Respekt giver succes

Det kræver respekt og tillid, når man skal hjælpe et andet menneske til at ændre livsstil. To jordemødre startede med at afklare egne holdninger til overvægt, før de iværksatte et projekt for gravide, der var motiveret for at tabe sig. I gennemsnit faldt deltagernes BMI fra 32,6 til 29,4.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om et projekt for overvægtige gravide, der forsøger at minimere en vægtøgning og lægge sin livsstil om, bliver en succes.

Det er til en start afgørende at vurdere, om kvinden overhovedet er motiveret for at deltage i et sådant projekt. En anden vigtig faktor er, at jordemødrene, der står for projektet, er bevidste om egne grundholdninger til andre mennesker. Det er vores erfaring efter at have gennemført et projekt ved Frederiksberg Jordemodercenter, hvor alle kvinder med en prægravid BMI over 27, blev tilbudt et udvidet kontrolprogram, der blandt andet indebar gruppekonsultation med andre overvægtige, vækstscanning og samtale med diætist (se hele programmet i faktaboks, side 11).

Alle relevante kvinder, der var visiteret til fødsel på Frederiksberg Hospital, blev præsenteret for projektet gennem en lille pjece, tilsendt sammen med brevet om første jordemoderkonsultation. Herefter blev tilbuddet uddybet ved den første individuelle jordemoderkonsultation.

Baggrund og motivation
Da kvinderne primært kom på grund af deres graviditet, blev projektet præsenteret som det, det var; netop et tilbud om en god sidegevinst: Livsstilsændring og vægtkontrol. Deltagelse krævede dog, at kvinden skulle være motiveret for at gøre et stykke arbejde omkring at begrænse sin vægtøgning. Til gengæld ville vi som jordemødre, sammen med de øvrige kvinder i den gruppe hun havnede i, yde hende støtte gennem hele forløbet.

Vi prioriterede også en præsentation af, hvilke holdninger vi selv havde omkring overvægt, og under hvilke rammer tilbuddet ville foregå gennem hele graviditeten og barselsperioden.

Vi oplevede, at kvindernes motivation var meget forskellige steder i forhold til at deltage. Nogle var top motiverede og var decideret gået efter netop dette tilbud, andre lidt mere søgende og usikre på hvad det var, og hvor langt de ville gå. Nogle havde endda brug for at tænke sig om en ekstra gang, om de nu også ville deltage.

Vi forsøgte aldrig at overtale nogen til at deltage og vores erfaringer undervejs i projektet blev også, at kvinden kun skal deltage, hvis hun er motiveret fra starten. Vores oplevelse har været, at den første jordemoderkontakt, hvor emnet drøftes, har stor betydning for resten af forløbet. Her afgør kvinden, om tilbuddet tiltaler hende og bliver konfronteret med sin egen motivation for at deltage.

Betingelser for succes
Inden vi overhovedet startede projektet, havde vi nogle ideer til, hvordan og hvorfor vi ville lave dette tilbud.

Da vi diskuterede og planlagde, hvordan vi i praksis ville afholde tilbuddet, arbejdede vi os hele tiden rundt om, hvordan man pædagogisk hjælper andre med at holde eller genvinde motivationen i forhold til det, den enkelte gerne vil. Vi søgte ny viden om motivation, pædagogik og coaching i diverse artikler og bøger, men bevidstgørelsen om vores egne grundholdninger til andre mennesker gennem diskussioner og erfaringer, har haft en altafgørende rolle. Vi nåede frem til fire hovedområder, der havde afgørende betydning for, at vores arbejde med de gravide overvægtige kvinder lykkedes:

1. Når man bevæger sig så tæt på et andet menneskes problemer, får man først lov at se og røre dem, når man som mennesker respekterer hinanden og har tillid til hinanden. Gensidig tillid og respekt burde være selvfølgelige faktorer i ethvert samar bejde, som en jordemoder har med en gravid kvinde. Vi erfarede dog, at der er forskellige niveauer, og at dette afgør hvor meget, man bliver indviet i et andet menneskes problemområder.

