Nordic Homebirth

‘Nordic Homebirth’ er et fællesnordisk prospektivt kohortestudie om hjemmefødsler. Fra 2008 til 2013 samlede en projektgruppe i hvert land (Danmark, Island, Norge og Sverige) data ind på hjemmefødsler via skemaer, som blev udfyldt af fødejordemoderen, moderen og faderen/ partneren. Data fra 3.068 fødsler blev inkluderet i en database, ca. 2/3 af fødslerne fandt sted i Danmark. I den artikel, der refereres her, fandt 60 procent af de inkluderede fødsler sted i Danmark. Resultaterne er derfor anvendelige på danske forhold.

‘Perineal injuries and birth positions among 2992 women with a low risk pregnancy who opted for a homebirth’. Af M. Edquist, E. Blix, H. Hegaard, O.A. Olafsdottir, I. Hildingsson, K. Ingversen, M. Mollberg og H. Lindgren. BMC pregnancy and Childbirth (2016) 16:196.

Hvordan undgår vi bristninger, især de alvorlige som involverer sphincter? Denne artikel rummer et interessant syn på dette, idet den træder et skridt væk fra forskellige former for kontrolleret fremhjælpning af caput, mens den fødende ligger på et fødeleje, og over i en verden af kvinder, som føder i selvvalgte stillinger, ofte i vand og primært opretstående.

Tidligere forskning viser, at 60 procent af alle vaginale fødsler resulterer i en sutureringskrævende bristning. Forekomsten af sphincterruptur er på 4,2 procent i Danmark med kendte risikofaktorer som at være førstegangsfødende, foster over 4 kg og uregelmæssige præsentationer. Obstetriske faktorer, der spiller ind på forekomsten af sphincterruptur, er lang presseperiode, instrumentel forløsning, episiotomi, dårlig oversigt over perineum, S-drop, fundustryk og fødsel i rygleje/GU-leje (lithotomy position). Nogle studier finder en øget risiko for bristninger ved vandfødsel, men andre gør ikke.

Tidligere forskning viser, at risikoen for alle typer bristninger falder, når kvinden starter sin fødsel i hjemmet. Om dette skyldes den type fødende, som vælger hjemmefødsel, de jordemødre, som varetager hjemmefødslerne, eller andre faktorer, for eksempel fødestilling, er uklart.

Metode: Alle fødsler, hvor moderen fødte vaginalt uden instrumentel forløsning efter en påbegyndt hjemmefødsel, blev taget med i analysen til artiklen. Man inddelte fødestillingerne i “fleksible os sacrum fødestillinger” (knæstående, på alle fire, opretstående, squat/fødestol, sideleje) og “non-fleksible os sacrum fødestillinger” (halvsiddende, liggende og GU-leje).

Resultater: 2.992 af de 3.068 kvinder, der i alt indgår i undersøgelsen, blev inkluderet. Heraf fødte 93,4 procent hjemme og 6,6 procent på sygehus.

Forekomsten af alle former for sutureringskrævende bristninger var 42,6 procent (førstegangsfødende 65,3 procent og flergangsfødende 37,1 procent), mens forekomsten af sphincterruptur var 0,7 procent (førstegangsfødende 2,3 procent og flergangsfødende 0,3 procent).

Episiotomifrekvensen var 1 procent (førstegangsfødende 4,4 procent og flergangsfødende 0,4 procent).

For den samlede gruppe var de hyppigste fødestillinger “fleksible os sacrum fødestillinger” – 65,2 procent – og her var den knæ-stående fødestilling mest anvendt. For flergangsfødende var fordelingen “fleksibel” versus “non-fleksibel os sacrum fødestillinger” 67,5 procent mod 28,9 procent. For førstegangsfødende var fordelingen “fleksibel” versus “non-fleksibel os sacrum fødestillinger” 56,3 procent mod 38,9 procent. Knap hver tredje førstegangsfødende fødte i halvsiddende stilling (semi-recumbant).

Vandfødselsfrekvensen var stort set ens, uanset paritet. 31,8 procent fødte i vand og 67,9 procent på land, men med store nationale forskelle.

Man fandt ingen sammenhæng mellem en øget risiko for bristninger eller sphincterruptur og “fleksible os sacrum fødestillinger”. Der sås færre episiotomier ved “fleksible os sacrum fødestillinger”. Forklaringen herpå er formentligt, at kvinderne ofte er blevet bedt om at indtage en anden fødestilling, hvis jordemoderen skønnede, at episiotomi var nødvendigt.

Kendte risikofaktorer for sphincterruptur, som at være førstegangsfødende og føde et barn over 4 kg, sås også i dette studie.

Diskussion: Dette studie tyder på en sundhedsfremmende effekt af planlagt hjemmefødsel, da risikoen for indgreb (episiotomi) samt alvorlige og mindre alvorlige skader på perineum var lavere.

Muligheden for, at man ikke finder alle sphincterrupturer er tilstede ved såvel hjemmefødsel som ved fødsel på hospital.

Det er tankevækkende, at dette studie finder en ensartet forekomst af bristninger og sphincterruptur i de forskellige nordiske lande. Andre studier af sygehusfødsler finder derimod store nationale forskelle i Norden.

En langtidsopfølgning på hjemmefødende kvinders bækkenbundsforhold kunne være interessant at udføre.

Studiet understøtter, at valget af de “fleksible os sacrum fødestillinger” ikke betyder en øget risiko for bristninger. Derfor bør kvinden selv vælge og føde i den stilling, som er mest komfortabel for hende. Jordemoderen bør opfordre til dette og være i stand til at hjælpe barnet til verden i de forskellige fødestillinger. 

Artiklen om bristninger og fødestillinger ved hjemmefødsel er den tredje i en serie, hvor resultaterne fra ‘Nordic Homebirth’ præsenteres, når de har været publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Den første i serien, der omhandlede fødslens længde, blev bragt i Tidskrift for Jordemødre 2/2016.

Den næste, der handlede om overflytning ifm. fødslen, blev bragt i Tidskrift for Jordemødre 4/2016.

Serien afsluttes i løbet af efteråret med en artikel om outcome.