Leder: Opdelt jordemodervæsen mellem regioner og kommuner?

Det, der skal opdeles, er jordemoderens kontinuerlige arbejde. Den kontinuitet, der tillader jordemoderen at kende den gravide i graviditeten, kunne forberede hende og partneren grundigt til en fødsel, der potentielt også kan varetages af hendes jordemoder (om end meget sjældent), og som afrundes i løbet af familiens barselperiode, også ved jordemoderen?

Svenske kolleger har ikke denne sammenhæng. De arbejder i et mere opdelt jordemoderliv med indsats enten i forebyggelse af ufrivillig graviditet eller kønssygdomme, svangreprofylakse, syge svangre, fødsler, barselarbejdet, rådgivning inden for forskellige gynækologiske felter… Og selv om de har denne brede kompetence, der nok kan få mundvandet til at løbe hos en dansk jordemoder, så har toneangivende svenske jordemoderledere set med slet skjult misundelse efter den danske sammenhæng, kontinuiteten, som vi – dog – fik med os ind i den store reform af den offentlige sektor.

Men en anden ting, vi fik med os ind i strukturreformen, var den besynderlige placering af jordemødres arbejde med svangreomsorgen.

Svangreomsorgen blev, som I ved, hængende i regionerne, men med den nye opdeling af forebyggelsesopgaver mellem borgerrettet og patientrettet som et øksehug ind i jordemoderopgaverne. Vi ved, at vi står med de endnu raske, men ofte helbredsmæssigt ganske udfordrede nye gravide. Er de borgere? Ja selvfølgelig! Er de patienter? Ja, det er de i jordemoderforstanden af ordet, men i sygehusopfattelsen af ordet er de det måske ikke. I hvert fald ikke, hvis sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen i forhold til dem, deres partner og deres kommende barn koster mange penge!

Der er muligheder i forhold til samarbejdet mellem kommuner og regioner, men der er ikke rammer for det økonomiske i dette samarbejde, som virker fremmende for projekter. Og mens vi venter på, at sundhedsaftalerne udvikler sig, så kan forholdene forværres i retning af mindre sundhed og flere livsstilssygdomme.

Derfor ser jeg ikke andre muligheder for at fastholde jordemødres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse til de gravide borgere/patienter, end at vi får kommunerne på banen til at ansætte jordemødre og udnytte det store potentiale, som vi har i forhold til opgaven, og så må vi acceptere, at vore opgaver bliver mere opdelt.

Jordemødre er nemlig de eneste professionelle, der på en gang kan samle det, som kvinderne ønsker at forholde sig til i deres graviditet, samt arbejde målrettet med forebyggelse.

Får vi ikke snart løftet denne opgave (igen, for den har tidligere været placeret, med det som nu var bedste viden på det tidspunkt, hos jordemødre) så løber den os alle af hænde. Hver gang der startes et nyt projekt inden for kommunerne med tilbud til gravide med sundhedsproblemer som rygning, overvægt, misbrug, med alle mulige andre faggrupper som tovholdere og helt uden jordemodertilknytning, så banes der nye stier – som Vi ikke træder.

Det er ikke godt nok!

Jeg føler mig overbevist om, at kommunerne ser en interesse i at beskæftige flere jordemødre. Det vil allerførst forhøje kvaliteten for den gravide borger og hendes familie. Men også når kommunerne hen ad vejen kommer til at skulle hæfte for flere sundhedskroner, vil en borgernær jordemoderindsats være til stor økonomisk fordel for samfundet.



”Jordemødre er nemlig de eneste professionelle, der på en gang kan samle det, som kvinderne ønsker at forholde sig til i deres graviditet, samt arbejde målrettet med forebyggelse.”
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen