Siden 1. november sidste år har alle gravide fået et tilbud om at blive screenet for hepatitis B. Det sker, når egen læge alligevel tager blodtype og antistof på den gravide i forbindelse med 1. svangreundersøgelse. Det overordnede mål med screeningsforsøget er at få vaccineret nyfødte børn af positive mødre, så børnene ikke skal leve med en kronisk hepatitis B.
Screeningen er et led i et to-årigt forsøg, og Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut har til opgave at monitorere den nye indsats. Her er afdelingslæge Susan cowan vældig godt tilfreds med deltagelsesprocenten i hepatitisscreeningen. I løbet af de første fem måneder er den steget fra 88 til 97 procent, og på landsplan er der kun reelt 22 gravide kvinder, der har valgt tilbuddet om screening for hepatitis B fra. Af dem har en del angivet, at de er blevet undersøgt for hepatitis B for nylig — eller er vaccineret mod sygdommen.
– Frem til første maj har vi fundet 76 positive gravide, og det betyder, at vi bevæger os i den tunge ende af det antal, vi havde skønnet på forhånd. Det lå på 50-200 positive om året, og vi regnede med ca. 100. Nu ser det ud som om, vi kommer til at ligge på 150-200 om året, forklarer Susan cowan.
Fra selektiv til masse
Den nye massescreening af gravide har afløst en selektiv screening af gravide kvinder med en særlig høj risiko for at have hepatitis-B, for eksempel geografisk eller adfærdsmæssigt.
– Hvis den selektive screening af gravide kvinder havde fungeret optimalt, ville vi ikke have haft behov for at screene alle gravide. Så havde vi fundet de gravide HBV- bærere på den måde. Men erfaringen var, at det gjorde vi ikke. For eksempel fik vi kun fat i mellem 32 og 77 procent af de gravide fra lande med en høj forekomst af hepatitis, forklarer Susan cowan.
Der var også problemer med anmeldelsen af de positive tilfælde til Statens Serum Institut og med at få besked ud til fødestederne, så de nyfødte kunne blive vaccineret.
Derfor tror Susan cowan, at indsatsen bliver bedre med den nye screening. Med de tal Statens Serum Institut har nu, regner læ- gerne med at finde ca. 50 HBV-bærere mere om året med massescreening af gravide end med den selektive screening.
– Det synes vi, har en stor betydning, for det bidrager til at bedre folkesundheden, når så mange positive mødre får vaccineret deres nyfødte, pointerer Susan cowan.
De kendte er med
Af de 76 HBV-positive kvinder er der fundet til dato, var der 37 tilfælde af kendt HBV — og det er med fuldt overlæg, at de ”kendte” er med i den to-årige forsøgsscreening.
– Vi vil gerne bruge gruppen af gravide til at danne os et overblik over, hvor mange HBV-bærere, der er blandt de gravide og dermed i det danske samfund som helhed, forklarer Susan Cowan.
Dykker man ned i tallene fra de første fem måneder, viser det sig, at der var 13 danske kvinder blandt de positive, og at 63 havde et udenlandsk klingende efternavn. Hyppigst tyrkisk, vietnamesisk eller koreansk. I alt stammede kvinderne fra 21 forskellige lande.
– Fordelingen var som ventet, for vi regnede med, at forekomsten af kroniske HBV-infektioner ville ligge omkring 0,1 procent blandt danskere og på 2-5 procent blandt indvandrere, forklarer Susan cowan.
Helt efter forventningerne var det også, at den etniske sammensætning i befolkningen slog i gennem, så der var flest positive prøver i H:S og Københavns Amt — også procentvis (se ill.)
Adoption også en årsag
Blandt de 13 danskere med positiv HBV var der ni kvinder, der er adopteret fra udlandet, og de fem af dem vidste ikke, at de var HBV-bærere.
– Det var faktisk en gruppe, der er blevet overset, fordi de har deres danske opvækst, men sammenhængen er klar nok. De er blevet smittet af deres mødre i deres oprindelige hjemland, og det er først nu, vi får en mulighed for at afbryde smittekæden, siger Susan cowan.
Screening kontra vaccination
I stedet for at indføre en screening af alle gravide, kunne Danmark have valgt at indføre en børnevaccination mod HBV. Det anbefaler WHO faktisk. Men Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut synes ikke, at vaccination er den bedste måde at tackle den beskedne HBV-risiko på, vi har her i landet, og Danmark er ikke ene om at have valgt vaccinen fra. Det har England, Holland, Irland, Norge og Sverige også.
– Med den nye screening får vi hurtigere hånd om problemet end med børnevaccinationer. Et børnevaccinationsprogram mod Hepatitis B ville jo ikke hjælpe de børn, der bliver smittet af deres mor ved fødslen — og det er langt hovedparten, når vi taler HBVsmitte blandt børn. Med screeningen gør vi mere. Barnet vaccineres straks fra fødslen og tre gange mere inden for et år. På den måde får vi et rask barn, og samtidig laver vi også smitteopsporing i samarbejde med den praktiserende læge og tilbyder vaccination i den nærmeste familie, forklarer Susan cowan.
Til dato, har de smittede i familien selv skullet betale for deres vaccine, hvis de var over to år gamle, men i løbet af få måneder forventer SSI, at faste seksualpartnere og husstandsmedlemmer vil få tilbudt gratis vaccination.
– Det er en vigtigt at få med. Hvis vi skal have helhed i indsatsen, må den ikke strande på den enkelte families økonomi. Det kan jo være svært for en indvandrerfamilie selv at betale, hvis der for eksempel er otte husstandsmedlemmer, der skal vaccineres, understreger Susan cowan.
Fødestederne opdateres
SSI er i god dialog med de praktiserende læger og venter nu på grønt lys fra Sundhedsstyrelsen til at forbedre indsatsen over for fødestederne.
– Vi får snart en liste over kontaktpersoner, så vi skal sende skriftligt materiale ud til fødestederne. På den måde sikrer vi, at vaccinationen af de nyfødte er på skinner både der og hos de praktiserende læger. Tidligere var det sådan, at selv om en gravid kvinde faktisk var kendt HBV-bærer, blev den nyfødte ikke altid vaccineret på fødestedet. Det kan der være mange grunde til, og det vigtigste nu er at få indarbejdet nogle gode rutiner, så vaccinationen ikke glipper. Det er et kardinalpunkt i indsatsen, understreger Susan cowan.
Hun er glad over, at det er blevet jordemødrene, der skal foretage vaccinationen: – Det er jordemødrene, der har den tætteste kontakt og er til stede omkring den fødende.
 |
<//span>TAL FOR HEPATITIS B SCREENINGEN
Siden 1. november 2005 har alle gravide fået tilbud om at blive screenet for hepatitis B
Der er fortaget 29.708 screeninger i løbet af de første fem måneder * Der er fundet 76 positive prøver
Knap 2000 kvinder har ikke fået lavet screeningen. For hovedparten skyldes det praktiske problemer. Det var ikke alle amter, der kom i gang den 1. november, og i nogle amter har der været koks i logistikken, når blodtype og hepatitisprøver laves på to forskellige laboratorier.
Læs mere på www.ssi.dk/sw39978.asp Læs også tillægsartiklen Hepatitis B: Derfor screenes gravide