Ny vejledning om det 0-5-årige barns vækst

En ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen skal vejlede sundhedsplejersker og praktiserende læger i opsporing af vækstforstyrrelser hos det 0-5-årige barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke generelt, at det nyfødte barn vejes i forbindelse med, at der tages hælblodprøve på 3. døgnet.

Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig tilbage i 2011 WHO’s reviderede vækstkurver for det 0-5-årige barn. Hvor man tidligere har anvendt kurver baseret på et bredt udsnit af befolkningen, er udgangspunktet i dag raske børn, der er vokset under optimale forhold helt fra konceptionen og er blevet ammet efter WHO’s anbefalinger (se nedenfor). Den nye vækstkurve tager for eksempel højde for, at det ammede barn vokser hurtigere i starten, mens det flaskeernærede barn har en lineær vækstkurve.

I efteråret 2015 fulgte styrelsen op med en vejledning* målrettet sundhedsplejersker og praktiserende læger. Vejledningen har som mål at ruste de to faggrupper til at vurdere barnets vækst, så de kan få henvist de rette børn til den rette behandling i rette tid.

Vejledningen handler om barnet fra fødslen til det bliver fem år. Den første måling af barnets vægt og længde bør ifølge vejledningen foretages ved fødslen og den næste ved sundhedsplejerskens tidlige besøg, når barnet er 4-5 dage gammelt og derefter ved alle rutinebesøg i den primære sektor. Hvis barnet undervejs viser tegn på mistrivsel, kan det være relevant at veje barnet yderligere.

Tidsskrift for Jordemødre har spurgt Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske og ansat i Sundhedsstyrelsen, om det betyder, at barnet ikke rutinemæssigt bør vejes i perioden fra fødslen og til det første sundhedsplejerskebesøg.

– Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at barnet vejes på 3. døgnet eller på andre tidspunkter før sundhedsplejerskens besøg bortset fra målingen ved fødslen, siger Annette Poulsen og understreger, at alle relevante sundhedsfaglige personer, der har kontakt med barnet, uanset om det er under indlæggelse eller efter hjemsendelse, skal være opmærksom på tegn på mistrivsel.

– Alle fagpersoner både i sekundær og i primærsektoren skal være opmærksomme på de øvrige parametre for trivsel: tisser barnet og har barnet afføring, som det skal, melder det sig selv, når det har behov for mad, er det vågent og opmærksomt ind i mellem måltiderne, og har barnet en sund kulør. Hvis man efter samtale med forældrene vurderer, at trivselstegnene er der, så anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at barnet vejes yderligere, siger Annette Poulsen, der har bidraget til udarbejdelse af vejledningen.

Det nyfødte barn taber sig
Langt de fleste nyfødte taber sig i dagene efter fødslen. Seks til ti procent af ammede børn taber mere end ti procent af fødselsvægten i dagene efter fødslen. Ni ud af ti børn har genvundet deres fødselsvægt inden for 14 dage. Et flow-diagram (se figur side 13) skal hjælpe praktiserende læge og sundhedsplejerske til at henvise til rette sted alt efter det nyfødte barns vægttab og trivsel i øvrigt. Udgangsspørgsmålet i flow-diagrammet er, om barnet har tabt mere eller mindre end syv procent i den første uge efter fødslen. Børn, som taber sig mere end ti procent af fødselsvægten i deres første leveuge, bør altid henvises til børneafdeling.

Det gælder også for børn, der ikke har nået deres fødselsvægt efter 21 dage.

– Vi bruger flow-diagram i bestræbelserne på at gøre de nye vækstkurver mere operationelle i den kliniske hverdag. Med et flow-diagram bliver det også umiddelbart synligt for alle involverede fagpersoner på hvilket grundlag, sundhedsplejerske og egen læge handler. Det er vigtigt, at man på sygehuset ved, hvordan man handler i primærsektoren – for eksempel i forbindelse med en genindlæggelse, siger Annette Poulsen.

* ‘Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger’. Sundhedsstyrelsen 2015.

WHO's nye vækstkurve
WHO lancerede i 2006 nye vækstkurver som globale standardvækstkurser for 0-5-årige børn. Kurverne er baseret på 888 børn, der er blevet målt 21 gange over de første to leveår. Desuden deltog 6.697 børn mellem to og fem år, der blev målt en gang. Børnene kom fra seks forskellige steder i verden: Norge, USA, Ghana, Oman, Brasilien og Indien. For alle de deltagende børn gjaldt, at både mor og barn skulle være raske, graviditeten skulle være forløbet normalt, moderen måtte ikke ryge, familien skulle have gode økonomiske og sociale kår, og barnet skulle være fuldt ammet i 4-6 måneder og delvis ammet i mindst 12 måneder.

Det viste sig, at børnene havde stort set ens længdevækst i de første to år, mens der var en mindre forskel i væksten op til femårsalderen. Herefter differentierede børnene sig i højdevækst efter etnisk oprindelse.

Der er meget, der tyder på, at det ammede barns vækstmønster er gavnligt for sundheden på længere sigt. WHO vurderer derfor ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, at det er hensigtsmæssigt, at det ammede barn danner normen for vækstkurver for vægt, længde/højde og hovedomfang.

Danske vækstkurver 
Tidligere har referencekurver været udgangspunktet for gennemsnitlige vækstkurver. Disse var baseret på tilfældigt udvalgte børn, der var undersøgt hos praktiserende læger mellem 1973 og 1977, og afspejler, hvordan de fleste børn med forskellig grad af sundhed vokser. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det imidlertid mere relevant at vide, hvordan børn vokser under optimale vilkår. Herudfra dannes standardkurver, der afspejler, hvordan børn bør vokse.


Flow-diagram for vægtkontrol af nyfødte de første 2-3 uger efter fødslen


Åbn diagrammet som pdf fil

Læs Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger: Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn