Det er ikke længere forbeholdt modeller og arkitekter på udkig efter arbejde at bevæbne sig med en portfolio. På Skejby Sygehus skal de jordemoderstuderende også fremover vænne sig til, at de skal dokumentere deres færdigheder i form af indholdet i en mappe eller et ’bære-blad’, der er den direkte oversættelse af det franske ord ’portfolio’.
Men hvor arkitekten og modellen bruger portfolien til at sælge sin arbejdskraft, er mappen med dokumentation for erhvervede færdigheder et krav til den jordemoderstuderende for, at hun kan gennemføre eksamen i klinikken.
Udviklingen af portfoliometoden startede, da Undervisningsministeriet i sommeren 2005 præciserede, at de prøver, som de studerende skal bestå i klinikken, skal være ’afgrænsede i tid og reproducerbare’. Det ministerielle påbud betød, at prøveformen i den kliniske del af jordemoderuddannelsen (2., 5. og 6. Semester) skulle ændres fra at være en evaluering af processen gennem et helt semester til at være evaluering af et projekt, som den studerende fremlægger. Vurderingen af om den studerende består, bygger dermed på et konkret og afgrænset produkt — fx videooptagelser gennemført af og med den studerende i samtale med en gravid. Målet med den nye prøveform er, at prøven kan tages om, hvis den studerende ikke består, uden at hun skal gå hele den kliniske periode om. Den studerende har også mulighed for at klage over bedømmelsen, og risikerer ikke at blive dumpet, fordi hun svinger dårligt med en eller flere af de kontaktjordemødre, hun har haft i perioden.
Bedre retsstilling for studerende
Else Dorthe Andersen er uddannelsesansvarlig jordemoder (instruktionsjordemoder) på Skejby Sygehus, der er et af landets største udannelsessteder for jordemødre. Hun har siddet med i en gruppe, nedsat af jordemoderuddannelsen i aalborg, der har udviklet den nye kliniske prøve. Hun har sammen med uddannelsesansvarlig jordemoder Inga dora Eyjolfsdottir introduceret prøven på Skejby Sygehus.
Som uddannelsesansvarlig var else dorthe andersen skeptisk over for, om man ved en afgrænset prøve kan teste alle de kompetencer, der skal til for at blive jordemoder. Særligt de bløde områder som kommunikation og overblik var svære at teste i en ny tidsbegrænset prøve. Men selvom hun og de øvrige jordemødre var skeptiske, kan else dorthe andersen også godt få øje på en række fordele ved, at de blev pålagt at lægge prøven om.
– Den ny prøveform giver de studerende en bedre retsstilling, nu hvor de ikke længere er i lommen på den enkelte jordemoder, som de følger. Det giver også et mere frit læringsrum, blandt andet fordi man nemmere kan stille dumme spørgsmål undervejs, uden at det risikerer at få konsekvenser ved den endelige bedømmelse, siger Else Dorte Andersen.
Til læring og bedømmelse
Portfoliometoden, som den nye eksamensform bliver kaldt, er både et læringsredskab og en måde at bedømme den studerende ved den prøve, der afslutter praktikperioden på blandt andet fødegangen. I starten af praktikperioden får de studerende udleveret en mappe inddelt i to afdelinger: en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio. I arbejdsportfolioen skal de studerende samle alt, hvad der kan skriftliggøres: refleksioner over oplevelser og læring, oplæg og pædagogiske overvejelser i forbindelse med undervisning, som den studerende har afholdt, skriftlige evalueringer fra vejledere og gensidige aftaler med undervisere. Den studerende skal også lave videooptagelser af situationer i jordemoderkonsultationen og lægge disse i mappen. I præsentationsmappen, som den studerende afleverer til censor og eksaminator 14 dage før prøven, lægger den studerende reflektionsark fra udvalgte læringssituationer, udvalgte videooptagelser, kvantitative optegnelser af visse færdighedsmæssige ting, som udvendig undersøgelse, fødsler mv.
Ved selve prøven har den studerende fem minutters oplæg til kritisk at vurdere sin egen læring og præstationer i klinikperioden, samt give udtryk for sine efterfølgende refleksioner. Derefter bliver hun eksamineret i en halv time i indholdet og en halv time i en videooptagelse. Eksaminator forbereder spørgsmål, der skal undersøge den studerendes indsigt i kommunikation. På 5. Og 6. Semester bliver de studerende også eksamineret i cases, hvor de blandt andet bliver bedt om at vise fremhjælpning på fantom. Eksaminationerne af de jordemoderstuderende afholdes i sygehusets færdighedslaboratorium, hvor man bedre kan teste deres færdigheder og overblik i akutte situationer.
Hvis den studerende ikke består prøven, må hun gå op igen. Med den nye prøveform er det ikke et krav, at den studerende går hele praktikperioden om. Tværtimod skal hun søge om ret til en fornyet praktik, hvis hun også dumper anden gang.
