Politisk pres om mere tilsyn

Flere brist i patientsikkerheden indenfor blandt andet psykiatrien førte i 2016 til oprettelse af Styrelsen for Patientsikkerhed. Et krav fra regeringen var, at der mere aktivt og systematisk skulle føres tilsyn med behandlingssteder og sundhedsfaglige personer.

En række svigt i Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virke fik fra 2013 skiftende sundhedsministre til at se nærmere på behovet for ændringer. Efter en international undersøgelse af styrelsen, der blandt andet førte til kritik af den måde styrelsen førte tilsyn på, besluttede sundhedsminister Sophie Løhde at splitte Sundhedsstyrelsen op og flytte tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsnet ud af Sundhedsstyrelsen og over i en ny styrelse: Styrelsen for Patientsikkerhed, der blev etableret ved at lægge det daværende Patientombuddet sammen med den daværende Sundhedsstyrelses tilsynsfunktioner.

I første omgang var det meningen, at Styrelsen for Patientsikkerhed også skulle varetage opgaverne omkring patientklager, men 1. juli 2018 så endnu en styrelse dagens lys, Styrelsen for Patientklager, der behandler klager fra patienter og har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse i sager om sundhedsfaglig behandling.

Da Styrelsen for patientsikkerhed blev oprettet i starten af 2016 var en af opgaverne at identificere de områder, hvor patientsikkerheden oftest er under pres, og hvor konsekvenserne af fejl og mangler kan være særligt alvorlige.

Den nye måde at føre tilsyn med sundhedsfaglige behandlingssteder kaldes ’det risikobaserede tilsyn’, som et enigt Folketing besluttede i 2015. Navnet afspejler intentionen om, at der skal føres tilsyn ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patienternes sikkerhed. Det sker blandt andet på baggrund af proaktive risikoanalyser, klagesager, henvendelser fra patienter, pårørende, fagpersoner og offentlige myndigheder samt ved at følge mediernes omtale af sundhedsfaglige problemstillinger.

Det risikobaserede tilsyn er målrettet alle typer behandlingssteder i sundhedsvæsenet og altså ikke enkeltpersoner. Styrelsen for Patientsikkerhed fører også tilsyn med sundhedspersoner i form af reaktive tilsyn. Reaktive tilsyn sker på baggrund af bekymringshenvendelser fra borgere og fagpersoner, oplysninger i pressen eller afgørelser af patientklagesager m.v., hvor styrelsen vurderer, at der af hensyn til patientsikkerheden skal rejses en tilsynssag.

Styrelsen for Patientsikkerhed står desuden for den centrale administration af rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og skal bidrage til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra patient- og erstatningssager benyttes forebyggende. Styrelsen står også for udstedelse af autorisationer og vejledning inden for sundhedslovgivning mm.


Tilsyn med plads til læring, Tidsskrift for Jordemødre nr. 1 2019

Registrering af behandlingssteder, Tidsskrift for Jordemødre nr. 1 2019