For en del år siden efterhånden sendte vi en god historie ud i samfundet: Den gode fødsel.
Det gjorde vi sammen med DSOG, og den antropologiske afhandling om, hvad der for kvinder og mænd udgør en god fødsel, er blevet citeret i mange forskningsarbejder og har siden været af betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet om den vordende familie.
Sådan er det med grundigt, samvittighedsfuldt forskningsarbejde. Det viser noget, som vi bør tage handling på. Eller det bekræfter, at vi er på ret spor.
I disse år genereres ny viden om fødsler. Meget af den viden fører umiddelbart til ændring af procedurer og teknik.
For eksempel kom Hannah et al. for 15 år siden med en artikel om vaginal fødsel eller kejsersnit, når barnet sidder i underkropstilling. Hen over få måneder var procedurer ændret til fordel for valg af kejsersnit, når barnet præsenterede sig med rumpetten først – uden den grundige kritiske gennemgang af materialet, som er vigtig, når det handler om så gennemgribende forandringer af svangreomsorgen.
Vi har for fire år siden slået den kolbøtte, uden tilstrækkelig tyngde i evidensen, at sætte mange flere i gang. Forskning har siden vist et fald i mortalitet og sygelighed samtidig med stigningen i antallet af igangsættelser. Jordemoderforeningen har forholdt sig kritisk til konklusionerne i et forsøg på at undgå, at de kommer til at fremstå som den endegyldige fortælling om igangsættelser. For ved vi endnu, om det er igangsættelse, der medfører et fald i dødelighed og sygelighed hos fostre og nyfødte? Eller spiller vores mere aktive undersøgelsesprogrammer og ændret livsstil ind? Hvis ikke vi går gennemgribende kritisk til værks, risikerer vi at gå glip af den grundlæggende viden om årsag og virkning – og ikke mindst at kunne forbedre svangreomsorgen med baggrund heri.
Et stort britisk studie af kvinders valg af fødested i relation til perinatalt udkomme samt indgrebsfrekvens viste, at raske kvinder (med ét barn i hovedstilling til termin) oplever færre indgreb, hvis de vælger at føde hjemme eller på klinik. Undersøgelsen, The Birthplace Cohort Study, omfattede ca. 60.000 fødsler hos lavrisikokvinder fordelt på hjem, jordemoderledet klinik (som ‘alene’, eller knyttet til specialafdeling) og specialafdeling.
På baggrund af studiet anbefaler NICE guidelines raske kvinder at føde hjemme eller på klinik. For førstegangsfødende synes der i den britiske ramme at være højere sygelighed for barnet ved hjemmefødsel. Derfor anbefales førstegangsfødende ikke at føde hjemme.
Hvornår ser vi resultater af dette velgennemførte studie af fødesteder rulle ud over det danske fødelandskab? Det behøver ikke en gang være med samme hast som ændringerne efter Hannahs studie. Bare vi kommer i gang.
Afgørende for den gode fødsel er inddragelse. Sammenhæng. Forståelse. Og en vigtig faktor for, at vi kan udvikle rammer for den gode fødsel, er, at vi forholder os konstruktivt og kritisk til forskning, så vi ikke ændrer praksis på tyndt grundlag. Et stærkt tværfagligt fokus og samarbejde mellem fødselslæger og jordemødre er også afgørende. Vi arbejder med det samme mål for øje.
Skal vi ikke sammen og med eftertænksomhed udvikle viden og implementere den i den faglige praksis?
Gøre det til en god historie?
