Normalitet og relationer

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler om fødslen. De ord vi bruger, påvirker vores handlinger og vores relation til kvinden.

Dagens første oplægsholder var Jacob Birkler, ph.d. i etik fra Syddansk Universitet og cand.mag. i filosofi og psykologi fra Århus Universitet. Jacob Birkler talte engageret og med mange spændende vinkler over emnet ”normalitet og relationer”.

Indledningsvis filosoferede han over ordene naturlig, normal, spontan og god og hvad, der forstås ved disse ord.

Sproget bruges til at handle med, ikke kun til at formidle informationer – og vores valg af ord kan være mere eller mindre handlingsrettede. Her omtalte Birkler tre forskellige måder, hvorpå vi kan handle med sproget: Lokutionære handlinger er det, vi gør, når vi siger en meningsfuld sætning, illokutionære handlinger er at sige noget med en hensigt for øje og perlokutionære handlinger er, når intentionen med det sagte, fører
til konkret handling. Eksemplet var ”hun har stærke smerter” og hvordan denne sætning kan rettes bebrejdende mod lægen, der kommer for sent og til narkoselægen for at få lagt en epiduralblokade.

Herefter filosoferede Jacob Birkler over hvert af de fire ord naturlig, normal, spontan og god i en jordemoderfaglig og fødselsrelateret sammenhæng. Det blev gjort med mange ord, fortællinger og sammenhænge, som det ikke er muligt at referere fyldestgørende i et kort referat, men så tro mod oplægget som muligt.

Den naturlige fødsel: At beskrive og vurdere fødslen ud fra begrebet natur både påvirker og indvirker på relationen mellem fødende og jordemoder. Det naturlige afgrænser det positive i modsætning til det kunstige og syntetiske. Begrebet er knyttet til jomfruelighed og idylliserer på den baggrund en fødsel uden indgreb. På den måde falder naturlig fødsel i tråd med jordemoderkunsten. Men det kendetegnende ved mennesker er at bruge redskaber, og grænsen for naturlighed synes ikke at ligge fast. Jacob Birkler kaldte faktisk naturbegrebet et luderbegreb, der stiller sig til rådighed for et hvert formål.

Den normale fødsel: Normalbegrebet er, i modsætning til naturbegrebets idé om uberørthed og oprindelighed, mere en norm for det gældende. Det kan både være godt og skidt, og ikke mindst være forskelligt fra sted til sted og afhængig af hvem, du spørger. Man kan sige, at det er det grå gennemsnit. Den spontane fødsel: Det spontane angår det instinktive og impulsive, hvor der ikke kan planlægges og udtænkes noget på forhånd.

Den spontane fødsel skal udleves, og jordemoderen må derfor være umiddelbar og spontan i sin praksis.

Den gode fødsel: Er en fødsel, der har værdi, eller får tilført værdi. Værdien beror på en vurdering, og hvordan vi vurderer, afhænger af biologi(natur) og kultur (normalitet). Derfor er den gode fødsel betinget af, hvem du spørger, men også hvor du spørger og ikke mindst hvornår du spørger. Birkler pointerede, at det er vigtigt, at vi opretholder ideen om den gode fødsel, hvor der er fødselsforløb, der forløber bedre end andre, for ellers bliver alt lige gyldigt og dermed ligegyldigt. Men den gode fødsel har relation til den konkrete situation. At den gode fødsel har værdi, betyder, at den også kan være med til at skabe en aktiv værdisættelse af konkrete forhold i hverdagen.

Så med denne rundtur i begreber der anvendes mere eller mindre bevidst, blev vi alle lidt klogere på vores jordemoderfaglige ansvarsområde, og på hvordan vi kan bruge ordene mere handlingsorienteret.

Styrkelse af den spontane fødsel - hvad skal der til?

Jordemoderfagligt Selskab holdt den 23. oktober sit årlige seminar. Denne gang under temaet ”Styrkelse af den spontane fødsel — hvad skal der til?”.

Godt 30 jordemødre og studerende deltog i seminaret, der fandt sted på Rytterkasernen i Odense.