Det nye år var kun få timer gammelt, da fødselshjælpen og jordemødre igen kom på dagsordenen. Denne gang i statsministerens nytårstale, hvor hun talte om, at der i dag er mindre tid til de fødende, selvom jordemødre i dag har halvt så mange fødsler som for 20 år siden.
Det er positivt, at det politiske fokus på det pressede sundhedsvæsen generelt og på fødeområdet specifikt fastholdes. Det er vigtigt, at fokus hele tiden er på kerneopgaven, og at vi skal undgå at bruge unødig tid på “proces, bureaukrati, kontrol og skemaer”. Det kan jeg kun være enig med statsministeren i.
Det er ikke første gang, at vi bliver præsenteret for “brøken”, hvor antal fødsler divideres med antal jordemødre.
Og det er heller ikke første gang, at Jordemoderforeningen er ude og forklare selvsamme brøk og baggrunden for, at der i dag er 60 procent flere offentligt ansatte jordemødre end for 20 år siden. Det er vi igen med et notat, du kan læse mere om på side 35.
Jordemødres kerneopgave er i dag langt bredere end ‘bare’ fødsler og langt mere kompleks end tidligere. Så der er flere jordemødre, men til flere og ikke kun til de samme opgaver.
Statsministeren nævner fødeområdet i en argumentation for, at bureaukrati ikke må stå i vejen for den egentlige opgave nemlig at levere nærhed, omsorg og faglighed.
Jeg vil gerne udfordre ordet ‘bureaukrati’. Har vi en fælles forståelse for, hvad der ligger i begrebet? Er det den omfattende dokumentation af patientforløb, som foregår på sygehusene? Er det udfordringer i processer og forløb hen over afdelinger og sektorer? Er det strukturer i ledelse? Er det ‘djøficering’, som nogen mener, har grebet om sig? Der vil sikkert være mange flere bud.
Jeg mener ikke, at udfordringerne på vores område udelukkende kan tilskrives bureaukrati. Der er helt sikkert arbejdsgange og strukturer, der kan gøres mere smidige og digitale løsninger, der skal indføres og optimeres. Vi har for eksempel i nogle år netop været involveret i udviklingen af it-teknologi, der skal lette kommunikationen mellem praksissektor, sygehussektor og kommunerne.
Jordemødre og andre sundhedsprofessionelle har funktioner på sygehusene, der er med til at optimere arbejdsgange og behandling. Og der er sundhedsprofessionelle, heriblandt jordemødre, der gennem forskning er med til at kvalitetssikre behandling, omsorg og optimere de gode patientforløb. Det kan vi, fordi vi qua uddannelse, kliniske indsigt og nærhed til patienterne har mulighed for at monitorere, evaluere og eventuelt implementere nye og bedre tiltag.
Kerneområdet i svangreomsorgen er omsorg for og behandling af de gravide, de fødende og de nybagte familier. Men i et moderne sundhedsvæsen skal ny viden udvikles og implementeres. Vi skal være parate til at omstille os efter nye situationer. Epidemien er et smukt eksempel på, at vi har et sundhedsvæsen, hvor det kan lade sig gøre.
Udvikling, kvalitet og evne til omstilling og tilpasning kræver, at vi også prioriterer og anerkender sundhedsprofessionelle med kompetencer, der kan se området fra helikopterperspektiv. Og når det kræves, har indsigt og metode til at undersøge detaljen nærmere.
Det er ikke bureaukrati.