nelson-Aalen estimator med gestationsalder (i dage) som tidsskalaen. Ved Cox regressions analyse blev hazard ratios for dødfødsel forholdt fødselsår estimeret med år 2000-2002 som referencegruppe. Følgende potentielle confounders blev inkluderet: flerfold, paritet, maternel alder, årstal, rygstatus and body mass index.
Forfatterne fandt, at der i løbet af undersøgelsesperioden blev født 829.165 levende børn og 3.770 (0,45%) dødfødte. Igangsættelsesfrekvensen steg fra 12,4% i 2000 til 25,1% i 2012 (p<0,001). Samtidig faldt andelen af børn født ved eller efter GA 42 fra 8,0% til 1,5% (p <0,001). Sammenlignede man perioden 2000-02 med årene 2011-12, faldt den potentielle risiko (prospective risk) for dødfødsel efter 37 graviditetsuger fra 0,70 til 0,41 pr. 1.000 graviditeter (p <0,001), og fra 1,8 til 0,74 pr. 1.000 graviditeter efter graviditetsuge 40 (p <0,001). Regressionsanalysen bekræftede en sammenhæng mellem fødselsår og risiko for dødfødsel. Den laveste risiko blev observeret i årene 2011-2012 sammenlignet med årene 2000- 2002 (justeret HR 0,69) (95% CI:0,57-0,83). Medvirkende faktorer til denne nedadgående tendens var generel tidligere igangsættelse, samt mere proaktiv igangsættelse hos kvinder med BMI> 30, tvillinger, alder > 40 år. En halvering i antallet af gravide rygere i perioden bidrog også til nedgangen.
Forfatterne konkluderer, at en gradvist mere proaktiv igangsættelsespraksis sandsynligvis er hovedårsag til den betydelige reduktion af dødfødte i Danmark. Men beslutningen om det mest hensigtsmæssige tidspunkt at inducere skal nødvendigvis opvejes mod de forbundne risici. Et vigtigt spørgsmål, der kræver yderligere forskning, er, hvorvidt den nedadgående tendens i dødfødsel sker på bekostning af en øget sygelighed i nyfødthedsperioden.
Hedegaard M. et al. Reduction in stillbirths at term after new birth induction paradigm: results of a national intervention. BMJ Open 2014;DOI:10.1136/bmjopen-2014-005785
"Denmark already had a low stillbirth rate a decade ago. With the further reduction in stillbirths, we may now have achieved the lowest stillbirth rate ever reported. We see no reason why a similar, more proactive induction paradigm could not be implemented in other countries ... "