Forskning og andre typer af faglig udvikling kan være resultatet af flere ting. Der kan være tale om projekter, der udspringer af nøje definerede spørgsmål, der trænger til afklaring. I andre tilfælde kommer spørgsmålene som tilfældigheder, når de melder sig som en kædereaktion efter begivenheder, der egentlig begyndte et helt andet sted.
Når lyset på fødestue 11 på Århus Universitetshospital, Skejby, er indrettet, så det kan lyse i forskellige farver, i separate zoner og i forskellig intensitet, så er det et udslag af tilfældigheder – og nysgerrighed. Tilfældigheden består i, at en jordemoder hører, at man ovre på intensiv afdeling har opsat lys, der gør det muligt at efterligne døgnrytmen og lys, der stimulerer særlige stemninger. Og nysgerrigheden spiller en rolle, idet jordemoderen beslutter sig for at gå over på afdelingen for at se lyset og for at høre om erfaringerne med det.
– Jeg hørte om, at man havde indrettet stuer, hvor patienter i koma lå med lys, der kunne ændres, så det fulgte den biologiske døgnrytme for lys. Patienterne blev eksponeret for klart lys i dagtimerne, der så gradvis ændrede sig til mørkere nuancer efterhånden, som døgnet skred frem. Det skal sikre, at komapatienten både oplever en dag- og natrytme, Jeg gik derover, og var på afdelingen i en times tid og da jeg kom ud, følte jeg mig betydeligt mere afslappet, end da jeg gik ind. Det må også kunne udnyttes ved fødsler, tænkte jeg, for vi ved, at ro og tryghed har betydning for, hvordan en fødsel forløber, fortæller Rikke Maimburg, der er forskningsleder på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Rikke Maimburg kontaktede det firma, der havde leveret lys til intensivafdelingen og indgik et samarbejde om udvikling af lys til fødestuer. I første omgang er en enkelt fødestue på fødeafdelingen på Århus Universitetshospital blevet indrettet med lys, der giver mulighed for at ændre farver, men også for at inddele rummet i lyszoner, der giver det optimale lys til forskellige aktiviteter og formål. Lyspanelerne sidder i rektangulære kasser i loftet og installationerne afslører ikke, at lyset på denne stue skulle adskille sig fra lyset på de andre fødestuer.
Jordemoderen kan have brug for almindeligt lys hen over det sted, hvor hun skriver notater eller læser journalen, mens lyset hen over fødesengen har en dæmpet grøn farve, der ifølge farvepsykologien virker beroligende og styrker selvkontrollen. Hvis der bliver brug for at scanne med ultralyd, kan man skifte belysningen til rød, der gør kontrasterne på skærmbilledet tydeligere. Det har særlig stor betydning for personer, der sidder og scanner i længere tid, idet belastningen af øjets muskulatur er mindre. Efter fødslen, når mor og barn skal finde hinanden, og der skal gang i amningen, kan man slå et mere rosa lys til, der har en særlig afslappende indvirkning på det nyfødte barn.
Involvering af brugerne
Det ergonomiske lys på fødestue 11 er en succes hos både de fødende, deres partnere og hos personalet.
– De kommende fædre er helt vilde med at styre lyset, så der oplever vi en høj grad af brugerinvolvering og medbestemmelse i forhold til miljøet på fødestuen. Og rengøringspersonalet er rigtig glade for det skarpe hvide lys, der gør, at de bedre ser for eksempel blodstænk og andre pletter. Jordemødre fortæller, at det særligt om natten er fint at kunne dæmpe lyset, så de, i en eller anden grad, kan efterligne døgnrytmen. Den fødestue, hvor vi afprøver lyset, har længe været upopulær blandt jordemødrene, fordi den fødeseng, der står derinde, er rigtig bøvlet at arbejde med. Men siden vi fik lyset, så er stuen blevet mere populær, fortæller Rikke Maimburg.
Nye spørgsmål
Udviklingsprojektet har sat skub i flere overvejelser om mulighed for at forbedre arbejdsmiljøet for personale, der arbejder om natten: Kan man med ændringer i lysets farve og styrke over døgnet efterligne det naturlige lys og dermed modvirke nogle af de negative effekter, som personale, der arbejder om natten, oplever? Kan man, hvis man sørger for, at lyset i nattens sidste timer er beroligende grønt eller rosa, fremme den naturlige søvn, når jordemoderen lægger sig til at sove efter en nattevagt? Kan døgnrytmelys ligefrem være med til, at det hormonelle spejl ikke forstyrres helt så meget, som hvis man arbejder nat og dag i det samme skarpe lys? Kan man med døgnrytmelys sænke frigivelsen af cortisol og fremme frigivelsen af melatonin, der er to hormoner, som har betydning for udvikling af blandt andet brystcancer ved hyppigt natarbejde?
– Vi ved det ikke, og det vil kræve et større forskningsprojekt at undersøge det nærmere. Foreløbig har vi rigtig gode tilbagemeldinger fra både de gravide og fra personalet. Til efteråret laves en systematisk evaluering af lyset på stue 11, som inddrager både personalet og de fødende for at se, om det er noget, vi skal arbejde videre med, siger Rikke Maimburg.
På de fødendes vegne er spørgsmål om lysets betydning for vemekanismen kommet op i kølvandet på lysprojektet. Ny forskning viser, at melatonin muligvis spiller en rolle i vemekanismen. Forskningen tyder på, at melatonin er med til at øge myometriets evne til at optage oxytocin og dermed producere veer. Samme forskning viser, at når fødsler starter spontant, vil de primært finde sted om natten, hvor melatoninproduktionen er højest.
– Melatoninproduktionen hos de fødende er også et spændende aspekt ved lysprojektet. Som jordemødre ved vi godt, at det miljø, som man føder i, spiller en rolle for forløbet. Hvis melatoninhypotesen holder vand, så giver det overvejelser om, hvordan og hvornår vi sætter fødslerne i gang og er endnu et argument for at sikre, at hospitaler kan tilbyde fødestuer, der understøtter den naturlige vemekanisme. Det kan det ergonomiske lys måske være med til, siger Rikke Maimburg.