NJF2010: Overgreb i barndommen

Både følelsesmæssige, fysiske og seksuelle overgreb i barndommen kan have konsekvenser for den voksne kvinde, når hun bliver gravid og skal føde. Det er i særlig grad førstegangsfødende, der oplever flere graviditetsgener, mere angst og større risiko for akut kejsersnit.

Mellem 18 og 24 procent af alle kvinder har været udsat for en eller anden form for overgreb, mens de var børn. 11-14 procent har været udsat for følelsesmæssige overgreb, 5-11 procent har været udsat for fysiske overgreb, og 6-12 procent har været udsat for seksuelle overgreb. Over 30 procent har oplevet mere end én form for over-greb.

Overgreb i barndommen kan have alvorlige konsekvenser, både fysisk og psykisk. Effekten afhænger af hvornår det foregik, hvor længe det stod på, hvad der skete og hvem der gjorde det.

En række norske studier (1,2,3) viser, at overgreb i barndommen øger risikoen for graviditetsgener, fødselsangst og akut kejsersnit. Studierne er gennemført af forsknings-jordemoder Mirjam Lukasse, der fremlagde resultaterne på kongressen.

Gener i graviditeten
Et studie blandt 10.363 kvinder, som har været udsat for overgreb i barndommen, vi-ser, at de oplever flere almindelige fysiske gener i tredje trimester af graviditeten. Jo værre overgrebet har været jo flere gener.

Forklaringen kan være, at overvægt og rygning, som øger risikoen for graviditetsgener, er mere udbredt blandt kvinder, der har været udsat for overgreb i barndommen.

Men forklaringen kan også være, at overgreb har psykiske konsekvenser, som gør, at kvinderne reagerer hurtigere og voldsommere på eventuelle gener, måske fordi de er mere bekymrede.

Endelig kan forklaringen være fysiologisk. Kvinderne kan være mere følsomme overfor almindelige gener, fordi overgreb i barndommen kan forårsage en tilstand af kronisk stress, som kan være forbundet med permanente ændringer i centralnervesystemet og den hormonelle regulering.

Komplikationer og kejsersnit
Et studie blandt 5.060 førstegangsfødende, som har været udsat for overgreb i barndommen, viser, at flere bliver sat i gang, at flere får epiduralblokade og at fødslen oftere ender med akut kejsersnit.

Hyppigheden af instrumentel vaginal forløsning, episiotomi og sphincter ruptur var til gengæld mindre. Forklaringen kan være, at kvinderne er længere tid om at føde og at mellemkødet derfor kan nå at strække sig i stedet for at gå i stykker.

Et andet norsk studie (4), som blev præsenteret på kongressen, viser tilsvarende, at førstegangsfødende, som er blevet voldtaget som voksne (mere end 16 år), er længere tid om at føde og oftere får kejsersnit. Disse kvinder har imidlertid også øget risiko for en operativ vaginal forløsning.

Angst for fødslen
Et studie blandt 2.365 gravide kvinder viser, at førstegangsfødende, som har oplevet en eller anden form for overgreb i barndommen, er mere bange for at føde og at følelsesmæssige overgreb tilsyneladende er værre end fysiske. Forklaringen kan være, at overgreb generelt gør kvinder mere bange.

Studiet viser også, at blandt kvinder, som er bange for at føde, har to ud af tre oplevet overgreb.

Hos flergangsfødende betyder erfaringen fra tidligere fødselsforløb mere for deres angst for fødslen end eventuelle overgreb i barndommen.

”Lessons learned”
Det er vigtigt at gøre en ekstra indsats for, at kvinder, som har oplevet overgreb i barndommen, får en god oplevelse, første gang de skal føde.

Det forudsætter, at jordemoderen kender kvindens historie. I et Islandsk studie (5), som også blev præsenteret på kongressen, var jordemødrene enige om, at det er vigtigt at spørge alle gravide kvinder, om de er udsat for vold fra deres partner.

Måske vil det også være en god idé at spørge direkte, hvis der er mistanke om, at kvinden har været udsat for overgreb i barndommen. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom overfor kvinder, som har ualmindeligt mange gener i graviditeten og førstegangsfødende, som er usædvanligt bange for fødslen.

Referencer

  1. Lukasse M. Childhood abuse and common complaints in pregnancy
  2. Lukasse M. Childhood abuse and fear of childbirth
  3. Lukasse M. Childhood abuse and obstetric outcome among primiparous women
  4. Nerum H. Å føde etter en tidligere voldtekt
  5. Jonsdottir SS. Midwives’ approach to screening for intimate partner violence during prenatal care

Dansk studie på vej
En dansk jordemoder, Anne-Mette Schroll, er også i gang med et studie* om angst for fødslen hos kvinder, som har oplevet overgreb på et eller andet tidspunkt i deres liv. Studiet omfatter 2.638 førstegangsfødende, som indgik i den kohorte, der – ved mange danske jordemødres hjælp – blev etableret til VeProjektet i 2005. Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af fysiske og seksuelle overgreb i Danmark — og sammenhængen mellem overgreb og socio-demografiske faktorer som alder, uddannelse, rygning og forbrug af medicin; indgreb under fødslen; og angsten – før, under og efter fødslen.

Resultaterne er beskrevet i en artikel, der pt. er under review til et internationalt videnskabeligt tidsskrift.

*Schroll A-M. Does Lifetime abuse affect fear of childbirth.