2. At det er kvinden, der selv arbejder med sin egen problematik, og at jordemoderens rolle er at være hendes støtte og muse i denne proces. At støtte i denne sammenhæng, kan eksempelvis være at fastholde kvinden i, at det er hendes proces. Kunsten som jordemoder er her at flytte ”aben” tilbage til kvindens skuldre og synliggøre ansvaret. Et eksempel på støtte kan også være at konfrontere kvinden med, at hun ikke har nået sine egne mål og herefter spejle og guide hende i arbejdet med at opsætte nye. Det er vigtigt, at give kvinderne ideer og inspiration til livsstilsændring, og afgørende at de samtidig ser og mærker, at de tager ansvaret for deres handlinger.

Hvis man som jordemoder ikke har klarlagt sine egne holdninger i forhold til overvægt og rollen i forhold til den gravide, kan disse situationer selvsagt let køre af sporet, da man bevæger sig meget tæt på et meget privat område, der er belagt med tabu, skam og kontroltab.

3. Det er vigtigt at lokalisere, hvad der motiverer den enkelte. Det kan være flere ting, men er ofte en konfrontation med noget, der gør ondt eller noget, der gør godt, i den enkelte kvindes liv. En bevidsthed om disse faktorer betyder, at kvinden kan trække dem frem i de tilfælde, hvor hun mister sin motivation. Kvinderne brugte hensynet til deres børn meget. Eksempelvis at deres børn ikke skulle drilles med en tyk mor, eller at de selv kunne risikere livsstilssygdomme på sigt.

4. Vi valgte pædagogisk at arbejde ud fra en metode, hvor vi primært fremhævede det, der lykkedes og nedtonede det, der mislykkedes. Kvinderne vidste udmærket godt, hvis der var gået noget galt. De var alt i alt meget hårde ved sig selv, hvis de indimellem ikke nåede deres egne mål. At fremhæve kvindernes styrke er af stor betydning, da denne gruppe ofte har lavt selvværd og utallige nederlag bag sig.

Tavshedspligt og omsorg i gruppen
Den første gang kvinderne mødtes i gruppen, havde de kun det til fælles, at de var gravide og overvægtige. Det var vores oplevelse, at denne første gang kvinderne mødtes, var af afgørende betydning for det videre forløb.

Som jordemødre afstak vi nogle rammer for kommunikationen, fungerede som rollemodeller og katalysatorer for, hvorledes dialogen var. Eksempelvis blev det aftalt, at der var tavshedspligt i gruppen. Ligeledes blev kvinderne bedt om at tænke over, hvor meget de ville dele med gruppen, og vi aftalte, at der skulle udvises respekt og omsorg for hinanden. I det videre forløb mødtes kvinderne i gruppen og fik i denne forbindelse også en individuel undersøgelse og samtale.

I gruppen tog vi, foruden et graviditetsrelateret tema, også et tema med relation specifikt til overvægt op. Overvægtsrelaterede temaer kunne eksempelvis handle om selvværd, selvopfattelse af at være overvægtig, succes og fiasko i kampen mod overvægt, bevidstgørelse og ansvarsplacering i arbejdet mod overvægt samt om oplevelsen af tabuemnet overvægt.

Som regel var det kvinderne, der førte ordet, når først vi havde kastet et par stikord på bordet. Vi fungerede herefter som tovholdere, der tilgodeså, at alle, der ønskede det, kom til orde, samt holdt kursen omkring emnerne, hvis kvinderne bevægede sig for langt væk fra fokus.

Målsætning i individuelle samtaler
I de individuelle samtaler kom vi ofte et spadestik dybere i forhold til den enkelte kvindes problemområder. Foruden den almindelige jordemoderundersøgelse, blev der som udgangspunkt aftalt et mål for vægtøgningen, og hvorledes kvinden ønskede at nå sit mål.

Delmål blev diskuteret og nedskrevet fra gang til gang, så kvinden synliggjorde for sig selv, hvad planen var, så hun derved kunne fastholde sine egne målsætninger. Det er klart, at der i disse situationer indimellem opstod frustration og her kom det os som jordemødre til gode, at vi var afklarede med vores roller og holdninger. På denne måde tog vi ikke rollen som den kontrollerende og strenge myndighed på os, man fastholdt at være den støttende og inspirerende person i kvindens eget vægtforløb.

