Platform med potentiale

Herlev og Gentofte Hospital bliver i maj det første sted, der tager den nye sundheds-platform i brug. Vicechefjordemoder Heidi Astrup Fischer har været med i planlægningen af platformen på svangreomsorgens område og ser frem til, at mange forskellige it-systemer afløses af ét system, som både sundhedspersonale og gravide har adgang til.

Vicechefjordemoder Heidi Astrup Fischer og jordemoder Sus Wolff

Det skal være lettere at være patient, lettere at være sundhedsprofessionel og lettere at optimere kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne. Sådan lyder de overordnede mål for Sundhedsplatformen – den fælles elektroniske patientjournal, som Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om at etablere.

Efter tre års udviklingsarbejde er den nye platform snart køreklar. 21. maj bliver den sat i drift på det fusionerede Herlev og Gentofte Hospital og inden udgangen af 2017 vil den blive implementeret på alle hospitaler i de to regioner.

Heidi Astrup Fischer er vicechefjordemoder på Herlev Hospital. Hun har sammen med to fagfæller, tre læger, en sygeplejerske og en sekretær udgjort en faglig ekspertgruppe, som har været med til at planlægge den del af platformen, der vedrører det gynækologiske, obstetriske og jordemoderfaglige felt. Her betyder platformen, lige som for andre specialer, at arbejdsgangene bliver mindre besværlige og tidskrævende, fordi et virvar af forskellige it-systemer nu bliver afløst af ét, der samtidig kan anvendes på tværs af hospitaler og afdelinger i de to regioner.

– På hospitalerne er der i dag mange forskellige, utidssvarende og ikke-integrerede systemer til dokumentation og administration, som vi hele tiden skal logge ind og ud af. Med Sundhedsplatformen bliver der fremover kun ét log in. Når du logger ind på din arbejdsstation, kommer du ind i et system, der rummer alle funktionaliteter, og det vil være en kæmpe fordel i forhold til i dag, siger Heidi Astrup Fischer. Som eksempel på et af de systemer, Sundhedsplatformen afløser på svangreområdet, nævner hun OPUS, der i øjeblikket bruges til dokumentation af fødselsforløbene på Herlev Hospital. I dette system er det ikke muligt at indberette data til Landspatientregisteret (LPR). Det skal derfor gøres selvstændigt og helt forfra via systemet Obstetrisk Database. Begge systemer bliver overflødiggjort med Sundhedsplatformen, der kan klare det hele.

Som et andet eksempel nævner vicechefjordemoderen, at den registrering af ydelser efter forskellige takster, der udløser penge til afdelingerne, i dag nogle steder må tastes ind manuelt. Den registrering vil på Sundhedsplatformen blive genereret automatisk, forudsat at der bliver sat flueben de rigtige steder. Derudover samler platformen bl.a. flere forskellige moduler til medicinregistrering i de to regioner til et enkelt modul.

Bedre overblik

Generelt vil Sundhedsplatformen give bedre overblik end før, både over arbejdsdagen og i forhold til den enkelte patient, fortæller Heidi Astrup Fischer.

På fødegangen vil afdelingsjordemoderen fx kunne se på en elektronisk tavle eller pc, hvor mange kvinder, der er på vej ind fra fødemodtagelsen. Tilsvarende kan barselgangen og eventuelt patienthotellet se, hvad der sker på fødegangen, så man her hele tiden er klar over, hvor mange, der har født og lettere kan organisere arbejdet.

– Alt det, vi før brugte tid på at koordinere pr. telefon, vil fremover være tydeligt på skærmen, siger Heidi Astrup Fischer.

Hun peger samtidig på, at Sundhedsplatformen hurtigt og nemt giver adgang til relevante patientdata.

– Når en jordemoder i fødemodtagelsen logger på systemet, kan hun fx få alle patienter i dagvagten frem på skærmen. Hun kan sortere, så hun får sine egne patienter frem og med et klik gå direkte ind og få overblik over den enkelte patient.

Nogle patientdata vil være generelle og fx oplyse om allergier, mens andre vil være specialespecifikke. I en oversigtsbjælke kan jordemødrene fx se fosterets gestationsalder og dermed spare tid, når kvinder ringer til fødestedet med akutte problemstillinger.

– Hvis en kvinde fx ringer, fordi hun har kraftige plukveer, er det vigtigt at kende gestationsalderen, så vi ved, om hun ringer til termin eller fx kun er i uge 25 og risikerer en meget for tidlig fødsel. I dag skal vi ind i journalen og selv regne ud, hvor langt hun er henne. Men med Sundhedsplatformen vil vi på uge og dag kunne se det i systemet, der hele tiden bliver opdateret, siger Heidi Astrup Fischer.

I oversigtbjælken vil jordemødrene også kunne se kvindens rhesus-type, så de ved, om hun er rhesus-negativ og skal have anti-D, hvis fosteret viser sig at være rhesus-positivt.

– I de situationer, hvor en kvinde kommer ind og føder hu hej, kan vi på den måde nemmere holde øje med, om der er risiko for en rhesus-immuniseringsproblematik, siger Heidi Astrup Fischer. Som en stor fordel på svangreområdet peger hun også på, at moderens og barnets journal i det nye system vil være koblet op på hinanden. Det giver nem adgang til relevante behandlingsnotater, der især i akutte situationer kan have stor betydning for patientsikkerheden. – I forbindelse med scanninger på afsnittet for føtalmedicin vil jordemoder, obstetriker, ultralydslæge, sonograf og neonatolog fx kunne se og følge problemstillinger i graviditeten uden at skulle logge ind og ud for at få adgang til henholdsvis moderens og barnets journal.

