Overleveringer, der måske/måske ikke er fuldstændige. Arbejdsgange, der tager usædvanlig lang tid. Manglen på brugbare manualer. Og flere indberetninger om utilsigtede hændelser.
Jordemødrene på Herlev Hospital slås dagligt med at implementere og tilpasse den nye fælles elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, til deres arbejdsliv.
Og Sundhedsplatformen, som siden midten af maj har skulle erstatte en lang række andre systemer, har i den grad øget presset på de i forvejen pressede jordemødre, lyder meldingen fra en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant.
Vicechefjordemoder, Dorte Engstrøm, kalder selv perioden siden maj for frustrerende.
– Det er kommet bag på os, hvor ufærdigt det obstetriske modul i systemet har været. Det har virket meget lidt tilpasset danske forhold, siger hun.
Dårlig timing
Også timingen af implementeringen har været dårlig og er ramt ned i jordemødrenes i forvejen belastede forhold, mener arbejdsmiljørepræsentant Linda Hansen:
– Sundhedsplatformen er blevet implementeret i den obstetriske højsæson. Vi har i forvejen skulle tage ekstra fødende ind i år, og vi mangler personale. Vi har også manglet ledelse: en chefjordemoder fra midten af marts indtil juni og derudover stadig en vicechefjordemoder. Ekstremt meget i systemet har skulle rettes til, og skal fortsat rettes til, og det er meget svært at skabe sig overblik over forløbene, siger hun.
Hun suppleres af tillidsrepræsentant, Karin Jønsson:
– Det har været frustrerende, at systemet skulle tilpasses så meget til vores arbejdsgange undervejs. Sådan er det selvfølgelig at være en del af en pilotfase, men det har været en kæmpe omvæltning, siger Karin og kommer med et eksempel:
– Mange har skulle vænne sig til, at en journalføring nu er langt mere klikbaseret. Så i stedet for at skulle skrive en lang ”roman”, har man skulle klikke af i en masse felter. Der har tidligere ligget en stor tryghed i, at man selv har skulle skrive sin journal og vidste præcis, hvad der stod. Og derfor sidder mange tilbage med et spørgsmål om, de nu har fået overleveret godt nok, om de har fået dokumenteret godt nok, siger hun.
Den kritik kan Dorte Engstrøm godt sætte sig ind i.
– Der er blevet indberettet væsentlig flere utilsigtede hændelser i implementeringsfasen, og fordi systemet bygger så meget på klik, får vi kun de objektive data med. Det betyder, at der mangler den subjektive beskrivelse af forløbet. Når vi så sidder ved en efterfødselssamtale, ved vi fx ikke, hvordan samspillet har været mellem jordemoderen og parret på fødestuen, hvordan der er blevet informeret og hvordan samtykket har været til behandlingen, forklarer hun.
– Så vi er nødt til at tage en dialog om, hvordan man gør, og hvor meget, der skal med, siger hun.
Sundhedsplatformen bygger på et amerikansk system, og Dorte Engstrøm undrer sig over, at ingen – hende bekendt – har lavet observationer af, hvordan dagligdagen har været på en dansk fødestue.
– Det har også undret, at min kollega, der har været involveret i de indledende faser, kun er blevet spurgt til få specifikke ting og ikke til sammenhænge. Jeg ved selvsagt ikke, hvordan de andre moduler i systemet fungerer, men det obstetriske modul tager ikke højde for danske jordemødres grad af selvstændighed og autorisation, siger hun.
Undervisningen haltede
Et andet stort kritikpunkt er undervisningen i brugen af Sundhedsplatformen.
Tillidsrepræsentant Karin Jønsson har modtaget 4 x 5 timers undervisning i Sundhedsplatformen, men synes ikke timetallet på nogen måde har rustet hende til mødet med systemet.
– Underviserne var søde, men de underviste i et system, der ikke var færdigt, og de kunne ikke trække på egne erfaringer med systemet. Jeg synes, undervisningen burde have været langt bedre, for vi har virkelig måtte finde ud af det selv. Jeg føler, vi har taget ”en for holdet”, for nu kan andre afdelinger bruge af vores erfaringer, når platformen skal implementeres dér.
