Risikokommunikation til den brede befolkning er naturligvis ensidig. Fx er det ensidig risikokommunikation, når Rådet for Større Færdselssikkerhed i sine kampagner skriver, at ”Farten dræber”. I virkeligheden er det jo ikke farten, der dræber, men det at man meget pludseligt står stille, fordi man er kørt ind i et autoværn eller en anden bil! Og ikke alle, der kører for stærkt, dør eller bliver mordere af det. Men i dette tilfælde er ensidig risikokommunikation på sin plads — hvis vi alle sammen satte farten ned, ville resultatet blive færre dræbte og tilskadekomne i trafikken, og skadevirkningen ved at få bilister til at nedsætte farten er begrænset. Det er noget ganske andet, når Sundhedsstyrelsen med hjælp fra Ammekomiteen (nu Videncenter for amning) giver information om amning. Her fører de gode intentioner til vildledning af hele befolkningen.
Omvendt brug af argumenter
”Håndbog i vellykket amning” (udgivet af Sundhedsstyrelsen) er et rigtigt godt værktøj for jordemødre, der ønsker at have argumenterne i orden over for mødre, der vil og kan amme. Den giver mange gode sundhedsmæssige argumenter for amning. Et problem med håndbogen er, at de sundhedsmæssige argumenter ikke holder til en nærmere granskning. Og problemet bliver rigtig stort, hvis man bruger argumenterne omvendt — til at overbevise mødre om, hvor dårligt det vil gå de børn, der får flaske. Det er der slet ikke belæg for i håndbogen, og heller ikke i den videnskabelige litteratur.
Amning har mange fordele: Spædbarnets mad er altid klar til brug, har den rette temperatur, mælken er steril (når man lige ser bort fra mødre med brystbetændelse) og man skal ikke bruge tid og energi på at vaske og sterilisere 10 til 12 sutteflasker hver dag, når man ammer. Ammende mødre kan både læse avis og tale i telefon, mens de giver deres barn mad – og samtidig anerkender omgivelserne umiddelbart og uden forbehold, at en ammende mor er en god mor. Man skulle tro, at her var rigeligt med argumenter, som jordemødre kunne bruge over for vordende og nybagte mødre for at få dem til at amme. Men åbenbart skal der også være sundhedsfaglige argumenter for amning, før man mener, det er legitimt at bruge ressourcer på det. Derfor skriver Sundhedsstyrelsen i ”Håndbog i vellykket amning” om alle de helbredsfordele, der er forbundet med at blive ammet. Og det er ikke småting; amning beskytter mod vuggedød, fedme, allergi, dumhed, infektioner og mange andre dårligdomme, kan man læse i håndbogen.
Vuggedød
Sandheden er bare, at amning ikke har den store betydning for folkesundheden i Danmark. Hvis man ikke er godt inde i emnet, eller hvis man ikke er trænet i videnskabelig argumentation, kan man sagtens komme til at læse de videnskabelige undersøgelser på samme måde, som Sundhedsstyrelsen gør. Fx refereres der i ”Håndbog i vellykket amning” til undersøgelser, der skulle vise, at flaskeernærede børn har dobbelt så stor risiko for at dø vuggedøden som ammede børn. Nærlæser man imidlertid disse undersøgelser, fremgår det, at de ikke har taget hensyn til en meget væsentlig risikofaktor for vuggedød – nemlig om barnet blev udsat for passiv rygning efter fødslen. De videnskabelige artikler, der tager dette forbehold, kan ikke påvise nogen øget risiko for vuggedød blandt børn, der får flaske. Den form for risikokommunikation er ikke ensidig — den er direkte forkert.
Intelligens
Samme lemfældige omgang med sandheden gør sig gældende, når Sundhedsstyrelsen i håndbogen hævder, at børn bliver mere intelligente af at blive ammet. Man vælger at henvise til undersøgelser, der af internationale forskere på området er blevet stærkt kritiseret for at være fulde af fejl, mens man elegant har undgået at læse (eller måske bare at referere) de undersøgelser, der ikke kan finde en sammenhæng, bl.a. fordi forskerne har husket at tage højde for forældreevne, sociale faktorer, moderens uddannelsesniveau og barnets udsættelse for tobaksrøg, før de drog deres konklusioner. Det er heller ikke ensidig risikokommunikation — det er vildledning.
Allergi
Håndbogen omtaler også amnings beskyttende virkning på udviklingen af allergi som værende universel og ubestridelig. Læser man den internationale litteratur på området er det svært at genfinde anprisningerne. Her er forskerne hurtige til at indrømme, at sammenhængen mellem amning og udvikling af allergi er kontroversiel, ikke entydig og ikke sikker. Der findes da også mange videnskabelige undersøgelser, der viser, at amning øger risikoen for allergi, eller som ikke kan finde en sammenhæng mellem amning henholdsvis flaskeernæring og allergi. De undersøgelser vælger Sundhedsstyrelsen at ignorere, og i stedet udelukkende bringe ”den gode historie”. Det er ikke ensidig risikokommunikation — det er bare usandfærdigt.
Tag sagen i egen hånd
Der er mange flere eksempler på den vildledning, som Sundhedsstyrelsen udsætter jordemødre og andet sundhedspersonale for via ”Håndbog i vellykket amning”. Indtil styrelsen begynder at læse og referere videnskabelige kilder loyalt må jordemødrene tage sagen i egen hånd — og oplysningerne i håndbogen med et par skefulde salt.
