Leder: Kan forældreevne måles i pH?

For godt halvandet år siden skar en stor fødeafdeling ned på tilbuddet til de vordende familier. Sygehusets ledelse begrundede nedskæringerne med, at der ikke var evidens for, at det nyttede at tilbyde fødselsforberedelse og at indsatsen skulle prioriteres til de udsatte gravide. Fødselsforberedelsen blev nedlagt – efter sygehusledelsens udsagn var det alligevel bare de ressourcestærke, der brugte det, hvilket åbenbart var en anden måde at udtrykke "fråds og vellevned" på. Flergangsfødende skulle fremover se en jordemoder tre gange i graviditeten – førstegangsfødende fire gange. Dette til trods for at sygehusledelsen selv gør opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen anbefaler syv graviditetsbesøg hos en jordemoder.

I begejstrede vendinger bekendtgjorde man, at jordemødrenes hovedopgave nu var at opspore risici – og ikke som Sundhedsstyrelsen anbefaler at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende.

Der blev budgetteret med ekstra undersøgelser til de skrøbelige og udsatte gravide, og der var tilbud om samtale med fødejordemoder.

Hvad er der så sket? Jordemødre fra sygehuset, fra de andre fødesteder i amtet og fra Jordemoderforeningen har protesteret. Nogle få brugere har sat ord på deres skuffelse. Jordemødrene oplever flere henvendelser om "fødselsforberedelsesstof" på fødegangen, og kvinderne giver hyppigt udtryk for, at de ser en jordemoder for sjældent. Langt fra alle kvinder tager mod tilbuddet om en efterfødselssamtale.

Og nu skal vi så høre en overlæge melde beroligende ud på TV, at der ikke er nogen påvirkning af børnenes sundhedstilstand på grund af bortfald af fødselsforberedelsen.

Hvad havde han ventet? Flere dødsfald? I så fald er der vist en videnskabsetisk komite, der er blevet snydt for en projektansøgning? Overlægen bygger sine udsagn på en opgørelse over blandt andet kejsersnitsfrekvensen, antal døde børn og børn med iltmangel i perioden efter besparelserne. De få konkrete tal kan imidlertid ikke belyse konsekvenserne af en kortsigtet spareforanstaltning på en indsats, der skal virke på det lange sigt.

Naboamtet har udgivet en rapport om familieforberedelse, som udkom nogenlunde samtidig med nedkæringerne på det store sygehus. Rapporten fortæller om familiernes udbytte af de tilbud, som de har mødt i deres graviditet, og den viser meget brugbare veje til en forbedring og en målretning af tilbuddene. Fædrene, der, så vidt jeg ved, hverken får foretaget kejsersnit eller målt skalp-pH, fortæller hvordan en familieforberedelse skal være, for at de føler sig inddraget. Rapporten beskriver behovet for et tværfagligt tilbud tilpasset familierne, opbygget med respekt for deres ønsker om information og netværksdannelse.

Set over for en sådan indsats rystes man over det forhold, at en sygehusledelse har meldt ud, som det er tilfældet på .Skejby.

Hvornår vælger amtets sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen at få undersøgt forældrenes behov?