Også arbejdsmiljørepræsentant Linda Hansen synes, det har haltet med undervisningen.
– Undervisningen har båret præg af, at der manglede indsigt i og fokus på vores arbejdsgange. I mange tilfælde har undervisningen været alt for lidt konkret, eller også er vi blevet undervist i noget, vi kun sjældent skal bruge, siger hun.
Hun har for nylig brugt halvanden time på at bestille dyrkning af en urinprøve, fordi der manglede beskrivelser af, hvordan man gør i systemet.
– Vi er nødt til at lave vores egne manualer og også nogle fællespolitikker for, hvordan vi gør tingene, men det er jo et hestearbejde at skulle lave det oveni en fortravlet hverdag, siger Linda Hansen.
Også her er vicechefjordemoder Dorte Engstrøm på linje med kritikerne.
– Problemet er, at den funktionalitet, vi blev præsenteret for i undervisningen, har ændret sig helt frem til implementeringen. Og der sker stadig dagligt ændringer, som gør, at manualerne skal laves om, siger hun.
Hun forklarer, at man nu prøver at afhjælpe det ved, at hvert afsnit får en ansvarlig, som den enkelte jordemoder kan gå til, og at hospitalsledelsen har bevilget, at hver afdeling får en it-konsulent tilknyttet.
– Vi gør så det, at vi hver morgen samler op på problemerne og melder dem til it-konsulenten, som så tager det videre. Vi har ikke fået nogen dato for, hvornår der lukkes for tilbagemeldinger, så vi har en forventning om, at de bliver ved med at lave om på systemet, til det er tilpas brugervenligt.
Mindst lige så meget arbejde
Når der nu – helt forventeligt – har været så meget ekstra arbejde i at indføre Sundhedsplatformen, forstår Karin Jønsson ikke, hvorfor jordemødrene på Herlev Hospital ikke – ligesom andre faggrupper – har kunne arbejde mindre under implementeringsfasen.
– Hvis vi havde reduceret optaget af fødende i fx tre måneder og sendt dem til andre fødegange, ville det have været langt bedre. Også for de fødende, for jeg tror, vi har virket som et mere stresset personale. Og så kunne vi jo betale tilbage, når det så var de andre fødesteders tur til at implementere sundhedsplatformen, siger hun.
Det undrer også Dorte Engstrøm.
– Vi har i vicechefgruppen gentagne gange spurgt afdelingsledelsen, hvorfor man ikke planlagde nedgang i driften under implementeringen, som man har gjort på alle andre afdelinger. Og vi har påpeget, at det kunne være et problem, at implementeringen faldt sammen med blandt andet højsæsonen for fødsler. Men vi har ikke rigtigt fået nogen tilbagemelding, siger hun.
Ikke alene med kritikken
Jordemødrene står ikke alene med deres kritik af Sundhedsplatformen. Både læger, sygeplejersker og lægesekretærer har peget på problemer og frustrationer.
Arbejdsmiljørepræsentant Linda Hansen synes ikke, at systemet kan levere det forenklede overblik, som hun havde foreventet, men erkender at det med tiden godt kan vise sig at spare nogle overflødige arbejdsgange fra tidligere.
Karin Jønsson håber, og tror, at der er faldet ro på arbejdet med platformen over det næste halve til hele år.
– Jeg tror da, at hvis du spørger os om et års tid, vil der være tilfredshed med, at vi ikke skal bruge så lang tid ved computeren. Personalet kan jo godt se pointen i Sundhedsplatformen, og jeg er virkelig imponeret over, hvordan personalet – også de mest skeptiske – har kørt på med krum hals med systemet, siger hun.
Dorte Engstrøm er også imponeret over personalet.
– Jeg synes, at folk, selvom de har været ekstremt pressede, er gået fantastisk åbne til opgaven og har stået klar til at hjælpe hinanden. Jeg er overrasket over al den gode vilje, og at man har bevaret håbet om, at det nok skal blive bedre.
– Og jeg kan godt forstå frustrationerne, og at man kan føle, at man lige nu bruger unødvendig tid foran computeren og at man synes, man bruger tiden dårligt, siger vicechefjordemoderen.