Det første skridt … Verden er en stor landsby. Hvad der påvirker jordemødres vilkår i Sydamerika eller Japan, vil påvirke os i Danmark en dag, hvis vores røst ikke er med i koret, der skal sikre vilkårene for vores fjerne kolleger.
Det er baggrunden for at Jordemoderforeningen er involveret i en række organisationer, der kæmper for at forbedre betingelser for jordemødre og fødselshjælp verden over. Nogle arbejder indefra for at nå de mål, fællesskabet har sat sig, og andre bærer inspiration ind eller er passive i ydercirklen, men er med til at støtte materielt.
Jordemoderforeningen er involveret i de internationale paraplyorganisationer for jordemoderforeninger: ICM, EMA og NJF og derudover er Jordemoderforeningen repræsenteret i et fælles forum under WHO for nationale sygeplejerske- og jordemoderforeninger.
ICM er den største føderation, den verdensomspændende, der samarbejder med WHO, FIGO, ICN, i partnerskab med en række projekter under FN og WHO.
EMA har fokus på EU’s ’generel directive 36’, på vores ret til fri bevægelighed og på de krav, som man derfor må stille til en uddannelse, der kan føre til betegnelsen jordemoder, midwife, sage-femme osv.
NJF rummer også meget af værdi for os alle i Norden. Det er egentlig ret særligt, at vi kan rejse med vores hjemlige autorisation i baglommen videre til et andet nordisk land, og at vi til trods for ret forskellige uddannelser og forskellige opbygninger af svangreomsorg alligevel kan gøre god fyldest hos hinanden.
Og endelig handler WHO’s Forum for nationale sygeplejerske- og jordemoderforeninger primært om, at WHO ser den sundhedsmæssige værdi i at bruge det fulde potentiale i sygeplejerskers og jordemødres kunnen.
Jeg har netop deltaget i tre dages møde i Sofia, Bulgarien. Mødet i dette forum holdes hvert andet år i et land, der har brug for det faglige og organisatoriske løft, som et internationalt møde kan være med til at give, og hver andet år i København, hvor WHO Euro har hovedkvarter. Før de seneste tre møder i hhv. 2006 Skopje, 2008 Uzbekistan og nu Bulgarien, har der været planlagt workshops for lokale jordemødre og sygeplejersker. Møder, som har været af stor betydning for at sætte fokus på vilkårene for dels grunduddannelse og videre læring, dels professionernes indflydelse på deres egne arbejdsvilkår og organisering af sundhedsvæsenet. På dette års workshop var der 50 bulgarske kolleger, der skulle finde et sted at begynde deres kamp for bedre vilkår: en stærkere uddannelse, evidensbasering af jordemoderarbejdet, kvalitetsudvikling, patientrettigheder.
Det kunne opleves uoverkommeligt med de forhold, de fortalte om: underordning under gynækologer, ekstremt lav løn, hvis nogen, aldeles mangel på indflydelse på egen læring og på eget arbejde — indtil den makedonske kollega kom på. Hun fortalte, hvordan hun siden Skopjemødet havde været i konstant aktivitet for at ændre forholdene for jordemødre og for fødende. Hun sluttede med ordsproget: Selv en rejse på tusind mil starter med et enkelt skridt… Jeg tror, at det skridt blev taget blandt de halvtreds jordemødre på den workshop.