Resultater og erfaringer
Ud fra de kvantitative resultater har projektet været en succes, da der var et fald i BMI fra 32,6 prægravidt til 29,4 et halvt år efter fødslen.

Kvinderne udtrykte generelt stor tilfredshed med at deltage i projektet. Enkelte efterlyste dog, at vi gerne måtte presse dem mere i at fastholde egne mål.

Kvinderne mente, at det var af stor betydning for trygheden og motivationen, at de var i gruppe med ligestillede. Gruppen efterlyste et struktureret motionstilbud, som der i det bestående tilbud ikke har været afsat ressourcer til. Vi oplevede, at den beskedne afsatte tid, til tider var en begrænsning for at kunne afdække kvindernes individuelle problematikker. Mere tid vil formentlig være en medvirkende faktor, til at opnå bedre resultater.

Respekt skaber tillid. Tillid tager tid.

’Gruppekonsultation for overvægtige gravide — Et eksempel på intervention’
Udarbejdet af jordemødrene Lisbeth Skov og Lise Bjerre på baggrund af deres arbejde med vægtstabilisering igennem graviditeten. Findes på www.jordemoderforeingen.dk under Fagligt.

Projektet
På Frederiksberg Jordemodercenter blev der af to jordemødre i april 2004 til april 2005 iværksat et projekt for overvægtige gravide med BMI over 27.

Formålet med projektet var at begrænse vægtøgningen i graviditeten til 10 kg, samt at kvinden 6 måneder post partum (pp) var nede på eller under prægravid vægt.

Kvinderne blev tilbudt et udvidet kontrolprogram, der omfattede individuel og gruppekonsultation hos to jordemødre, kontrol af fosterets vækst via ultralydsscanninger samt motionsvejledning hos speciallæge. Desuden var der i 22. uge gruppevejledning hos diætist.

Efter fødslen var der barselsgruppemøde seks uger pp, speciallæge 4 måneder pp, og afsluttende jordemodersamtale 6 måneder pp. Der blev samlet data vedrørende kvindens vægt før graviditeten samt 6 måneder pp. Desuden blev der indsamlet data om fødselsvægt, apgar score, pH og fødselsvarighed.

Endvidere deltog 12 kvinder i fokusgruppeinterview. I alt deltog 28 gravide i hele eller dele af undersøgelsesprogrammet.

Resultatet i kilo og tal

  • Der var en gennemsnitlig vægtøgning på 11,9 kg, hvilket er 1,9 kg over det mål, der var sat.
  • Der var et fald i BMI fra 32,6 prægravidt til 29,4, 6 måneder post partum.
  • Apgarscore, pH og fødselsvarighed lå inden for normalområdet.
  • Fødselsvægten lå 260 gr. over gennemsnittet for Frederiksberg Hospital i år 2005, og indgrebsfrekvensen lå på niveau med gennemsnittet for i 2005.

Erfaringer

  • Det er af stor betydning for tryghed og motivation, at kvinderne var i gruppe med ligestillede.
  • Efter individuel vurdering må jordemødrene gerne presse kvinderne mere til at fastholde egne mål.
  • Der bør tilbydes et struktureret motionstilbud, så kvinderne lettere kan følge Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Ricisi vedr. graviditet og overvægt

  • Øget risiko for hypertension og præeclampsi.
  • Øget risiko for graviditetsbetinget diabetes.
  • Øget risiko for rygmarvsbrok og makrosomi hos fosteret.
  • Øget risiko for fødselskomplikationer, herunder vesvækkelse, fastsiddende skuldre og højere sectiofrekvens samt postoperative komplikationer.



Lise Bjerre (tv) er uddannet fra jordemoderskolen i København i 1995, ansat på Frederiksberg Hospital siden 2003.
Lisbeth Skov er uddannet samme sted i 2000 og har været ansat på Frederiksberg Hospital siden 2000.