NJF2010: Fra sociale sammenkomster til faglige kongresser

Indholdet på Nordisk Jordmorforbunds kongres afspejler et fag, der er i rivende forskningsmæssig udvikling. Dette stærke udgangspunkt vil formanden for forbundet gerne udnytte mere udadvendt.

Sidste gang Danmark var vært for Nordisk Jordmorforbunds kongres i 1992 var et af de første skridt mod fællesnordisk selvstændig forskningsformidling for jordemødre.

Selvom udbuddet af indlæg var langt mindre for 18 år siden, så ser Hildur Kristjansdottir, formand for Nordisk Jordmorforbund, kongressen i København som den første forskningsbaserede kongres i forbundet.

– Kongressen i København i 1992 var den første rigtige jordemoderkongres med formidling af forskningsbaseret viden. Den havde langt fra det omfang som kongressen i dag, hvor der kører fem til seks parallelle sessioner, og hvor stort set alle oplæg leveres af jordemødre. Dengang foregik alt i en stor sal og kun et oplæg var i gang ad gangen, fortæller Hildur Kristjansdottir, der er jordemoder ved Helsedirektoratet i Island og har siddet i forbundets styrelse siden 1987. Hun var også deltager, da Island i 1983 var vært for kongressen og har deltaget i en stor del af kongresserne i mere end et kvart århundrede.

– Kongresserne var i mange år mere sociale sammenkomster med enkelte forelæsninger end egentlige faglige kongresser. Da vi holdt kongressen i Reykjavik i 1983 var der fire oplæg, to ved obstetrikere og to ved jordemødre, fortæller Hildur Kristjansdottir.

I fælles flok
Hildur Kristjansdottir har været formand for de nordiske jordemødre siden 2007 og er netop blevet genvalgt for en tre-årig periode. Nogle af de mål, hun har for forbundet, er mere udveksling af ideer og erfaringer landene i mellem og flere udadvendte aktiviteter.

– Jeg ville gerne, at vi brugte hinanden mere og bedre. For eksempel er det sådan, at det i Finland fortsat er sygeplejersker/helsesøstre og kun enkelte steder jordemødre, der ser kvinderne i graviditeten. Her kunne vi støtte op om vores finske kolleger med dokumentation og erfaringer for, hvorfor det sundhedsfagligt er en fordel, at det er jordemødrene, der ser de gravide, siger Hildur Kristjansdottir.

– Jeg kunne også godt tænke mig, at vi samarbejdede om et fælles dokument ala WHO’s 2015 mål, hvor vi beskrev, hvordan man bedst udnytter jordemødres kompetencer. I min tid i styregruppen har vi enkelte gange henvendt os til regeringer eller ministre, men jeg kunne godt tænke mig, at vi oftere markerede os i fælles flok med faglige udmeldinger, siger formanden.

  • Island har 250 jordemødre, der betjener en population på 320.000 indbyggere og 4.900 fødsler.
  • Der er ti fødesteder. Også i Island lukker fødeafdelinger ned til stor bekymring for jordemødre og brugere på grund af den længere transport det giver og mindre mulighed for at søge assistance hos en jordemoder.
  • Hjemmefødsler var 1,8 % i 2009.
  • Jordemoderuddannelsen er en 4-årig bacheloruddannelse i sygepleje suppeleret med en to-årig kandidatuddannelse i jordemoderkundskab på universitetet. Den islandske jordemoderforening arbejder for en direct entry uddannelse på fem år, afsluttende som en masterdegree.


Hildur Kristjansdottir (th.), her sammen med Lillian Bondo, vil arbejde for at Nordisk Jordmorforbund ikke kun formidler faglig viden internt, men også markerer sig udadtil for eksempel ved henvendelser til regeringer og ministre.