Leder: De mange jordemødre løser et samfundsproblem

Selvom vi i disse måneder oplever fyringer rundt omkring på landets sygehuse, så er der ingen tvivl om, at der i de kommende år kommer til at mangle dygtige sundhedsfagligt uddannede medarbejdere i den danske sundhedssektor.

Det er fremtidsscenariet - og det er netop manglen på sundhedspersonale, som har fået Danske Regioner, Undervisnings- og Finansministeriet til at satse på at uddanne flere jordemødre. Netop manglen på personale har alle centrale aktører fremhævet igen og igen gennem de senere år.

Søgning til jordemoderuddannelsen er og har altid været stor. Derfor har det for alle centrale aktører givet god mening at uddanne jordemødre, som kunne aflaste de grupper, som har været og i stigende grad vil blive mangle på.

Jordemoderforeningen har ikke siddet centralt placeret ved fx 3-parts drøftelserne, hvor beslutningerne er taget, men vi vil gerne være med til at løse problemerne med manglende arbejdskraft. Det er oplagt, at jordemødre bør bruges på områder indenfor det faglige kompetencefelt, som ligger i grunduddannelsen. Udover fødeafdelingen er det især svangreafdelinger, barselafdelinger og obstetrisk scanning, hvor jordemødre jo allerede er til stede enten sammen med eller som alternativ til sygeplejersker. I vores pjece ”Ansæt Jordemødre...” viser vi syv cases med jordemødre, som allerede i dag arbejder i det brede kompetencefelt. Det er altså ikke helt nye områder, som jordemødre skal ind på - vi er der allerede.

Det giver også god faglig mening at ansætte flere jordemødre i disse felter, da det for såvel borgeren/patienten som for arbejdsgiveren er muligt at bruge jordemoderen mere smidigt, når hun findes flere steder.

Derimod giver det ikke mening, at jordemødre skal fortrænge allerede ansatte sygeplejersker med faglig oplæring og erfaring bag sig. Som jordemødre og som faglig organisation har vi respekt for den faglighed som erfarne sygeplejersker gennem år har opnået på afdelingerne.

Det er derimod Jordemoderforeningens politik, at man overalt, hvor man skal betragte de samlede ressourcer fornuftigt, bør ansætte jordemødre i stedet for sygeplejersker i vakante stillinger.

Det vil mindske trækket på nyuddannede sygeplejersker, som der er stor efterspørgsel på til det store felt, som sygeplejersker er godt uddannet til. Det vil sikre en god udnyttelse af kapaciteten af sundhedsfaglig arbejdskraft, og det vil sikre, at jordemødre får anledning til at underbygge det, som man allerede ved fra adskillige afdelinger, der kører med hel eller delvis jordemoderbemanding: Det går godt med kvinder og børn, raske som syge.

Hvis der mangler 7.200 sygeplejersker om få år, kan det ikke gå stærkt nok med at tage imod de jordemødre, som regering og regioner har været enige om at producere flere af.

Det er mit håb, at jeg med denne leder kan slå fast, at der er jordemødre til hele bredden og med en stærk faglighed med i købet. Men de er der på opfordring fra arbejdsgiverne, ikke som kamptropper!