Om mandagen tager de studerende samtalerne med de gravide, der er til jordemoderkonsultation. For mandag er den dag på ugen, hvor konsultationen nu er omdannet til et læringsrum, hvor de studerende bliver observeret af en uddannelsesansvarlig jordemoder og får løbende feedback med fokus på dialogisk vejledning og refleksion. Sådan har det været siden september 2019. Før det var vejledningen ikke skemalagt, planlagt og struktureret ud fra pædagogiske og kommunikative metoder, men mere tilfældig og havde form af den traditionelle mesterlære, hvor den studerende følger jordemoderen, observerer og lærer af hendes måde at gøre det på. Den nye drejning i undervisningsformen om mandagen så lyset som en direkte følge af uddannelsesansvarlig jordemoder Lisbeth H. Frismodts master-afhandling, som undersøgte mulighederne for at skabe et nyt læringsrum med mere struktur over vejledningen til de studerende. Det nye lærings-set up viste sig at være så stor en succes, at det nu er en fast del af skemaet på sjette semester.
– Den tidsramme og de pædagogiske tiltag, der er lagt ind i læringskonsultationen, giver mulighed for en dialog, der skal styrke den studerende til at tro på egne evner som kommende jordemoder i konsultationen. De får nogle redskaber at arbejde med og får sat skub i selvrefleksionen, så refleksionsniveauerne højnes til gavn for kommende gravide, par og pårørende i konsultationen, siger Lisbeth H. Frismodt.
Hun er en af to uddannelsesansvarlige jordemødre, der står for det nye mandagskoncept. Her starter dagen nu med, at de studerende og jordemoderen aftaler hvilke mål, der skal arbejdes med i løbet af dagen. Midt på dagen følger de så op, og dagen slutter med at runde af og tale om, hvordan det er gået. Til hver af de tre vejledningssessioner er der afsat 40 minutter, og de studerende har i alt to mandage med fokus på refleksiv praksislæring i læringsrummet. Resten af ugens dage forløber som normalt.
Jordemødre var presset på tid
Før det nye tiltag fik Lisbeth H. Frismodt flere og flere beretninger fra jordemødre og studerende, der pegede på, at noget skulle ændres i den måde, de studerende bliver vejledt på.
– De oplevelser, som jordemødrene og de studerende meldte tilbage til mig som uddannelsesansvarlige jordemoder, blev incitamentet til at undersøge en ny vejledningsform. Jordemødrene i konsultationen sagde blandt andet, at de oplever sig presset på tid og oplever det svært at lære fra sig, når der ikke er afsat tid til refleksion sammen med den studerende. De er ofte i tvivl om, hvad den studerende fik lært. De studerende sagde, at de mangler tid til refleksion sammen med jordemoderen. Refleksion fandt kun sted sporadisk, når en gravid havde født eller var udeblevet i konsultationen, siger Lisbeth H. Frismodt.
Derfor blev idéen om læringskonsultationen prøvet af i en prøvehandling, hvor der netop var øget fokus på tidsrammer, struktur og pædagogik. Under prøvehandlingen undersøgte Lisbeth H. Frismodt bl.a, de gravides oplevelse af at være til jordemoder i det nye mandags-set up. Af de 56, der besvarede et spørgeskema, var 89 procent tilfredse med den læringskonsultation, som i dag kører som en fast den af konsultationen. Blandt de studerende er der også stor tilfredshed med det nye set up. Det viste master-afhandlingens interview med de studerende – og med jordemødrene – som var glade for læringskonsultationens nye tidsramme og fokus på refleksion og dialogisk vejledning.
– Der er plads til dialoger og refleksioner i læringskonsultationen i modsætning til den konventionelle konsultation, hvor der ikke er indlagt tid til før, under, og eftervejledning. Dialogisk vejledning og refleksion er vigtige redskaber, når vi skal lære vores fag og udvikle os som jordemødre. Sparring og samtaler tager tid, som ikke er lagt ind i driften i den konventionelle konsultation, og derfor har det givet god mening at lave et læringsrum, hvor de studerende kan træne sundhedsfaglig kommunikation og få koblet viden med praksis, siger Lisbeth H. Frismodt.
Hun erfarer også, at de studerendes viden og erfaringer fra læringskonsultationen kommer i spil, når de er sammen deres faste konsultationsjordemoder de andre ugedage. På den måde arbejder de mere bredt med de kommunikative redskaber og får også her afprøvet, hvordan det er, når de skal have blik for at skabe fælles beslutninger sammen med de gravide, parrene og de pårørende.
– Udgangspunktet for læringskonsultationen er Sundhedsstyrelsens anbefalinger inden for konsultationsvirksomhed, og læringsrummet lægger op til en kobling mellem teori og praksis, hvor der er fokus på både kliniske og kommunikative færdigheder. Her er træning og refleksion vigtigt, hvis det skal give mening for kommende jordemødre at arbejde med konsultationsvirksomhed, hvor brugerinddragelse og fællesbeslutningstagen er vigtige perspektiver i målet om den gravides og familiens sundhed.
