Sommer på fødegangen: Lederen tilbage på gulvet

I denne tid veksler stemningen på fødegangen på Hvidovre Hospital fra dag til dag. Generelt synes vicechefjordemoder Ditte Kirschner, at der er en god grundstemning af, at dette er noget vi løfter og gør sammen. Personale og ledelse, læger, sygeplejersker, sosuer, sekretærer og jordemødre.

Med omkring 25 vakante stillinger er Hvidovre fødegang presset i bund, og barselgangen er også presset.

- Lige nu er det med en bemanding på 70-80 procent, så vi skal bruge vores yderste logistiske evner for at få det til at glide. Nogle gange skal man gøre to menneskers arbejde samtidig, og det er ikke sjovt. Dem, der koordinerer kræfterne hver dag, må have en kæmpe opgave, siger jordemoder og tillidsrepræsentant Anne-Karen Rafn.

Det er mange faktorer, der tilsammen har skabt en særlig svær sommertid. Et stigende fødselstal, et stort antal gravide jordemødre, der på grund af corona er blevet hjemsendt i uge 28, og så lønkampen, som vicechefjordemoderen lige nu ser som den største udfordring.

- Og det er hårdt at være vidne til, at mennesker, som jeg sætter pris på og synes er dygtige jordemødre, sosuer og andre skønne kollegaer, udsættes for så stramme arbejdsvilkår, siger chefjordemoder Ditte Kirschner.

Lige nu er der for mange af de dage, hvor der ikke er hænder nok, hvor alle skal for hurtigt videre til næste forløb uden pause.

- På de dårlige dage, prøver vi at rumme hinanden på tværs af organisationen. Der er næsten altid en anden, der har en god dag, så vi skiftes til at bære hinanden igennem. Og det er stort at mærke, at vi kan det sammen i svære tider, siger Ditte Kirschner.

Anne-Karen Rafn har lige overstået en arbejdsweekend med aftenvagt og to nattevagter.

- Der var bestemt nok at lave, og der var ikke hænder nok, men søndag morgen var der pludselig stille, og vi kunne sidde en gruppe og spise vores boller sammen. Pludselig siger en kollega, at det var dejligt, at det havde været sådan en rolig nat. Og så tænkte jeg, at selvom der havde været travlt, føltes det som om, man kunne gøre sit arbejde, på den måde, som man gerne vil. Det synes jeg er det hårdeste, at vi allesammen stadig kan lide vores arbejde, det er bare så svært at få lov til at gøre det ordentligt, siger Anne-Karen Rafn.

Tillidsrepræsentanten understreger, at ledelsen trækker et kæmpe læs og tager både aften- og nattevagter. Der er et godt samarbejde, og alle er blevet inddraget i sommerplanlægningen, så man sammen kunne prøve at finde løsninger, som alle kunne være i.

Vicechefjordemoderen ser en fordel i, at krisen har gjort det nødvendigt, at lederne tager vagter på fødegangen. Noget hun gerne ser fortsætter.

- Det bedste, der for mig er kommet ud af personalekrisen og sommersituationen, er, at jeg har fået lov til at trække i kitlen igen og mærke vores fag, de fødende og personalet på en anden måde, end man gør fra sin pind på kontoret, siger vicechefjordemoderen.

I den perfekte verden ville Ditte Kirchner ønske sig, at hun som leder kunne have mindst en til to vagter om måneden. Det ville give hende et tættere samspil og sammenhængskraft i en stor organisation.

- Det ville være skønt, hvis det havde været en bevidst ledelsesmæssig prioritering og ikke en krise, der tvang os den vej, siger Ditte Kirchner.

Øjebliksbilleder fra fødeafdelinger, hvor tillidsrepræsentanter og ledere fortæller om udfordringer og løsninger på det evige problem: Afvikling af ferie.

Læs alle artikler om "Sommer på fødegangen"