– Vi har ikke prøvet, at en studerende dumpede flere gange, og jeg tror ikke, at det ville være helt nemt at få tilladelse fra skolen til at lade en studerende gentage en praktikperiode. Det koster mange penge at have studenter på afdelingerne, så der ligger et pres på os fra skolen om at få de studerende igennem så hurtigt som muligt, siger Else Dorthe Andersen.
Fra beskrivelse til refleksion
Diana Borbely og Sarah Schärfe har begge prøvet den nye eksamensform — Diana på sjette semester, Sarah på andet. De er der- med blandt de første, der afprøver portfoliometoden, der blev indført som prøveform på Skejby Sygehus i september 2005. De har både gode og mindre gode oplevelser med den nye eksamen, blandt andet fordi den påvirker hele deres måde at studere på.
– Der er en risiko for, at man laver portfolioen for at nå målene og ikke for at lære. Det kan også se ud som om, at man kan nå eksamensmålene ved at være stærk i det skriftlige, selvom man for eksempel ikke er særlig god til at samarbejde med en fødende. Jeg kan faktisk bestå eksamen, hvis jeg i teorien kan forklare de ting, jeg har i portfolioen og hvis jeg kan forklare mig ud af, hvordan jeg vil handle i den teoretiske case, vi også kommer op i, siger Diana Borbeby, der imidlertid også mener, at portfoliometoden kan være med til at synliggøre det, hun lærer. Dermed bliver det nemmere at identificere sine stærke og svage sider.
Sarah Schärfe savner også krav om dokumentation af de bløde værdier som for eksempel evnen til at kommunikere. Men hun ser også en fordel i hele tiden af skulle dokumentere sin ny lærdom i form af refleksionsark, videooptagelser osv.
– Man dvæler ikke ved det samme, men tvinges til at komme videre med det, man skal lære. Men det giver os samtidig et stort administrativt arbejde, fordi hvert eneste erfarings- og refleksionsark med den nye ordning, skal kommenteres af den jordemoder, man har været sammen med, siger Sarah Schärfe, der stadig kæmper med den nye disciplin: at reflektere.
– Jeg kommer hurtigt til mere at skrive dagbog og beskrive end at reflektere over mine oplevelser, men det kan vel læres, siger Sarah Schärfe.
En udfordring
Den nye prøveform har også været en udfordring for afdelingens jordemødre. Elsebeth Bjerrum Rask har 10 års erfaring som jordemoder, Rita Bisgaard har været i faget i 35 år. Med deres lange erfaring kan de to jordemødre se en udvikling hos de jordemødre, der som nyuddannede kommer til Skejby Sygehus.
Generelt oplever de, at de nyuddannede kommer med færre praktiske erfaringer, og at de er længere om at udfylde funktionerne. På den anden side er de meget vidende omforskning, undersøgelser og resultater, vurderer jordemødrene.
Rita Bisgaard er rigtig glad for at have studerende, fordi det er med til at holde hendes selv fagligt ajour og i stadig udvikling, men det er også en krævende udfordring, hvor hun mangler værktøjer til at vejlede de nye studerende bedre.
– Vi jordemødre har ikke fået at vide, hvordan vi skal kommentere de erfarings- og refleksionsark, som vi får fra de studerende. Det gøres i hvert fald meget forskelligt fra jordemoder til jordemoder. Det vigtigste må vel være at få den studerende til at reflektere over egne handlinger, siger Rita Bisgaard.
På trods af forbeholdene over for den nye prøveform og angsten for, at der ind i mellem slipper jordemødre igennem, der ville have haft godt af et længere praktikophold, så er jordemødrene fortrøstningsfulde.
– Jeg oplever, at de studerende er mere på banen i forhold til egen læring og uddannelse end for år tilbage, siger Elsebeth Bjerrum Rask.
—
Uddannelsens formål
Formålet med jordemoderuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som jordemoder og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere jordemoderfaglige opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, omsorg og behandling med kvinden og familien som udgangspunkt og i samspil med samfundets krav. Uddannelsen skal sikre, at de studerende udvikler faglige såvel som personlige kvalifikationer til at varetage disse opgaver, samt at tage medansvar for og påvirke udvikling og praksis inden for jordemoderprofessionen.
Kilde: bekendtgørelse om jordemoderuddannelsen (nr. 234 af 30. Marts 2001)
Interne prøver
De kliniske undervisningsperioder på 2., 5. Og 6. Semester bedømmes ved intern prøve, hvilket betyder, at eksaminatorerne rekrutteres fra institutionen. På Skejby Sygehus har man valgt, at det er jordemødrene, der er eksaminator 1 og uddannelsesansvarlig jordemoder, der er eksaminator 2. Begrundelsen herfor er, at det er jordemødrene, der har den praktiske kompetence de studerende skal lære, og dermed også dem der kan stille netop de spørgsmål og opgaver, der er væsentlige i den praktiske kompetence. Alle jordemødrene på skejby sygehus deltager i færdighedsøvelser i laboratoriet – kaldet STRAKS-øvelser svarende til ALSO-øvelser tilpasset danske forhold.