Lærer at tackle angsten

Fødslen er en aktiv proces – det skal forberedelsen til den også være. Jordemoder Pia Hern hjælper fødselsangste kvinder til at håndtere de situationer, de er bange for.

Visualiseringsøvelser, rollespil og tegneterapi er nogle af de øvelser, Pia Hern bruger i den fødselsforberedelse, hun tilbyder fødselsangste kvinder. Men hun lover aldrig, at skrækscenariet ikke alligevel sker.

– Man ved aldrig, hvordan en fødsel udvikler sig, så mit mål er, at den enkelte kvinde får nogle mestringsstrategier, der gør hende i stand til at tackle den eller de situationer, hun er bange for.

– Hvis kvinden frygter, at man ikke lytter til hende under fødslen, for eksempel når hun beder om smertelindring, så kan en strategi være, at hun allierer sig med sin mand. Han må træde i karakter og fortælle personalet, hvad det er, kvinden vil. En anden strategi kan være, at hun taler med den jordemoder, hun skal føde med, før veerne brager løs. I flere tilfælde har vi trænet samtalen med jordemoderen ved rollespil, så kvinden føler sig rustet og ved, hvad hun vil sige, fortæller Pia Hern.

Den fødselsforberedelse, som Pia Hern tilbyder, sigter på at forebygge traumatiske oplevelser, som fødselsangste kvinder i særlig grad er disponeret for. Ved at vide, hvad det indebærer at føde, og ved at konkretisere angsten og finde strategier til at tackle den, er man bedre rustet, er argumentet.

Fødselskontrakter er et udmærket tilbud, men kan ikke stå alene, mener Pia Hern. I kontrakterne skriver den stedlige overlæge under på, at den aftale, som kvinden og afdelingen har indgået om fødslens forløb, bliver overholdt. Det kan handle om effektiv smertelindring eller om at kvinden ikke vil have anlagt sugekop.

– Jeg har det blandet med fødselskontrakter, fordi jeg har oplevet, at de ikke er blevet overholdt. Kontrakterne skal kombineres med samtaler, hvor kvinden får hjælp til at håndtere de situationer, hun er bange for. Det er vigtigt, at kvinden får redskaber til at være aktiv og handlende, da der kan opstå situationer, som kontrakten ikke tager højde for. For eksempel når en kvinde, der er næsten åben, beder om en rygmarvsbedøvelse og narkoselægen ikke vil lægge den så sent. Det skal kvinden vide på forhånd og kende alternativerne.

Angsten for ikke at få den hjælp, man har brug for både følelsesmæssigt og rent fysisk i form af smertelindring, fylder ofte meget hos de fødselsangste kvinder. Angsten for smerte er også, direkte eller indirekte, meget nærværende for mange af de kvinder, Pia Hern har på fødselsforbederelsesholdene.

– Smerte er interessant fordi den fysiske smerte kan forårsage en lang række følelser som ensomhed, desperation, afmagt og hjælpeløshed, der også er gengangere på listen. Derfor skal den fødende som udgangspunkt have den smertelindring, hun beder om, siger Pia Hern.