Oh VE oh skræk

Mødre ved udmærket godt hvad veer er. Jordemødre har desuden et indgående fagligt kendskab til fødselsveer. Men kan selve begrebet om veer gøre os klogere på praksis?

Den umiddelbare leksikalske forståelse af veer er ganske prosaisk. Ifølge den danske ordbog giver begrebet mening som en mere eller mindre smertefuld sammentrækning af livmoderens muskulatur under en fødsel. Men dykker vi ned i begrebets historie og analyserer brugen af begrebet, kan man hurtigt finde flere både vigtige og interessante betydninger. Betydninger, der ikke alene er begrebslige, men som samtidig kan finde nyt greb i praksis.

Veer er historisk knyttet til meget andet end fødsler. Men ofte har begrebet været brugt om en fysisk smerte, hvilket foruden fødselsveer også kunne være hofte-, hoved-, led-, lænde-, mave-, ryg- og tandveer. Mere interessant er vel nok det forhold, at veer er langt mere end blot fysiske smerter, men et mere bredt anvendt begreb om en tilstand eller følelse af både fysisk og psykisk art. Gennem tiden har man således talt om sjæleveer forbundet med det at skulle udføre noget eller tage en beslutning. I denne betydning er veer tæt forbundet med kvaler. At der både er tale om fysiske og psykiske kvaler kender vi også i udtrykket ‘ve og vånde’, hvor man kan vånde sig eller vride sig midt i en vanskelig tid. Man er ikke imod noget eller nogen, men er i strid med sig selv.

Godt og ondt
Begrebet ve er også tæt forbundet med en længsel, hvilket vi også kender fra begrebet hjemve. En urlængsel efter et kommende eller potentielt gode. Her står vi ved noget helt centralt i forståelse af begrebet ‘ve’. Veer er således på én gang et gode og et onde. Derfor har begrebet historisk altid stået i et forhold til ‘vel’, som vi kender det i udtrykket ‘ve og vel’. Ingen veer uden vel og ingen vel uden veer, hvilket gælder for livet som helhed. Veer rummer således det gode og det onde, lige såvel som det gode rummer det onde og vice versa. Af samme grund vil det være alt for simpelt at sidestille fødselsveer med fødselssmerter. Fødselsveer rummer en langt mere sammensat og kompleks oplevelse.

Veernes dobbelthed kender vi også fra begrebet vemod (fra tysk wemot). Vemodet rummer en melankoli eller dobbelthed. En form for sentimental tilstand, som jordemoderfagligt ikke sjældent beskrives som fødselsblues eller barselsblues. Et smertefuldt sind, hvor der mangles fodfæste for en stund, fordi følelser blandes på nye og hidtil ukendte måder.

Dødens veer
Veer henviser også til, at noget går i gang eller er i gang. Denne igangsættelse kan beklages, hvortil der anvendes udtryk såsom ‘ak og ve’ eller ‘oh ve oh skræk’. Man sukker over en begivenhed, som med sikkerhed vil komme. Set herfra er veerne et tegn, der rummer en smertefuld venten.

Veer er ikke alene knyttet til livets begyndelse men også livets afslutning. Fra gammel tid anvendtes udtrykket dødens veer, som var smerterne til dødens komme. Mest oplagt kan der henvises til Biblen, hvor der står: ‘Gud gjorde en ende på dødens veer’ (Apostlenes gerninger 2.24). Således fremstår veerne både ved livets indgang og livets udgang.

Ved at udfolde veernes begrebslige betydning åbnes der som kort skitseret for en større forståelse for den jordemoderfaglige opgave. Her tænkes ikke mindst på den forståelse og indlevelse, der ofte formuleres som en central opgave i den værdifulde jordemoderkunst.

Jacob Birkler, etiker, ph.d. og forhenværende formand Det Etiske Råd