Den 24. juni kunne man i Politiken læse, at jordemødrenes påvirkning bærer en stor del af ansvaret for, at mange kvinder vælger smerten. Det er artiklens antagelse, at jordemødre er konservative og har en personlig dagsorden på vegne af kvinderne om, at deres fødsler skal foregå naturligt — også selvom det måtte være på trods af kvindernes ønsker. Derefter refereres der frit fra Biblen: ”Kvinder i dag har stadig den opfattelse, at i smerte skal du føde dit barn, men det behøver de altså ikke i dag”. Udtalelserne kommer fra obstetrikernes formand, Helle Meinertz.
Vi undrer os over, hvorfor Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG , har behov for at overfalde os fagligt på et så lavt niveau. Vi undrer os ikke mindst over, at foreningens formand vælger at konkludere så skråsikkert om jordemødres rolle i kvinders valg af smertelindring ud fra en undersøgelse, der giver et meget mere nuanceret billede af de reelle forhold. Alt i alt betyder Helle Meinertz’ udsagn i medierne, at vi skal genetablere tilliden til kvinderne, ligesom vi må prøve at genetablere tilliden til vores obstetriske samarbejdspartnere. Det har jo konsekvenser at komme med den slags udtalelser.
Vi har over for DSOG ’s formand efterlyst en tilbagekaldelse af beskyldningerne mod jordemødre og en nuancering af synspunkterne på blokaden – indtil videre uden resultat. Vi vil blandt andet gerne høre, hvad Helle Meinertz mener, når hun i Politiken den 24. juni udtaler, at epiduralblokaden kun har ”ubetydelige bivirkninger”. Hvis DSOG ’s formand mangler oplysninger om bivirkninger, kan hun starte med at læse den pjece om smertelindring, som hendes arbejdsplads, Hvidovre Hospital, har liggende på nettet til brug for gravide og deres partnere.
Alle, både jordemødre og læger, skal alle passe på, at vi ikke i vores begejstring for en ny behandlingsform glemmer at være saglige og velunderbyggede. Viden om epiduralblokadens effekt og bivirkninger er desværre stadig mangelfuld og vi er forpligtede til at informere om såvel det vi ved, som det vi endnu mangler fuld forståelse af. Vi må under ingen omstændigheder ty til mere følelsesladede holdninger i vores information til de gravide. Det ville være skønt, hvis man havde fundet den ideelle smertelindring, og at den kun havde ubetydelige bivirkninger. Men sådan ser verden desværre ikke ud.
Vi håber, at næste gang vi skal diskutere epiduralblokade med DSOG , så bliver det en diskussion om, hvordan vi får mere viden om epiduralblokaden i fællesskab og i gensidig respekt for hinandens professionelle indsats, som vi har været vant til i de seneste års gode debatklima. Der er tilstrækkeligt med barrierer for jordemødres arbejde med at informere bredt og sagligt til de kommende fødende, uden at vores nærmeste samarbejdspartner lægger os sten i vejen.