Leder: Midt i en sparetid

Det lyder som en ny udgave af en gammel roman. Og det er desværre også en sørgelig fortsættelse af en velkendt historie: Lille – eller mindre – fødested, fremragende kvalitet, gode medarbejdere, glade borgere; og hvad sker der? Det lukkes. Fra 84 fødesteder i 1974 – til 23 fødesteder (hvortil kommer Ærø og Samsø) i 2011.

Region Midtjylland har i hast og med snævert flertal vedtaget en spareplan, der betyder, at fødeafdelingerne i Silkeborg og Holstebro lukker. Flere borgere skal flytte sig – eller flyttes – langt for at komme til et fødested, og flere jordemødre må køre langt for at komme på arbejde.

Uanset hvad man gør, ser det ud til at være vanskeligt at stille noget op over for planerne, selv med påpegning fra Jordemoderforeningen og fra flere andre parter, at de økonomiske forudsætninger for at opnå besparelserne ikke holder. Og på trods af at netop disse to fødeafdelinger ligger øverst i brugertilfredshed.

Regionerne har selvstyre, men de er som bekendt forpligtet til at få regeringens stramme budgetter til at holde, også op mod de løbske medicinudgifter og de udgifter, som en øget behandlingsgaranti påfører dem. Og et regionsråd skal have begge ender til at mødes. Til det formål har Jordemoderforeningen rådgivet om bedre udnyttelse af det potentiale, der ligger i god forebyggelse. Vi kan konstatere, at det er svært at vinde gehør for synspunktet i en sparetid.

Holstebro har nogle af landets bedste fødestuer. Et kæmpe opland. Ledelsesfællesskab med Herning. Dedikerede jordemødre. Silkeborg har gammel tradition som højborg for ukomplicerede fødsler. Længe det sted, der havde højest hjemmefødselsprocent i Jylland. Nye tanker om arbejdsformer. Dedikerede jordemødre.

Det er en sorg at miste sin kendte ramme og sine gode kolleger. Men jeg ved også, at jordemødre på de bestående afdelinger vil åbne sig for personale fra andre afdelinger.

Jeg ved derimod ikke, men jeg håber og forventer, at politikere på begge sider af det politiske spektrum i Midtjyllands sparerunde vil kunne se en fordel for borgerne i smidige jordemoderordninger, imødekommelse af borgerne, alt, hvad der mindsker trækket på dyre indlæggelser og dyrere lægebehandling.

Vi har for ofte set, at politikere tvinges til, eller værre endnu, aktivt vælger at spare på skillingen og lader daleren rulle. Det må snart være slut med kortsigtede spareøvelser, der kun øger trækket på vores fælles ressourcer.


Jeg ved, at det er en sorg at miste sin kendte ramme og sine kære kolleger. Men jeg ved også, at jordemødre på de bestående afdelinger vil åbne sig for personale fra andre afdelinger.
Lillian Bondo, formand