Modermælk og forurening

Der er ikke fagligt belæg for at ændre ammeanbefalingerne på grund af risikoen for at overføre uønskede kemiske stoffer til det spæde barn.

En tre år gammel artikel på www.flaskebarn.dk har fået debatten om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fuld amning i barnets første seks levemåneder, og delvis amning op til det bliver et år til at blusse op på ny.

”Forurening af modermælk er i mange år blevet negligeret”, skriver Philippe Grandjean, professor dr. med. og Sundhedsstyrelsens rådgiver i spørgsmål omkring miljømedicin. Grandjean skriver videre: ”Efter mange års drøftelser enedes man ved WHOs generalforsamling i 2002 om at anbefale, at amning skulle udstrækkes til 6 måneder. Konklusionen var allerede kontroversiel, fordi man ikke havde synderligt belæg for, at seks måneder skulle være spor bedre end de fire, man hidtil havde anbefalet. (…) I de omfattende materialer, som WHO udarbejdede for medlemslandenes sundhedsministre stod der ikke et ord om kemisk forurening”.

Spørgsmål til ministeren
Mediedebatten om det potentielt forurenede modermælk fik i foråret medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Lene Hansen (S), til at spørge ministeren om Sundhedsstyrelsens ammeanbefalinger bør revideres på denne baggrund. Folketingsmedlemmet ønskede desuden at kende årsagen til, at den seneste undersøgelse, ifølge Grandjean, af uønskede stoffer i modermælk fandt sted helt tilbage i 1993.

I sit svar til Sundhedsudvalget præciserer ministeren, at der siden undersøgelsen i 1993 er indsamlet prøver på modermælk fra førstegangsfødende i perioden 1998 -2003. Endvidere er der i 2004 på Rigshospitalet blevet indsamlet prøver til undersøgelse for bl.a. dioxin. Undersøgelsen fra 1993 viste, at niveauet af dioxiner, PCB og clorpesticider er faldet betydeligt siden midten af firserne. De nyere undersøgelser viser, at niveauet fortsat er faldende, men at det falder langsommere end tidligere.

En opvejning
Mens dioxinbelastningen viser en nedadgående tendens, kan der være andre forurenende stoffer som phtalater, polyfluorerede forbindelser mv. som måske forekommer i stigende mængder i miljøet og dermed i modermælk.

– Vi har ikke undersøgelser, der viser, om en sådan stigning finder sted, så det kunne være relevant at undersøge modermælk for en række andre forureninger, men der er ikke tilført ressourcer til denne aktivitet. Derfor er de sidste analyser af uønskede stoffer i modermælk i Danmark foretaget i 2004, siger Christine Brot, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Men en ændring af den anbefalede ammelængde er ikke løsningen på problemet, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

– Det er rigtigt, at børn får uønskede stoffer via modermælken, men vi ved ikke, om de også ville blive tilført forurenende stoffer gennem modermælkserstatning, der ville være alternativet for det helt lille barn. Fremstillingsprocessen og indpakningen medfører, at der også er uønskede stoffer i modermælkserstatning, men vi mangler viden på området, siger Christine Brot.

– Vi ved, at der er mere dioxin og PCB i modermælk end i erstatning, men der ikke nogen holdepunkter for, at det skulle betyde en øget risiko for hjerte-kar problemer for barnet, som det er blevet fremført. Det ammede barn har lidt stivere blodkar end det barn, der får modermælkserstatning, men det får til gengæld på længere sigt lavere blodtryk og kolesterolniveau, siger Christine Brot, der mener, at det vigtigste er, at mindske befolkningens udsættelse for de uønskede stoffer generelt.

– Barnet udsættes for uønskede stoffer allerede i graviditeten, hvor organerne anlægges, så det handler om at mindske de gravide for udsættelse for de skadelige stoffer, siger Christine Brot.

Sundhedsstyrelsen følger sagen tæt, men ændrer ikke på anbefalingerne.

– Det er en problemstilling vi tager alvorligt, men der er ikke belæg for at ændre anbefalingerne. Der er en lang række fordele ved at amme, og de skal vejes op mod de eventuelle risici, der er ved de uønskede stoffer, siger Christine Brot.