Umiddelbart vil de fleste nok udbryde – det kender vi godt – det er sekretariatet! Ja, selvfølgelig har vi en fantastisk og dedikeret stab i Jordemoderforeningen – men lige nu tænkte jeg faktisk på vores historiske materiale.
Gennem mere end 100 år har vi samlet og fået minder, genstande, artikler, breve, protokoller, fødebækkener, alskens slags jordemoderudstyr i form af tasker, bismervægte med meget meget mere til opbevaring.
Det ligger ordnet og katalogiseret – for det meste. De seneste to emner, der er kommet ind, er en regning for fødselshjælp på en fødeklinik i København i 1943, og en vaskeægte fødepakke, endnu uanbrudt, og dertil prydet med et mærke, der dokumenterer, at der sammen med pakken er givet et beløb til “Gl. Jordemødres Pensionsfond”. Fra tid til anden er skatkammeret blevet åbnet og delt med offentligheden. Senest i en større udstilling omkring 100-året for Den Almindelige Danske Jordemoderforening i 2002, og i forbindelse med vores fejring af 300-året for Frederik IV’s Jordemoderforordning – vores første “cirkulære”.
Der blev ved denne lejlighed brugt kræfter på oprydning og på fremstilling af flotte plancher.
Derudover besidder foreningen en samling af “erindringsværksteder”. Gamle jordemødre har fortalt om deres uddannelse, deres arbejdsliv i praksis eller på hospital, og det er fascinerende at lytte til.
Alt dette skal ikke samle støv. Det skal deles med landets jordemødre og jordemoderstuderende og andre interesserede. Det er svært at give det samlet til et museum – både Kvindemuseet i Aarhus og Medicinsk Historisk Museion har været nævnt i den forbindelse – for samlingen vil nødvendigvis blive splittet op, noget kasseret og noget gemt permanent af vejen, og anvendelsen af visse emner risikerer at gå i glemmebogen – for det er nok kun jordemødre, der synes, at det hele er spændende.
Hvis vi skal udnytte hele det potentiale, der ligger i samlingen, må vi selv stå for bearbejdning og præsentation. Når jeg om ganske kort tid ikke længere er formand, vil jeg fordybe mig i det historiske materiale og forsøge at lave en plan for formidling af det. Min drøm er, at arbejdet kan munde ud i for eksempel en vandreudstilling til visning på jordemodercentre, på skoler, biblioteker – og hvad med forhallerne på vores både mindre og større og supersygehuse?
Jeg elsker vores historie. Den rummer ikke alene alt det, der var godt og skidt i fordums tider. Nej, historien er også en brønd fuld af læring til kommende generationer.
Jeg ser frem til at dele mere herfra med alle, der har lyst at se med ind i en klog fremtid!