På arbejde med løntilskud

Selvom der kun er få ledige jordemødre, der er ansat med løntilskud, så optager det sindene og fylder i diskussionerne ude på afdelingerne. Hensynet til de ledige nyuddannede konkurrerer med frygten for, at løntilskudsjob udhuler normeringerne og dermed truer de faste ansættelser.

Der er sjældent noget, der er sort-hvidt. Således heller ikke når det handler om ansættelser af ledige, hvor arbejdsgiveren får en del af lønnen betalt af stat og kommune. Selvom intentionen bag ordningen er god – det handler om at få ledige så hurtigt og godt som muligt ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet – så lurer risikoen for, at arbejdsgiverne falder for fristelsen til at dække huller i en utilstrækkelig normering på en billig måde.

Med en stigende ledighed blandt jordemødre og andre faggrupper på det sundhedsfaglige område, må det forventes, at antallet af ansættelser med løntilskud også vil stige. En rundspørge på landets fødesteder viser, at det primært er større fødesteder i Århus og i hovedstadsområdet, der hidtil har ansat ledige jordemødre med løntilskud, og at det samlede antal ikke overstiger fem. Samme rundspørge viser også, at spørgsmålet om, hvordan man får (unge) ledige jordemødre i arbejde hurtigst muligt samtidig med, at normeringerne ikke undermineres, diskuteres livligt på flere arbejdspladser. Jordemoderforeningens hovedbestyrelse havde spørgsmålet om løntilskud som middel til at imødegå ledighed på dagsordenen på mødet i slutningen af august.

Afsøg nye arbejdsfunktioner
Som offentlig arbejdsgiver har man ifølge ‘Lov om aktiv beskæftigelsesindsats’ mulighed for lønrefusion, hvis man har en ledig jordemoder i beskæftigelse efter aftale med det lokale jobcenter. Beløbet skal dække den ansattes løn, der skal svare til dagpengesatsen, samt udgifter til pension, feriepenge og andre udgifter forbundet med ansættelsen. Hvis arbejdsgiveren er privat, er løntilskuddet noget mindre og betingelserne for den ledige for at opnå tilskuddet lidt anderledes (se faktaboks).

På den anden side har den ledige jordemoder mulighed for at søge løntilskudsjob, hvor de bliver slået op og ret til, at pengene følger med hende til arbejdsgiveren. En ledig kan også selv være udfarende og henvende sig hos en arbejdsgiver med forslag til en ansættelse med løntilskud. Der er flest eksempler på jordemødre, der har søgt om ansættelse indenfor fagets kerneområder, men der findes også et eksempel på jordemødre, der har søgt bredere blandt andet i en kommune.

På arbejdsgiversiden er der også mulighed for at tænke nyt, når man beslutter sig for at ansætte en ledig i et løntilskudsjob. Hovedsamarbejdsudvalget på Aarhus Universitetshospital Skejby har vedtaget, at der i alt skal ansættes 75 ledige i løntilskudsjob, og at de enkelte afdelinger skal afsøge muligheder på deres områder. Foreløbig er det blevet til ansættelse af to jordemødre med tilskud, fortæller Joan Dürr, der er chefjordemoder.

- Vi overvejer projekter, hvor vi kan undersøge nye funktioner og arbejdsområder for blandt andet jordemødre, hvor vi kan gøre brug af en ledig med løntilskud. Vi vil for eksempel gerne undersøge, hvordan det ville fungere med en jordemoder på svangregangen, så her overvejer vi at søge en jordemoder med løntilskud, siger chefjordemoderen, der er helt bevidst om, at dydens sti er meget smal, når det handler om at jonglere med næsten gratis arbejdskraft i en tid med ansættelsesstop og jævnlige sparerunder.

Ledelsen ved fødeafdelingen ved Århus Universitetshospital Skejby har desuden ansat en ledig cand.polit. i et løntilskudsjob på det afsnit, der kaldes Ny jordemoderpraksis, og hvor der arbejdes med at indføre nye IT-løsninger.

- Det er en rigtig god ting også at få en anden fagperson ind, der kan se på os udefra. Vedkommende arbejder med opgaver inden for digital kommunikation og er lige blevet forlænget i et halvt år, fortæller chefjordemoderen.