Nemmere kontakt

Patienterne får i det nye system en personlig journalside, der indtil videre går under navnet My Chart, som den hedder i det amerikanske system, platformen er baseret på. Her kan gravide fx selv booke tider hos jordemoder eller læge og følge med i deres egne forløb. Når de har været til undersøgelse på hospitalet, vil de kunne se et resumé på My Chart, og generelt vil den elektroniske platform begge veje lette kontakten mellem patient og hospital, fortæller Heidi Astrup Fischer.

– Hvis vi har spørgeskemaer til de gravide, som vi typisk har i starten af graviditeten, kan vi fremover lægge dem ud på den enkeltes journal og også få svar tilbage her. På samme måde vil vi via systemet fx kunne lave kvalitetsopfølgning efter fødsler, siger hun.

Ligesom andre patienter får gravide allerede i dag tildelt en kontaktperson, som er en jordemoder, hvis alt forløber normalt og en læge, hvis særlige risikofaktorer gør sig gældende.

Hvem den enkelte har som kontaktperson, vil også fremgå af My Chart. Samtidig vil kontaktpersonen løbende kunne følge de tilknyttede patienter i systemet, og det rummer et potentiale for at give ordningen et kvalitetsløft, vurderer Heidi Astrup Fischer.

– I dag er det hos os fx sådan, at alle prøvesvar bliver printet ud, og på den givne dag er det en enkelt læge, der har ansvaret for at håndtere dem. Fremover vil prøvesvar og resultater af undersøgelser poppe op i systemet hos den læge, der er patientens kontaktperson eller i tilfælde af ferie eller sygdom hos afløseren. Det tror jeg vil betyde, at ordningen bliver forvaltet på en mere fordelagtig måde, så den ikke bare bliver en formalitet, men kan få mere indhold og dybde end den har i dag, siger hun.

Ud over de gevinster, det nye system forventes at give ansatte og patienter i det daglige, vil Sundhedsplatformen på lederplan kunne give bedre overblik over, hvordan det går med både organisatoriske og kliniske indsatsmål. Fx et mål om at reducere forekomsten af større blødning efter fødsler.

– Sundhedsplatformen vil løbende kunne generere de data, vi har behov for, siger Heidi Astrup Fischer.

Udfordringer i starten

Inden premieren på Sundhedsplatformen 21. maj på Herlev og Gentofte Hospital vil alt sundhedspersonale blive uddannet og certificeret i brugen af det nye system. Det samme vil ske på de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, før de bliver koblet på.

Den nye elektroniske platform er det hidtil største it-projekt i det danske sundhedsvæsen og efter den grundige forberedelse er Heidi Astrup Fischer nu spændt på, hvordan systemet kommer til at fungere i praksis.

– Det er et meget stort system, som rummer rigtig mange funktionaliteter. Derfor er der nok ingen tvivl om, at der i starten vil være mange udfordringer. Omvendt giver systemet så mange fordele, at jeg er sikker på, det vil være spændende at arbejde i, når man først har lært det at kende, siger hun.


Fakta om Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformen bliver i årene 2016-2017 indført løbende på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Sundhedsplatformen er det største danske sundheds-it-projekt nogensinde og vil erstatte op mod 30 forskellige it-systemer, der i dag er i brug i de to regioner. Systemet skal anvendes af cirka 44.000 ansatte på hospitalerne, der betjener 2,5 millioner borgere. De øvrige danske regioner har på sigt mulighed for at koble sig på systemet. Sundhedsplatformen er udviklet i en projektorganisation med 315 medarbejdere, der har fået rådgivning fra omkring 300 faglige eksperter fra hospitalerne. Den er baseret på et gennemprøvet system fra den amerikanske softwareleverandør Epic, der leverer sundheds-it til mere end 1.100 hospitaler over hele verden.
Håb om integration af svangerskabs- og vandrejournal
Svangerskabsjournalen, som egen læge udfylder, og vandrejournalen, som lægen starter, er i dag på papir, og vil ikke være en del af Sundhedsplatformen, når den går i luften 21. maj. Mens den har været undervejs, har bl.a. en af lægerne i den faglige ekspertgruppe, som også Heidi Astrup Fischer har siddet med i, imidlertid været med til at udvikle en elektronisk løsning. Den gør det muligt at integrere svangerskabs- og vandrejournal i platformen og samtidig give de praktiserende læger nem adgang. Det håber Heidi Astrup Fischer derfor vil ske på sigt. - Svangerskabs- og vandrejournal er nationalt funderede og i udgangspunktet en unik tværsektoriel dokumentationsmodel, der blot er teknologisk forældet. Det vil derfor være oplagt og i tråd med formålet om forenkling og optimering af kvalitet og effektivitet at integrere dem i platformen. Som det er nu, vil vi både skulle skrive på papir og i det nye system, siger hun. Udover, at der skal bruges tid på dobbeltregistrering, peger Heidi Astrup Fischer på, at flere praktiserende læger allerede nu er gået bort fra den traditionelle papirudgave af vandrejournalen med gennemslag, og har lavet deres egen udgave på computeren, som de printer ud på almindeligt papir. - Der er opstået flere versioner og kommer derfor til at mangle oplysninger i den tværsektorielle dokumentation. Det kan være et problem for patientsikkerheden, siger hun.