Sundhedsstyrelsen har siden 1985 udgivet anbefalinger for svangreomsorgen. Anbefalingerne er blevet opdateret i takt med, at der er kommet ny forskning på området samt med ændringer i demografien, og bliver på mange områder opfattet som golden standard.
Men anbefalingerne er netop – anbefalinger. Det betyder, at regionerne ikke har pligt til at leve op til dem. Et af de meget tydelige tegn på, at regionerne kan planlægge uden om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, ser vi på den fødsels- og forældreforberedende undervisning, som bid for bid er blevet sparet væk i de fleste regioner eller omlagt til auditorieundervisning i kæmpe hold. Dette til trods for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler tilbud om fødselsforberedelse i enheder, hvor forældrene får mulighed for at danne netværk med andre kommende forældre.
Men hvad skal der til for, at regionerne kan leve op til anbefalingerne i graviditeten, under fødslen og i barslen? Hvor mange årsværk skal en fødeafdeling sætte af til konsultationsarbejdet og det øvrige forebyggende arbejde i graviditeten? Og hvor mange jordemødre skal der være på vagtskemaet for, at alle fødende har en jordemoder kontinuerligt hos sig under hele fødslen – også i timerne efter fødslen?
Det regnestykke har Jordemoderforeningen i samarbejde med en sygehusøkonom sat på formel. Samarbejdet er resulteret i et værktøj, der giver fødeafdelinger mulighed for – ud fra lokale data og forhold – at beregne lønudgifter og antal årsværk for jordemodergruppen, hvis stedet skal kunne tilbyde behandling svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Store variationer
Det var den tiltagende krise, som mange fødeafdelinger var og stadig er i med et stærkt belastet arbejdsmiljø for jordemødrene og manglende kvalitet i omsorgen for kvinderne, der motiverede Jordemoderforeningen til at udvikle værktøjet. Samtidig blev der fra mange eksterne parter efterlyst dokumentation for jordemødrenes travlhed.
– Vi så mange arbejdspladser, der ikke havde eller har mulighed for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I stedet for kun at registrere problemerne, så besluttede vi at finde ud af, hvad der skulle til for at få enderne til at nå sammen, så vi både kan leve op til anbefalingerne og sikre et godt arbejdsmiljø, siger Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen.
Normeringsværktøjet er altså i første omgang udarbejdet for, at man centralt kunne få tal på, hvordan normeringen skal se ud for at kunne sikre kvalitet for kvinderne og et godt arbejdsmiljø for jordemødrene.
– Vi lavede værktøjet for at kunne stå på sikker grund i vores kommunikation om, hvor problemerne er ude på fødestederne. Vi har så siden haft mulighed for at tilbyde lederne på fødestederne at blive introduceret til det og til at bruge det lokalt, forklarer hun.
Jordemoderforeningen har efterfølgende lavet specifikke beregninger over, hvordan normeringerne på de danske fødegange ser ud – altså hvordan vagtdækningen er ved det akutte arbejde med fødsler.
– Vi fik oplysninger fra fødestederne, og de viste som forventet en meget stor variation i antallet af fødsler over tid. Samtidig viser empirien, at de fleste fødegange er normeret efter det gennemsnitlige antal fødsler – en del steder endda under gennemsnittet – og det gør, at der i mindst en tredjedel af tiden afhængigt af stedets fleksibilitet på fødegangene er færre jordemødre, end der er kvinder i fødsel. Det har betydning for tusindvis af kvinder, der ikke kan få en jordemoder hos sig kontinuerligt under fødslen og i timerne efter. Det er et kæmpe problem – også for arbejdsmiljøet – som vi arbejder hårdt på at gøre politikerne opmærksomme på, siger formanden.
Sådan foregår beregningen
Værktøjet er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet antal konsultationer i graviditeten, antal scanninger, omfanget og typen af fødselsforberedelse osv. En del af beregningerne bag værktøjet bygger på generiske data med udgangspunkt i anbefalingerne, mens nogle data tager udgangspunkt i de lokale forhold.
De lokale data, der skal indtastes, handler blandt andet om, hvor mange fødsler den pågældende afdeling varetager, fordelingen mellem første- og flergangsfødende, fordeling i svangreomsorgens fire niveauer, antal ambulante forløb og forholdet mellem igangsatte og spontane forløb samt frekvensen af planlagt kejsersnit.
Det er som en præmis lagt ind i værktøjet, at en fødsel i gennemsnit tager 12 timer inklusiv tid på stuen efter fødslen og tid til dokumentationsarbejde. Denne præmis bygger på registreringer fra et konkret fødested over fødslens længde hos første- og flergangsfødende og på længden af fødslen ved spontant indsættende fødsel og igangsat fødsel.
Fravær på grund af sygdom af kortere varighed, ferie, søgnehelligdage, uddannelse mv indgår også i beregningerne bag værktøjet. Disse beregninger tager udgangspunkt i Region Hovedstadens model for fraværskompensation.
Der arbejdes med et overkapacitetsprincip i beregningerne, der skal sørge for tilstrækkelig kapacitet også i de situationer, hvor der er flere fødende end gennemsnitligt. Andre faggrupper er inddraget i beregningen, hvor de udfører funktioner, der også kan varetages af jordemødre. Det kan for eksempel være ved scanning og på barselgang.
Det endelige resultat af beregningerne viser, hvor mange årsværk (lønudgifter), den enkelte afdeling skal afsætte for at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.