For otte år siden blev et interventionsprojekt sat i gang på fem norske fødesteder. Projektet skulle undersøge effekten af, at jordemødrene de pågældende steder blev instrueret i specifikke håndgreb og teknikker. Målet var at nedbringe frekvensen af skader på sphincter – og det lykkedes, fortalte jordemoder Wenche Rotvold. Faktisk mere end halveredes forekomsten af sphincterruptur under projektet. En effekt der delvist er smittet af på landets øvrige fødesteder.
– Danmark har dobbelt så mange sphincterrupturer, som vi har i Norge. Eksempelvis så er vi nede på en til halvanden procent ved fødeafdeling i Fredrikstad, sagde Wenche Rotvold, der introducerede deltagerne til projektet på en workshop på den nordiske kongres. På workshoppen demonstrerede hun og andre jordemødre fra projektet på tre fantomer, hvordan håndgrebene skal se ud. Højre hånd lægges på perinæum, når det bliver påvirket af barnets hoved. Pegefinger og langefinger griber fat om barnets hage – det vil typisk sige, når perinæum er på barnets pande. Venstre hånd er på barnets hoved og er med til at styre den fart, som det kommer frem med. Episiotomi lægges, hvis jordemoderen skønner, at perinæum er stramt, hvidt og ”står og dirrer”, som Wenche Rotvold udtrykte det. Den mere liberale tilgang til episiotomi har medført en mindre stigning i antallet af dette indgreb. Når der lægges episiotomi, vil det altid være som et lateralt klip.
Tidsskriftet spurgte Wenche Rotvold om, hvad der er formålet med at gribe fat i barnet hage under fremhjælpningen.
– Grebet om hagen er en del af pakken. Derfor gør vi det. Jeg går ikke specifikt efter hagen, men mærker den, når jeg støtter mellemkødet, sagde Wenche Rotvold, der også afviste forslag fra workshopdeltagere, der gerne ville placere hænderne i andre vinkler.
– Vi underviser efter én måde at gøre det på. Det er den, vi mener, har effekt. Diskussionen på workshoppen handlede også om, hvordan man sikrer, at barnets hoved fødes med det mindste omfang og dermed mindst skade. En deltager kunne fortælle om, at hun kendte til en gruppe ingeniører, der har beregnet på fosterhovedets passage ned gennem bækkenet og på hvilken betydning fleksionen af hovedet har. Andre jordemødre kunne fortælle om deres erfaringer med at få så meget af baghovedet frem under symfysen som muligt, før ansigtet ruller op over perinæum. Når det lykkes, er risikoen for skade på sphincter meget lille, mente de.
Effekten af håndgrebene er ikke dokumenteret i randomiserede studier, men erfaringen og statistikken tyder på en effekt.
I det norske interventionsprojekt blev kvinderne gennem fødselsforberedelse forberedt på, hvordan jordemoderen ville hjælpe dem under de sidste presseveer for at undgå bristninger.
Håndgrebene kan også udføres ved fødsel i vand og ved knæ-albue-leje, fortalte oplægsholderen.