Jordemødre med ro i maven
Også Kathrine S. Eduardsen, der er den anden af de to uddannelsesansvarlige jordemødre, er glad for det nye mandags-set up, som hun og ledelsen også har været inde over, inden den blev til en fast formel del af ugeskemaet:
– Vi kan se, at det styrker de studerendes kommunikative kompetencer i konsultationen. Og vi er glade for, at både de og de gravide er tilfredse med vores nye model. Men det nye set up giver også en anden ro for os jordemødre. Om mandagen går jeg hjem og har en følelse af, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, fordi jeg både leverer en kvalitet i den vejledning, de studerende får, og samtidig får de gravide også en sundhedsydelse af høj kvalitet. Der er kommet mere ligevægt mellem driften og uddannelsesopgaven, siger Kathrine S. Eduardsen.
Men spørgsmålet er, hvad det nye set up gør ved målet om, at de gravide følger samme kendte jordemoder. Rykker læringskonsultationen ved den kontinuitet, som der tilstræbes ved at følge en kendt jordemoder? Spørger man Kathrine S. Eduardsen konflikter mandags-set up’et med de skiftende jordemoderstuderende ikke med de gravides oplevelse af kontinuitet.
– Undersøgelser viser, at kontinuitet er vigtigt; både som gennemgående sundhedsperson og som sammenhængende forløb. Det kommer til udtryk i konsultationen ved, at vi har blik på den gravides løbende kontakter til det øvrige sundhedsvæsen og integrerer disse i konsultationen. At der er en studerende i rummet, forstyrrer ikke de gravides oplevelse af, om de får et sammenhængende forløb, siger Kathrine S. Eduardsen og henviser til de 89 procent, der var tilfredse med læringskonsultationen.
Hun peger samtidig på, at selvom de gravide vil møde en flok forskellige studerende, så er det den samme jordemoder, der er med i læringskonsultationen.
– De gravide vil altid opleve, at det enten er mig eller Lisbeth, der sidder med på sidelinjen. Og her har vi jo også den non-verbale kommunikation, der betyder mindst lige så meget, siger hun.
Boost af personalets kompetencer
Både Kathrine S. Eduardsen og Lisbeth H. Frismodt ser mange muligheder i det nye set up – herunder muligheden for, at fx nyansatte kan komme en tur forbi læringskonsultationen for at få undersøgt og udviklet deres kommunikation i praksis. Og det er også en model, som der arbejdes på fra ledelsens side. Det fortæller chefjordemoder Sandra Bang-Schnack, der fremhæver, at økonomien til læringskonsultationen er fundet ved en omstrukturering af tiden.
– Vi har altid brugt tid på at vejlede vores studerende. Men tid kan koste penge. Vejledningerne under en vagt er, fra et økonomisk perspektiv, omkostningsneutrale, men når vejledningerne foregår efter en vagt eller ud over den planlagte normerede tid, er der en øget omkostning herved i form af ekstratimer eller nogle gange overarbejde. Vi har fundet det økonomiske råderum ved at skrue ned på vejledninger, der foregår udenfor normerede vagter, og konverteret økonomien til læringskonsultationen, så vejledningstiden fra starten inkorporeres i programmet. Målet er jo, at vejledningen skal komme vores studerende til gode, og med vores nye metode bliver vejledningen mere målrettet og relevant for den studerende, siger Sandra Bang-Schnack.
Hun ser mange fremtidsmuligheder i læringskonsultationen:
– Læringskonsultationen er et innovationsprojekt, som vi i Aalborg ser endnu flere muligheder i. Vi går derfor nu og brygger videre på ideer i forhold til en videreudvikling af konceptet, hvor målet er at udbrede, ikke kun studerendes udbytte af vejledningen, men også medarbejdernes pædagogiske kompetencer i sundhedsprofessionel kommunikation, siger Sandra Bang-Schnack.
Hun peger på, at fundamentet for udviklingsprojektet tager afsæt i et blik på organisationen som en lærende organisation, hvor udviklingen sker på baggrund af kreativitet, mod og læring.
– Når det handler om kommunikation, er der mange, der gør eller siger som ens vejleder engang gjorde, da man selv var under uddannelse – særligt når man i en travl hverdag i sundhedssystemet også skal vejlede en studerende. Men denne form for mesterlære er bare ikke et tilstrækkeligt redskab i kommunikation, siger Sandra Bang-Schnack og tilføjer:
– Ved at åbne op for, at jordemødre eller andre sundhedsprofessionelle kan få en studiedag eller to i læringskonsultationen, kan vi booste personalets kommunikative kompetencer generelt.