Uden for normeringen
Selvom der endnu ikke er mange erfaringer at trække på – den første ledige jordemoder med løntilskud blev ansat for mindre end et år siden – så mener Tanja Lyth, der er tillidsrepræsentant for de århusianske jordemødre, at det kan være svært at sikre, at arbejdskraft med løntilskud ikke bliver en del af normeringen. Lovgivningen siger, at ansættelse af ledige med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos en arbejdsgiver, men intentionen bag merbeskæftigelseskravet kan være svær at indfri på en stor afdeling med flere vagtlag og vagttyper.

- Foreløbig har vi ikke så mange erfaringer med ansættelser med løntilskud, men det ser ud som om, at jordemødre med løntilskud af og til dækker akut sygdom, så rådighedsvagten kan blive skånet. På den anden side, så skal jordemoderen med løntilskud heller ikke gå og lave ingenting – den er lidt svær, siger Tanja Lyth.

For chefjordemoder Joan Dürr handler det om at udvise konduite i den daglige ledelse på fødegangen.

- Det må ikke vise sig at blive en vane, at man ikke kalder døgnvagten eller kalder en vikar ved sygdom. Men at jordemoderen med løntilskud dækker en time en gang imellem, det er ok. Et vagtskema på så stor en afdeling er en levende organisme, der ændrer sig time for time, og hvor det ikke altid er muligt at tage højde for alt, siger Joan Dürr.

Rammerne er aftalt
På Hvidovre Hospital har man foreløbig ansat een jordemoder med løntilskud på fødegangen. Beslutningen om at udbyde job med løntilskud er taget i enighed i MED-udvalget. Også de rammer, som disse job bliver udbudt i, er aftalt.

- En jordemoder med løntilskud skal kun arbejde i dagvagter, og vi må ikke bytte vagter med hende. Hun får kun løn svarende til dagpenge, så det ville være urimeligt, hvis hun skulle dække aften-, nat- og weekendvagter. Og hvis der var mulighed for vagtbytte, så kunne det være, at den jordemoder, der er i løntilskudsjob, kom til at servicere os, der er i fast ansættelse, fordi de gerne vil gøre et godt indtryk. Og det ville være en uheldig konsekvens, siger Fie Hjørnet, der er nyvalgt tillidsrepræsentant for jordemødrene. Hun understreger, at jordemoderen med løntilskud er fuldt ud accepteret som kollega – alligevel har beslutningen om at afprøve muligheden for at ansætte med løntilskud affødt diskussioner på afdelingen og det forstår Marianne Skovby Rasmusson, chefjordemoder, godt.

- Det er forståeligt, at man kan føle sig truet også som fastan sat i en tid, hvor der sker fyringer og nedskæringer. Men jeg er bekymret for den nye generation af jordemødre, hvis de ikke kommer i arbejde hurtigt. Vi har besluttet, at vi foreløbig max vil have en jordemoder i løntilskudsjob på fødeafdelingen. Vi prøver ordningen af og ser, hvordan den fungerer, siger Marianne Skovby Rasmusson.

Job skal findes andre steder
Enigheden om hvordan løntilskudsansættelserne skal skrues sammen – og om man overhovedet skal have kolleger med løntilskud – er ikke helt så strømlinet i Århus og på Rigshospitalet. Tillidsrepræsentanterne på Skejby Sygehus er ikke enige med ledelsen i, at ansatte med løntilskud skal gå i vagter på linje med de øvrige ansatte.

- Det er problematisk at lade en, der kun får dagpenge, gå i blandede vagter, mener Tanja Lyth, der har planer om at tage spørgsmålet op med ledelsen.

Chefjordemoder Joan Dürr er uenig:

- En jordemoder med løntilskud hos os skal være og er helt synligt ekstra i vagtskemaet, og de går i skiftende vagter. Her er tale om jordemødre, som kun har det problem, at der mangler stillinger, og jeg synes, de bliver stigmatiseret, hvis de så kun må arbejde i dagtid. Man kunne jo altså også vælge at spørge den pågældende, om hvad hun selv tænker om sit vagtskema, siger hun.

