Oppe i virkeligheden

Man får chancen for at demonstrere sine evner til at kommunikere, holde overblik og uddelegere, når

eksamen foregår i et simulationslaboratorium. Men den virkelighedsnære prøveform kan blive endnu mere virkelighedsnær.

- Om man kan tage det alvorligt? Ja, i høj grad, det er meget seriøst, siger Lise Anker, nyuddannet jordemoder fra juni og blandt de første jordemoderstuderende, der har været til simulationseksamen. Hendes hold var det første på den ny studieordning fra 2009, der delte uddannelsen op i 14 moduler med en prøve som afslutning på uddannelsens seks kliniske perioder. Den ny studieordning har inspireret de uddannelsesansvarlige jordemødre ved de kliniske uddannelsessteder, der er tilknyttet jordemoderuddannelsen på PH Metropol, til at ændre eksamensformen på to af de kliniske moduler. Væk er katederprøven, hvor den studerende blev hørt i de skriftlige opgaver, hun havde produceret i praktikforløbet. I stedet skal de studerende på 11. og 12. modul i praksis vise, hvad de har lært.

- Jeg var meget positiv over for ideen om, at prøverne på de kliniske moduler skulle være virkelighedsnære. Det var fint at få prøvet sig selv af, at få lov til at handle og til at vise, at man kan kommunikere, overskue en situation og forstår at uddelegere opgaver, siger Lise Anker.

En sårbar situation
Men det er også en sårbar situation, man kommer i som studerende, når eksamenslokalet bliver skiftet ud med et simulationslaboratorium, og når forløbet under prøven afhænger af, hvor troværdigt rammerne er sat op og af andres evner til at spille skuespil.

- Jeg følte mig egentlig godt forberedt på det, men da jeg stod derinde, havde jeg det sådan ’hvad sker der her’, fortæller Lise Anker. Hun var usikker på, hvilke elementer i scenariet, hun skulle agere på.

- Skulle jeg gå i gang med at pakke fødepakken ud og bruge tid på det? Skulle jeg tjekke ctg’en, som uddannelsesvejlederen satte op på væggen? siger Lise Anker, der egentlig var i praktik på Rigshospitalet. Men af forskellige praktiske årsager foregik prøven på Hillerød Hospital.

Satte selv scenen
Heidi Vallentin var på hold med Lise Anker, men var på Hvidovre Hospital under både praktikken og ved prøverne på 11. og 12. modul. Hun er uddannet stewardesse og har derfor været med i simulationsøvelser mange gange, så formen afskrækkede hende ikke. For hende handlede det om selv at sætte scenen. Heidi fortæller om den case, som holdet fik ved prøven på 12. modul, hvor læringsmålet er, at den studerende kan arbejde selvstændigt og vurdere egne og andres arbejdsopgaver i en tværfaglig sammenhæng. Casen gik ud på, at den studerende skulle ind til en gemellifødsel. Orificium er 8. cm og caput til spinae.

- Jeg blev spurgt om, hvad jeg gerne ville have på stuen og det remsede jeg hurtigt op og gik direkte over til den fødende. Jeg holdt en dirigerende stil, som jeg tror, er god ved den prøveform. Man skal passe på ikke at fortabe sig i praktiske detaljer som for eksempel at bruge meget lang tid på at tage handsker rigtig på eller på at pakke fødepakken ud. Så risikerer man, at man ikke kommer videre, siger Heidi Vallentin og understreger, at det jo handler om at vise, at man kan kommunikere og overskue situationen.

Lise Anker havde også til opgave at forløse gemelli på 12. modul (casen er ens for alle på samme årgang). I modsætning til Heidi Vallentin, nåede hun at tage imod både gemelli A og B.

- I udgangspunktet, fik vi samme case, men hele scenariet falder forskelligt ud efter, hvordan vi handler undervejs. Og så har det stor betydning, om det er dukker, vi taler med eller levende mennesker. Og det har betydning, hvor trænede vores uddannelsesvejledere, der fungerer som eksaminatorer, er, siger Lise Anker. Hun var selv tæt på at blive hylet ud af den, da eksaminatoren bad hende om at tage vandet på gemelli B.

- Og da havde jeg lige konstateret – og sagt ud i rummet – at caput stadig stod højt, så det skulle jeg selvfølgelig ikke. Og eksaminator sagde da også, at det var en fejl, at hun fik det sagt, men det viser, hvor vigtigt det er helt at kunne leve sig ind i det, der sker og agere og respondere efter det – også som eksaminator, siger Lise Anker.

Real time og time-out
De forskellige uddannelsessteder har forskellige muligheder, når de skal sætte scenarierne op. Har man adgang til personer, der vil og kan agere patienter? Kan en af de uddannelsesansvarlige jordemødre spille de forskellige roller? Er der økonomi til at have folk ude fra til at agere?

- Det er sværere at kommunikere med en dukke, hvor svarene så kommer fra et andet hjørne af rummet. Det, at man taler direkte til og med et levende menneske, betyder meget, siger Heidi Vallentin, der også opfordrer til, at man ved kommende prøver forsøger at efterleve ’real time’, så scenen bliver realistisk.

Den studerende har mulighed for at ønske time-out under vejs i prøven. Den lille pause kan for eksempel bruges til at tjekke op i en procedurebog, som de studerende må bruge nogle steder, men ikke alle. Og det kan godt virke lidt uretfærdigt, mener de to nyuddannede jordemødre.

Nogle af deres studiekammerater havde været meget bekymrede for den ny eksamensform, men det var gået over, da de forud for prøven havde prøvet at træne med simulationsmetoden.

- Vores uddannelsesvejleder fortalte os, at hun selv havde været i en simulationstræning, der endte som et rent skrækscenarie, hvor der skete alt muligt og hvor hun havde været ved at skrige. Hun lovede, at det ikke handlede om at dænge os til med alle mulige ulykker, fortæller Heidi Vallentin.

Læs også artiklen: Praktisk klinisk prøve i jordemoderuddannelsen

Gode råd til endnu bedre simulationsprøver

  • Brug levende mennesker i stedet for dukker
  • Der skal være styring fra uddannelsesvejlederen – for eksempel hvis man er ved at fortabe sig i en detalje
  • Eksaminator og aktører skal bestræbe sig på at agere ud fra den situation, der rent faktisk foreligger – og ikke ud fra et manuskript.

Gode råd til den studerende

  • Hav tillid til eksaminationsformen
  • Lev dig fuldt ind i din rolle i den case du får
  • Tillad dig at skifte mellem at være den agerende (taler med kvinden, laver indvendig undersøgelse mv.), hvor du er fuldt fokuseret på det og en ’eksamensrolle’, hvor du siger højt, hvad du observerer og overvejer
  • Brug din mulighed for time-out, hvis du har behov
  • Spørg eksaminator – også undervejs – hvis du er i tvivl om, hvad hun gerne vil have dig til at gøre.