Leder: Vi skal lære af Corona-krisen

Jordemødre har arbejdet hurtigt, kreativt og fleksibelt under Corona. Vi har vist, at vi kan omstille os i en presset situation, hvor nye retningslinjer hørte til hverdagen og hvor vi måtte tænke nyt for – på trods af afstand og værnemidler – at give den omsorg og støtte til familierne, som er en af vores kerneopgaver.

Nu er det tid til at gøre status. Hvad var svært? Hvad har vi lært og kan tage med i arbejdet efter pandemien? Jeg er sikker på, at man på alle arbejdspladser – offentlige som private – har en række erfaringer, der kan bruges ved fremtidige pandemier. Eller som skal føre til ændringer i praksis fremover.

Også Jordemoderforeningen har fået erfaringer, som vi skal bruge. Jordemoderforeningen er en medlemsorganisation, og foreningens – den politiske ledelse og sekretariatets – fremmeste opgave er at varetage medlemmernes interesser. Ikke mindst under en pandemi.

Under Covid-19 blev det tydeligt, at Jordemoderforeningens medlemmer ikke kun er en homogen gruppe. Vi har i nogle tilfælde forskellige interesser, fordi vi udøver vores fag på mange forskellige måder. I en presset situation har vi fokus på hvert vores perspektiv og udfordringer. Det er forståeligt.

For mange handlede det om at få adgang til værnemidler og om hvordan vi skal bruge værnemidler, så vi bedst passer på os selv – og på familierne. Spørgsmålet om, hvordan man skulle agere ved symptomer på sygdom, kom også ofte frem – både fra et arbejdsgiver- og et arbejdstagerperspektiv. Skal jeg undlade patientkontakt, hvis min mand er i risikogruppe – hvis jeg selv er? Regionerne fik mulighed for at lukke for hjemmefødsler for at gemme kapacitet til en forventet eskalering af coronakrisen. Argumentet om, at smitterisikoen er mindre på et hospital, blev også brugt. Mange jordemødre oplevede, at de var i et limbo af retningslinjer under konstant forandring og de privatpraktiserende havde på den baggrund svært ved at vurdere, om de kunne fortsætte med at udbyde deres ydelse. For dem handlede det både om at give gravide omsorg og behandling og om at holde sin indtjening i gang. De jordemoderstuderende var udfordret på deres kliniske uddannelse og undervisere og studerende skulle omstille sig til virtuel undervisning.

Selvom samfundet i skrivende stund så småt er ved at åbne op igen, er vi fortsat underlagt Coronas vilkår på mange områder. Når livet bliver mere normalt, skal vi stoppe op og se på, hvad vi kan gøre anderledes, hvis en pandemi igen rammer os. En af de første ting, jeg kommer i tanker om, er, at vi meget hurtigt skal melde os på banen med vejledning til sundhedsmyndighederne på vores område. Allerhelst ser jeg, at der er jordemødre repræsenteret alle steder, hvor der træffes beslutninger om jordemødre og svangreomsorg under en pandemi. Og at disse jordemødres viden og erfaring får tyngde i fx udarbejdelse af retningslinjer.

Jordemoderforeningen var også på banen under Corona-krisen, men sundhedsmyndighederne var ikke altid gearet til at lytte til os. Vi henvendte os fx flere gange både til Sundhedsstyrelsen og til Danske Regioner for at udfordre regionernes hurtige beslutning om at lukke ned for hjemmefødsler – og en efterfølgende noget langsommeligere oplukning af muligheden. Her kunne jeg have ønsket mig, at sundhedsmyndighederne havde rådført sig med jordemødre, der kunne have vejledt bredt i, hvordan der mest hensigtsmæssigt kunne ageres indenfor svangreomsorgen under en pandemi.

Jordemødre, der arbejder selvstændigt – har egen virksomhed – fik i særlig grad konsekvensen af Covid-19 nedlukningen at føle. Der opstod et behov for at få afklaret hvad ‘kritisk arbejde’ var helt specifikt, så man vidste, hvad man måtte tilbyde, og hvad man ikke måtte tilbyde. Hvis ‘kritisk arbejde’ defineres som det, Sundhedsstyrelsen anbefaler inden for svangreomsorgen, hvor går grænsen så? Er tryghedsscanning eller 3D-scanning inden for grænsen?

Personligt blev jeg udfordret på, hvad kommende forældre kan anse, er en del af svangreomsorgen anno 2020. Og det blev de privatpraktiserende jordemødre forståeligt nok også.

Konkurrencen mellem private udbydere blev også tydelig. Med et voksende privat område giver det anledning til at arbejde for en fælles etisk og kvalitetsmæssig kodex for området. Dette vil jeg også meget gerne diskutere mere indgående i det fremtidige foreningsarbejde.

Jeg ser frem til en god og solrig sommer og ønsker for alle jordemødre, at I får mulighed for at nyde den. God sommer.