Leder: Så er der penge – eller er der?

Sundheds- og Ældreministeriet har sendt brev til regionerne om “rammer for tilsagn om midler til styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger”.

Det er nu op til regionerne/sygehusene/fødeafdelingerne at indsende budget, der beskriver regionens forholdsmæssige anvendelse af puljen på de i alt 50 millioner.

Ministeriet skriver:
“Det skal fremgå tydeligt, hvad der ligger til grund for den forventede anvendelse af midlerne, således at der er klar sammenhæng mellem det begrundede faglige behov og midlernes anvendelse, fx yderligere personaleressourcer, yderligere ressourcer til at understøtte gode fødselsforløb, til at tage højde for det stigende antal igangsatte og komplicerede fødsler, samt til at understøtte information til gravide, herunder forældre- og fødselsforberedelse på baggrund af det stigende antal ambulante fødsler.”

Det er alt sammen godt. Det vil være fint at følge pengene til disse formål, som bedre understøttet også vil sikre bedre arbejdsmiljø til det samlede personale om gravide, fødende og barslende kvinder, deres nyfødte og familier.

Men som vi tidligere har erfaret, så er det svært at følge pengestrømme i dagens sygehusvæsen. Går pengene nu til det rette? Når der i dette ramme-papir står, at pengene kan anvendes, hvor “regionerne vurderer, at der er lokale udfordringer, og ved at understøtte relevante projekter, fx projekt ‘Sikre Fødsler’, der fokuserer på at implementere og strukturere rutiner omkring fødsler” – ja så er det jo to meget forskellige retninger at kanalisere midlerne hen.

Punkt ét: vurderer regionerne, at der er lokale udfordringer? Ønsket om at udbedre kvalitet og arbejdsmiljø på samme tid er ikke fremkommet fra regionerne – men fra det slidte personale og de bekymrede patienter, der har mærket travlheden.

Punkt to: Projekt ‘Sikre fødsler’ – hvor står vi med det? Har vi faktisk nedbragt udgifterne til patientskade, som vi dybest set alle håbede af hele vores professionelle samvittighed?

Hvis – hvorfor skal ekstra midler til at bekæmpe belastning og risiko ved travlhed så kanaliseres til denne uddannelsesindsats – så bærer det jo betalingen i sig selv… Hvis ikke – så har det ikke hjulpet at gribe det an, som vi har gjort det, og skal vi så fortsætte med at fylde penge i netop den udformning af indsatsen?

Som I kan se, så er der nok at diskutere – og dybest set, så er vi bare rigtig glade for, at der er en chance for, at noget bliver bedre! Glade, men også realistiske. Vi holder øje.

Og det er i øvrigt – ret skal være ret – vores indtryk, at såvel ministeriet som Danske Regioner nu bakker op om, at midlerne skal afhjælpe travlheden. Så de holder, ligesom os og forligspartierne, øje.

Der vil med andre ord være vilje til dialog og opfølgning om dette, hvis vi ikke ser effekten af de ekstra midler – hvis de fx modvirkes af andre besparelser. I kan gøre jeres del ved at støtte jeres lokale medlemmer af samarbejdsorganerne og ved at hjælpe dem med at dokumentere, hvordan fødsler varetages, og hvordan kolleger trives. 




“Som I kan se, så er der nok at diskutere – og dybest set, så er vi bare rigtig glade for, at der er en chance for, at noget bliver bedre! Glade, men også realistiske. Vi holder øje. ” 

Lillian Bondo, formand