Står det til Regionerne og Lægeforeningen, skal patienterne fremover kun henvende sig et sted, hvis de vil klage over den behandling, de har fået i det danske sundhedssystem: nemlig hos de regionale patientkontorer.
– Vi har fokuseret på, at sundhedspersonalet skal lære af fejlene, der hvor de har fundet sted. Halvdelen af klagerne handler om kommunikationen, fordi patienterne ikke kan forstå den faglige snak, og det løses bedst lokalt og ikke på et samlet kontor i København, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner (S). Kan patientkontoret ikke løse problemet lokalt, skal patientkontoret sende klagen videre til rette instans, fungere som tovholder på klagen og sørge for, at det også bliver skrevet ned, hvad sagen ender med.
Alle klagerne bliver registreret i et samlet register, så sundhedspersonale landet over kan lære af de fejl, der er begået.
En af de markante forskelle mellem de to forslag er, at patientkontorerne i Danske Regioner og Lægeforeningens forslag vil kunne begynde at behandle selve klagerne og forsøge at mægle. Det kan de ikke i dag.
I regeringens forslag, som stadig bliver justeret i Sundhedsministeriet, er de lokale patientkontorer ikke en formaliseret del af klagesystemet. Patientkontorerne vil fortsat være der og kan som i dag være med til at udrydde misforståelser, rådgive patienterne om deres rettigheder og muligheder for at klage og søge erstatning samt at hjælpe dem med at indberette fejl og klager.
Patientombudsmand på vej
Derimod bakker begge forslag op om et patientombud,som kommer til at spille en markant rolle. Her får patienterne nu også mulighed for at klage mere generelt over behandlingsforløbet, systemfejl eller lignende, hvor klagen ikke kan hæftes op på en enkelt person.
I forslaget fra regeringen bliver ombuddet en samlet paraply for Patientklagenævnets sekretariat, opgaver omkring utilsigtede hændelser, der i dag er placeret i Sundhedsstyrelsen samt de nye klager over det samlede patientforløb.
Ved at have alle instanser samlet under en hat, har patientombuddet bedre muligheder for at lave tværgående analyser af de fejl, der sker.
Der lægges op til et tæt samarbejde mellem den nye institution og de regionale patientkontorer, så patientkontorerne kan lære af den viden, patientombuddet opbygger. Patientombuddet skal i regeringens forslag skrive en årlig rap port om, hvordan antallet af klager har udviklet sig, om de har givet anledning til nye initiativer og hvordan den enkelte region følger op på de emner, der er blevet klaget over.
Klager over det samlede forløb
I forslaget fra Danske Regioner og Lægeforeningen er patientombuddet en mindre del af det samlede klagesystem, hvor de regionale patientkontorer derimod spiller en større rolle. Planen er, at de fleste problemer vil kunne løses lokalt. Ellers sørger patientkontorerne for at føre klagen videre til de landsdækkende instanser. Her er to muligheder:
1) Handler klagen over en konkret person, skal klagen sendes til Det sundhedsfaglige Disciplinærnævn (det tidligere Patientklagenævn).
2) Handler klagen om patientens rettigheder, systemfejl eller de sager, der ikke kan behandles lokalt, skal patientombuddet behandle klagen.
Patienten har også mulighed for at klage direkte til de landsdækkende instanser, hvis vedkommende ikke ønsker at klage lokalt.
Fremover skal klagerne registreres i en fælles database, hvor klagen skal kunne følges, og alle sundhedspersoner vil kunne læse om den, så de kan lære af sagen.
I begge forslag vil borgerne få mulighed for at klage over sundhedspersonalets faglige kunnen. Som noget nyt vil de også kunne klage over den samlede behandling som utilstrækkelig omsorg eller dårlig planlægning, hvis deres rettigheder som patienter ikke er blevet overholdt, eller hvis de ikke mener, at de har fået den rette refusion i forbindelse med behandling udenfor regionen eller transport i forbindelse med behandlingen.
I forslaget fra Danske Regioner og Lægeforeningen vil en klage ikkeautomatisk føre til, at et hospital eksempelvis bliver pålagt at købe nyt udstyr eller at ansætte mere personale, selv om det bliver slået fast, at fejlen er sket, fordi der var for lidt personale eller for dårligt udstyr. Men behovet for ekstra ressourcer vil blive taget op, når regionerne lægger budget fremover.
Herudover skal klagesystemet kunne håndtere det stigende antal klager fra patienter, der ønsker refusion af udgifter for eksempel forbundet med behandling i udlandet.
Sundhedspersoner får mere retssikkerhed
Fremover bliver det sværere at offentliggøre navne på sundhedspersoner, der har lavet fejl, i hvert fald ifølge forslaget fra Danske Regioner og Lægeforeningen. I dag er det Patientklagenævnet, der afgør om en sundhedspersons navn skal offentliggøres på internettet. Det sker, hvis vedkommende enten har fået tre påtaler i løbet af en periode eller har fået alvorlig kritik. Ved kosmetiske behandlinger er reglerne for offentliggørelse af navne strammere. Ifølge Danske Regioners og Lægeforeningens forslag skal et navn fremover først offentliggøres, efter Sundhedsstyrelsen har haft mulighed for at bedømme, hvor alvorlige forseelserne er.
Herudover styrker det retssikkerheden for både patienter og sundhedspersonale, at sagerne fremover kan blive behandlet to gange. Først lokalt ved patientkontoret og derefter i Disciplinærnævnet eller ved patientombudsmanden.
Kilde: Danske Regioner.