Penge gør en forskel

Jordemoderforeningen har en beholdning, hvorfra man kan søge midler til forskning og udvikling. – Den første pose penge til forskning kan være svær at få, og så skal man kunne vende sig mod Jordemoderforeningen, siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, Hun ser også gerne, at alle medlemmer kender til beholdningen.

- Det gør en kæmpe forskel for mit projekt, siger Jordemoder og kandidat i sundhedsvidenskab, Nina Olsén Nathan, der har søgt og fået økonomisk støtte i forbindelse med sit ph.d.-projekt. Jordemoderforeningens Forsknings- og udviklingsbeholdning gav Nina penge til at aflønne en projektjordemoder. Hun fortæller, at de penge, hun har modtaget, kommer til at spille en helt afgørende rolle for hendes ph.d., der er et klinisk studie.

- Lønmidler er rigtig svære at få fra andre fonde, så bevillingen fra Jordemoderforeningen gør, at jeg kan nå bredere ud i min datasøgning. Samtidig får jeg en god jordemoderfaglig kollega at spare med undervejs, siger hun. Hun nævner også, at det at skrive ph.d. til tider er et lidt ensomt job, så det er ekstra dejligt, at hun nu ved, der snart kommer en periode, hvor de sidder to sammen.

Jordemoderforeningens forskningsbeholdning blev etableret under den forhenværende formand Merete Larsen allerede i 1980’erne. Merete var fremsynet og mente, at foreningen skulle begynde at sætte midler af til at støtte professionsudvikling og jordemoderforskning. I begyndelsen var puljen bare en lille pose penge, medlemmerne kunne søge til kurser og konferencer, men i 00’erne havde puljen fået en vis størrelse, og derfor valgte man, at det skulle være muligt at søge større portioner til forsknings- og udviklingsprojekter. I takt med at jordemoderfaget blev til en professionsbachelor, og flere og flere jordemødre begyndte at læse en master eller en kandidat, blev mængden af forskningsjordemødre også langsomt større.

En veletableret fond
Nuværende formand, Lis Munk, mener, man måske kunne fristes til at antage, at Jordemoderforeningens forskningsbeholdning har haft en lille, men ikke helt ubetydelig indflydelse på det langsomt voksende forskningsmiljø omkring jordemoderfaget.

I dag er Jordemoderforeningens Forskningsbeholdning veletableret og to procent af det samlede kontingent afsættes hertil. Men selvom den jordemoderfaglige forskning er kommet til at fylde mere og mere, uddeler beholdningen også stadig penge til deltagelse i konferencer og kurser. Uddannelsesansvarlig jordemoder Jannie Skovlund fra Holbæk Sygehus er en af de jordemødre, der i år har fået penge fra puljen til at deltage i en konference. Jannie, der har en kandidat i jordemodervidenskab, havde fået antaget et abstract på NJF-konferencen på Island tidligere på året, og fik penge til at dække konferencegebyret.

- For mig var det ikke bare det at få penge, nej det var den anerkendelse, der lå i, at min forening støttede mig i at få formidlet min forskning, der var godt, fortæller Jannie. Det skulderklap betød meget for hende, og hun fortæller også, at hun hører det samme fra andre jordemoderkolleger, når de har fået lidt penge fra Jordemoderforeningen til et kursus eller en konference.

Da Forsknings- og udviklingsbeholdningen startede, var retningslinjerne for bevillig ikke særlig detaljerede. Der blev støttet bredt, hvis bare det var en jordemoder, der stod bag. I dag er kriterierne for uddeling fra beholdningen mere målrettet og opdelt i tre grupper. Midlerne er fordelt således, at lidt over 50 procent går til gruppe 1, der primært er til støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, men også til formidling af artikler i internationale peer review tidsskrifter. Gruppe 2 er til kurser og konferencer og 10 procent af midlerne ligger i gruppe 3, hvor der kan bevilges midler til dataindsamling i forbindelse med en master eller et kandidatspeciale.

- I dag går al støtten til jordemoderfaglig forskning og udvikling og kun til jordemødre, fortæller Lis Munk. Hun ønsker, at det er den vej, det skal fortsætte, og ser gerne, at Forsknings- og udviklingsbeholdningen er stedet, man søger, når man som jordemoder er på vej ud i forskning.

- Når man er ny i forskningsmiljøet, kan den første pose penge være svær at få, og så skal man kunne vende sig mod Jordemoderforeningen, mener Lis.

Mere synlighed
Men der er ikke så mange medlemmer, der kender til Forsknings- og udviklingsbeholdningen. Privatpraktiserende jordemoder Mie Hammershøj hørte tilfældigvis om beholdningen fra en gruppe kolleger, hun var på kursus med. Derfor skyndte hun sig at søge, da skulle af sted igen og fik lidt penge til afgiften for et kursus i NBO - Newborn Behavoir Observation.

- Som privatpraktiserende har jeg ikke en kursuskasse, jeg kan søge, som de ansatte på hospitalerne har. Derfor er det dejligt, at Jordemoderforeningen har denne mulighed, siger Mie Hammershøj. Hun ville ønske, at det måske var lidt mere synligt, at man kan søge sådanne midler i Jordemoderforeningen.

Lis Munk har samme ønske, nemlig at Forsknings- og udviklingsbeholdningen bliver mere synlig.

- Vi ønsker os et så bredt ansøgerfelt som muligt og skal da reklamere med, at man som medlem af foreningen kan søge disse midler, siger hun. Lis Munk forestiller sig, at hvis der af uransagelige årsager skulle komme mange flere penge, kunne man tænke sig, at foreningen kunne være med til at finansiere et større forskningsprojekt, fx. om jordemoderens kernearbejdsområder eller arbejdsmiljø. Foreløbig er målet at få udbredt kendskabet til beholdningen blandt medlemmerne, så flere søger midler. Jordemoder Nina Olsén Nathan glæder sig over at kunne ansætte en projektjordemoder i 2020 og jordemoder Mie Hammershøj slutter med et:

- Jeg vil helt sikkert huske det til en anden gang.