På Rigshospitalet har man ikke ansat ledige jordemødre med løntilskud – endnu. Hvis det står til afdelingsledelsen, så er der plads til tre jordemødre med tilskud på fødeafsnittet, hvilket også er blevet meddelt personaleafdelingen. Endnu har ingen lagt billet ind på at få en ansættelse med løntilskud på Rigshospitalet, og afdelingen har ikke selv været opsøgende for at få ansøgere, og det passer Mette Anker, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene, ganske godt.

- Jeg er stærkt modstander af job med løntilskud til ledige og jeg vil meget gerne i dialog med ledelsen om spørgsmålet. Jeg synes, at det er rigtig synd for de ledige, men på så stort et sted som vores kan det ikke undgås, at løntilskudsstillinger kommer til at fortynde normeringen. Det er måske muligt at sikre, at løntilskud ikke erstatter normering på et mindre sted, hvor vagtskemaet er mere overskueligt. Men på så stort et sted som Rigshospitalet, hvor der for eksempel næsten altid vil være en sygemelding, der tror jeg, at det vil tippe til, at man undlader at kalde en vikar eller kalde døgnvagten, hvis der er en jordemoder med løntilskud ledig, siger Mette Anker, der ser løsningen på ledigheden blandt jordemødre et helt andet sted.

- Jeg er glad for de sosu-assistenter, jeg arbejder sammen med, men der ville være bedre kvalitet i, at der i stedet blev ansat jordemødre. Det ville ikke koste ret meget mere og også give større fleksibilitet. Og så er det selvfølgelig oplagt, at der blev ansat jordemødre på svangre- og barselafdelingerne. Men så bliver det mere politisk og skal besluttes højere oppe i systemet, siger Mette Anker.

Løntilskud iht. lov om aktiv beskæftigelsesindsats

  • En ledig jordemoder kan søge om ansættelse med løntilskud både hos offentlige og private arbejdsgivere.
  • Nogle arbejdsgivere slår ansættelser med løntilskud op på jobportaler (for eksempel på www.dsa.dk). I andre tilfælde – oftest – er det den ledige, der kontakter arbejdsgiver og foreslår sig til en ansættelse.
  • A-kassen kan vejlede den ledige om at søge job med løntilskud.
  • Når kontakten med en arbejdsgiver er etableret, skal den ledige kontakte sit jobcenter, der administrerer og vejleder om ordningen.
  • Der er ikke begrænsninger for, hvilke typer af job og hos hvilke arbejdsgivere den ledige kan søge ansættelse. Eneste betingelse er, at arbejdsgiveren laver en ansættelseskontrakt med den ledige og en ansættelsesaftale med det lokale jobcenter. Jobcentret skal desuden godkende arbejdspladsen. Den lokale tillidsrepræsentant skal godkende kontrakten.
  • Den ansatte i løntilskud skal have løn svarende til dagpengesatsen, hvis det drejer sig om ansættelse i det offentlige og overenskomstmæssig løn ved ansættelse i det private.
  • Arbejdsgiveren beregner arbejdstiden. Den nyuddannede jordemoder med løntilskud vil være ansat 30-32 timer om ugen.
  • Den offentlige arbejdsgiver får 132,50 kr. i tilskud pr. time. Den private får 68,55 kroner pr. time (2011).
  • Den ansatte i løntilskud optjener pension, som om hun var ansat i et ordinært job. Der optjenes feriepenge i forhold til dagpengebeløbet.
  • Den ansatte med løntilskud kan kun opsiges med sædvanligt varsel.
  • Man skal have været ledig i minimum seks måneder for at få løntilskud i privat regi
  • Ansættelse med løntilskud i offentligt regi kan max vare et år. Ansættelse med løntilskud i privat regi kan max. vare et halvt år.

Andre ordninger

Ledige har mulighed for at blive aktiveret gennem ansættelse med løntilskud (se faktaboks), ved virksomhedspraktik og ved jobrotation. Læs mere om disse ordninger på www.dsa.dk.
Kilde: www.dsa.dk og ’Lov om aktiv beskæftigelsesindsats af 23. juni 2011’