| “Vi deler de danske jordemødres bekymring for, at de vil få en dårligere pension, fordi de må arbejde længere. Jordemødres arbejde er så tilpas krævende, at vi mener, det må være muligt at stoppe tidligere fra arbejdsmarkedet – med en pension, som man fortsat kan leve af” Kari Aarø, formand for Jordmorforeningen i Norge |
En ekstra kop morgenkaffe, en time med avisen, mere tid med børnebørnene eller en lang gåtur med hunden i skoven.
Det er måske nogen af de ting, der er mere tid til, efter man har forladt arbejdsmarkedet og er gået på pension. Og hvis regeringens fremlagte pensionsmodel bliver til virkelighed, så kan mange mennesker i fremtiden få ret til at drikke den ekstra kop kaffe og trække sig tidligere tilbage end de fleste. Men ifølge regeringens udspil skal man være startet på arbejdsmarkedet allerede som 17-, 18- eller 19-årig for at kunne gå tidligere på pension. Tilbage står jordemødrene – og andre faggrupper med længere uddannelser – der ikke står til at få ret til tidlig pension.
Helt anderledes ser det ud i Norge, hvor pensionsalderen er på 67 år, såfremt man er født i 1962 eller tidligere. Fra 1963 og frem er pensionsalderen nu justeret i forhold til den forventede længere levealder og tilpasset det årstal, hvor man er født – ligesom i Danmark. Men i Norge anerkender man, at visse faggrupper har brug for at trække sig tidligere.
– Vi har en lov, som regulerer for en særalder på 65 år. Den gælder for eksempel for sygeplejersker og jordemødre. Det vil sige, at man har ret til at gå på pension, når man er 65 år, fortæller Kari Aarø, formand for Jordmorforeningen i Norge.
Den ret gælder dog ikke jordemødre, der underviser, eller jordemødre i administrative stillinger – fx ledere – og heller ikke jordemødre på meget nedsat tid.
På pension som 62-årig
For de norske jordemødre består pensionen af alderspension fra Folketrygden og KLP tjenestepension, som arbejdsgiveren sætter af til, og disse elementer udgør til sammen i dag 66 procent af den indtægt, man havde som aktiv på arbejdsmarkedet.
Stillinger, som har den særlige aldersgrænse på 65 år, kendetegnes ved, at jobbet enten medfører en usædvanlig fysisk eller psykisk belastning – fx rengøringsassistenter, jordemødre og sygeplejersker. Eller at jobbet stiller specielle krav til fysiske eller psykiske egenskaber, fx brandmænd og ambulanceførere.
Ud over den særlige ret til at trække sig som 65-årig, så har nogle i Norge også mulighed for at gå på pension som 62-årig. I Norge træder den såkaldte 85-års regel i kraft. For at man som jordemoder kan gå på pension som 62-årig, skal summen af det antal år, man har været med i den offentlige tjenestepensionsordning og jordemoderens alder, være minimum 85. Så for fx at gå på pension som 62-årig, skal man derfor have betalt i 23 år til tjenestepensionen.
Kortere arbejdsuge
Det er ikke kun, når det kommer til pensionen, at jordemødre i Norge er under anderledes regler end i Danmark. En arbejdsuge på fuldtid er på 37,5 timer. Men hvis man arbejder i sundhedsvæsnet, er ugen ikke nødvendigvis på 37,5 timer, men på 35,5 timer – hvis man har skiftende vagter dag, aften, nat og weekend. Kravet er vagter mindst hver tredje weekend, eller at alle tre skift er til stede på en uge. Selvom man arbejder mindre, bliver man lønnet, som var man ansat på 37,5 timer – med fuld udbetaling af tillæg og et udbytte af pensionen, som var man ansat på 37,5 timer.
Hvis man er industriarbejder og kun har natarbejde, fx på en fabrik, så er ugen yderligere reduceret – derfor er der også indført samme afkortning af arbejdstiden på hospitalerne for at anerkende de ulemper, der er ved natarbejde. Men så skal man have meget natarbejde. Kravet, for at en jordemoder kan få denne yderligere reduktion i arbejdstiden, er, at hun dels arbejder på skift – altså både dagarbejde, aftenarbejde, natarbejde og weekendarbejde, og dels at hun har flest timer i natte- og weekendvagter. Så kan jordemødre i Norge i princippet komme helt ned på en 33,5 timers uge – også til en fuld grundløn med fuld udbetaling af tillæg og pension.
– Men det er der næsten ingen, som gør. For lederne laver vagtplaner, så jordemødrene ikke får mulighed for at reducere arbejdsugen fuldt ud, fortæller Kari Aarø.
Politikerne vil sløjfe regel om særalder
Tilbage til pensionen. Selvom pensionstidspunktet er blevet aldersjusteret, så er det mere uklart, hvad der kommer til at ske med jordemødres ret til at træde tidligere tilbage.
– Pension er også et varmt tema i Norge, og udviklingen indikerer, at vi i fremtiden må arbejde længere. Hvert år er pension et tema i lønforhandlingerne, og politikerne vil gerne have, at vi arbejder længere, fortæller Kari Aarø og tilføjer:
– Regeringen har foreslået, at den her ret til at fratræde en stilling med særaldersgrænse skal fjernes. Men det er foreløbig ikke vedtaget.
Herhjemme er debatten om, hvorfor jordemødre ikke også er omfattet af regeringens udspil nået bredt ud. Formand for Jordemoderforeningen Lis Munk har bl.a. fremhævet, at jordemødres skiftende vagter, natarbejde og fysisk krævende arbejde med menneskelige relationer slider på krop og sjæl i et sådant omfang, at jordemødre også bør have ret til tidlig pension. Der mangler anerkendelse af, at et job kan være opslidende, selv om man ikke er i arbejde i det antal år, som det fremsatte lovforslag lægger op til.
Kari Aarø er enig:
– Vi deler de danske jordemødres bekymring for, at de vil få en dårligere pension, fordi de må arbejde længere. Jordemødres arbejde er så tilpas krævende, at vi mener, det må være muligt at stoppe tidligere fra arbejdsmarkedet – med en pension, som man fortsat kan leve af.