Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab på Syddansk Universitet i Odense er kun et halvt år gammel og i den alder må man forvente, at børnesygdomme dukker op. Det første hold vil uvægerligt være med til at afprøve studieordningen, ligesom de vil være med til at sætte præg på uddannelsen fremover. Jordemoder Dorte Hvidtjørn, der er studieleder på kandidatuddannelsen, er fuldt opmærksom på, at der vil være ting, der skal ændres undervejs, og er allerede i gang med tilretninger.
– Det er spændende og sjovt at være med til at udvikle den her uddannelse. Det har selvfølgelig vist sig, at noget i studieordningen virker bedre end andet, siger Dorte Hvidtjørn. For eksempel har de hyppige og omfattende eksamener skabt utilfredshed blandt de studerende og givet anledning til en tilretning af eksamenerne i koordinering i den unge uddannelse. Kandidatuddannelsen er opdelt i tre spor: det fagvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det forskningsmetodologiske spor.
– Hvert spor syntes, at deres eksamen skulle fylde mest, så eksamenerne blev vældig store og kom til at fylde mere, end meningen er. Det har vi fremover rettet op på ved bedre koordinering mellem lederne af sporene, så de studerende fremover får endnu bedre mulighed for fordybelse, fortæller Dorte Hvidtjørn.
De studerende
22 studerende startede på kandidatuddannelsen i september 2014. Den yngste var 25 den ældste 56 år. De fleste kom fra jobs som klinisk arbejdende jordemødre og har en bacheloruddannelse som jordemoder bag sig.
Anne Rosenbæk er uddannet i 2008 og har haft fast stilling ved Silkeborg og senere Viborg Sygehus frem til september 2014, hvor hun startede på uddannelsen. Det var lidt et tilfælde, at hun valgte den jordemoderfaglige kandidatuddannelse.
– Jeg havde ikke gået og ventet på den, men jeg har hele tiden vidst, at jeg ville læse videre og så passede det fint, at den blev oprettet nu, siger hun. Anne Rosenbæk har helt siden grunduddannelsen vidst, at hun ville læse videre.
– I basisuddannelsen manglede jeg en dybere indsigt i at kunne læse forskningslitteratur. Jeg vil gerne tilegne mig mere viden, så jeg kan være med til at gøre livet bedre for mine kolleger og for familierne, siger Anne Rosenbæk, der endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan hun vil bruge uddannelsen, og i det hele taget hvordan hendes jordemoderkarriere skal forme sig.
– Nogle er allerede inde i et karrierespor, men det er jeg ikke. Jeg er stadig i en udviklingsproces, hvor jeg skal finde ud af, hvordan jeg vil sætte ind. Mulighederne er åbne, og jeg nyder det privilegium, det er, at jeg kan fordybe mig i den forskning, der ligger bag det kliniske område. Og jeg synes, at vores undervisning ligger tæt op af spørgsmål, som er opstået i min kliniske praksis, siger Anne Rosenbæk, der slet ikke er færdig med at være klinisk jordemoder.
– Jeg er slet ikke startet på kandidaten for at komme væk fra mit fag, men fordi jeg manglede ballast og kompetencer, så jeg kan forholde mig kritisk og validt til udviklingen i mit elskede fag, siger hun.
Anne-Line Brülle har to års erfaring som uddannet jordemoder efter endt uddannelse i 2012 og derefter et års barselorlov. Forskning har hendes store interesse.
– Jeg vil gerne på et tidspunkt spore ind på forskning og dykke ned i emner, hvor jeg kan være med til at optimere og udvikle. Jeg bliver hver dag så inspireret af ny viden om forskning, og om områder, hvor der er behov for mere viden. Vores undervisere er gavmilde med ideer og fortæller om deres egne forskningsprojekter. Jeg ser den her uddannelse, som et godt udgangspunkt for at gå videre med en ph.d., siger hun. Det, at hun har en relativ kort karriere som uddannet jordemoder, ser Anne-Line Brülle ikke som en ulempe.
– Det opvejes af, at jeg er læsevant og for eksempel har opgaveskrivning i frisk erindring.
Balancen og aftagerne
Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab tager udgangspunkt i jordemoderfaglig praksis og har den kliniske virkelighed som gennemgående omdrejningspunkt. Men hvor meget skal empiri fylde i forhold til teori? Det spørgsmål bliver løbende diskuteret på uddannelsen, fortæller Dorte Hvidtjørn.
– Nogen har efterlyst mere teori, hvor vi har holdt os meget til den empiriske forskning. Vi skal finde vores ben som jordemodervidenskab, og finde den rette balance og det bliver der udviklet på hele tiden, også sammen med de studerende. De er inddraget i debatten om, hvordan vægtningen skal være på kandidatuddannelsen. Vi bruger deres evalueringer flittigt, siger Dorte Hvidtjørn.
Studielederen har løbende kontakt med jordemoderledere rundt om i landet.
– Vi er netop nu ved at sende brev ud til lederne, hvor vi spørger, om de har kliniske problemstillinger, som de gerne vil have belyst, om der er noget, de trænger til at få kigget på og analyseret. Så vil vi etablere et samarbejde og tilbyde, at en gruppe af vores studerende arbejder med den problemstilling i deres femte modul ‘Kvalitetsudvikling og evidensbasering af jordemoderfaglig praksis’. På den måde får de mulighed for at prøve teorier af i virkeligheden, siger Dorte Hvidtjørn, der også møder jordemoderlederne i det aftagerpanel, der er nedsat for at sikre kontakt og udveksling af information og ideer mellem uddannelsen og de virksomheder, som er mulige aftagere af kandidaterne.
– Vi mødes i aftagerpanelet en gang om året. Der sidder ikke kun repræsentanter for regionerne men også fra kommunerne, fra andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Uddannelsen dækker hele spekteret omkring det reproduktive område og kandidaterne vil kunne løse opgaver også ud over det område, som regionerne dækker, siger Dorte Hvidtjørn.
Kim Brixen var som institutleder på SDU med til at sætte kandidatuddannelsen i søen. I dag er Brixen direktør for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus og har dermed flyttet sig til aftagersiden. Han kan se mange mulige funktioner for de kommende kandidater.
– Vi har for eksempel det ambitiøse projekt ‘Sikre fødsler’, der har højnet sikkerheden i fødselshjælpen drastisk. Den type projekter vil vi se flere af, og de kan være oplagte arbejdsområder for en jordemoder med kandidatgrad, siger Kim Brixen.
Kim Brixen er sikker på, at der bliver brug for kandidaterne på de to fynske fødesteder. – Det første hold står der om halvandet år. Vi har endnu ikke stillet det regnestykke op, hvor vi ser på, hvor mange kandidater, der er brug for. Men jordemoderkandidaterne kan løse mange andre opgaver både i klinikken, men også i farmaindustrien og i private klinikker med subspecialer. Og nogen vil gå videre ad forskningsvejen med en ph.-d., forudser han.
– Det er vigtigt, at jordemoderfaget i større udstrækning kommer til at hvile på forskningsresultater, og at disse produceres af faget selv. Vi bidrager som hospital gerne til at prioritere denne forskningsindsats til gavn for vore fremtidige patienter, siger sygehusdirektøren.