Measuring women´s childbirth experiences: a systematic review for identification and analysis of validated instruments. BMC Pregnancy and Childbirth. 29. juni 2017. Af Helena Nilvér, Cecily Begley, Marie Berg.
Baggrund
Fødselsoplevelser kan have gennemgribende positiv eller negativ effekt på vores liv. En positiv fødselsoplevelse kan blive en styrkende livsbegivenhed, mens en negativ fødselsoplevelse kan føre til efterfødselsdepression og et ønske om sectio ved næste graviditet.
Kvinders tilfredshed med deres fødselsoplevelse er multidimensional. Denne er blandt andet påvirket af oplevelsen af kontrol, tilfredshed med omsorgen, oplevelse af smerter mm. Når en kvindes fødselsoplevelse skal evalueres, er det således afgørende, at der vurderes på et outcome af væsentlig betydning. Derudover kræver det reliable og valide målemetoder, der er tilpasset og afprøvet til dette formål, for at undgå at der drages fejlagtige konklusioner.
Formål
I dette svensk systematiske review fra 2017 ønsker forskerne at identificere og præsentere validerede psykometriske målemetoder, der kan anvendes til at vurdere kvinders fødselsoplevelser.
Metode
Ud fra inklusionskriterierne blev 46 studier inkluderet i analysen.
Til at gennemgå de forskellige målemetoder i studierne blev ni kriterier (1) fra artiklen Quality criteria were proposed for measurement properties of health status questionnaires af Terwee et. Al. anvendt.
Forfatterne tilføjede yderligere to kriterier (2) til at bedømme målemetoderne ud fra. For hver af disse i alt 11 kriterier blev der givet 1 point for positiv bedømmelse, 0,5 for ubestemt og 0 for negativ bedømmelse.
Resultat
I de i alt 46 artikler optrådte 36 forskellige målemetoder, der bestod af 3-145 items.
De fleste målemetoder var udviklet i USA eller UK, men også Canada, Holland, Tyrkiet, Sverige, Jorden, Frankrig, Italien, Australien, Senegal og Norge var repræsenteret. De målemetoder, der fik under 4,5 point, foreslår forskerne som ikke egnede uden yderligere testning og især ikke, hvis der findes andre målemetoder, der kan måle samme outcome. Målemetoder, der fik 5 point, kan være anvendelige, såfremt der ikke findes andre målemetoder indenfor det valgte emne, men yderligere testning anbefales.
I alt fik 20 målemetoder 6-6,5 point. Denne gruppe vurderede forskerne som anvendelige målemetoder, med mindre der findes en med en højere score indenfor samme område. Syv metoder fik 7-9 point. Disse vurderede forskerne som valide og reliable, men understreger, at yderligere forskning naturligvis altid er velkommen.
Diskussion
Dette review vidner om, at der findes mange målemetoder og surrogat-termer for kvinders fødselsoplevelse, blandt andet oplevelse af kontrol, smerter, oplevelse af plejen mm. Når der laves studier med anvendelse af psykometriske test, bør der anvendes tjeklister for at sikre sig tilfredsstillende kvalitet og minimere risikoen for bias.
Konklusion
Dette review kan hjælpe kliniker og forsker til at identificere et passende måleinstrument til fremtidig forskning. De fleste af målemetoderne kræver yderligere testning og forskning. Forskerne anbefaler, at der ikke udvikles nye målemetoder, men at de allerede udviklede målemetoder i stedet testes og evalueres yderligere.
- Content validity, internal consistency, criterion validity, contruct validity, reproducibility agreement, reproducibility reliability, responsiveness, floor and ceiling effects and interpretability.
- Need for the instrument and face validitet.