Mapping midwifery and obstetric units in England.
D. Walsh et. al. Midwifery 2017 Volume 56, side 9-16.
Introduktion
I England kan lavrisiko gravide vælge at føde på en obstetrisk afdeling på hospital, på en jordemoderklinik eller hjemme. Jordemoderklinikkerne opdeles i alongside klinikker, der ligger i forlængelse af eller som en tilbygning til hospitalet og i freestanding klinikker, der geografisk er adskilt fra hospitalet.
Der foreligger evidens for, at kvinder, der føder på jordemoderklinik, oplever færre komplikationer og større tilfredshed med deres fødsler end kvinder, der føder på obstetrisk afdeling.
Formål
Formålet med dette studie er at kortlægge placeringen og antallet af obstetriske afdelinger og jordemoderklinikker samt fordelingen af fødsler på de forskellige typer af fødesteder. For at vurdere udviklingen blev data sammenlignet med et studie omhandlende fødested, Birthplace Mapping*, der blevet gennemført i 2010.
Metode
Studiet er et deskriptivt studie, hvor data er indsamlet fra to forskellige databaser.
Alle 134 offentlige fødeafdelinger i England blev kontaktet. Data blev indsamlet via chefjordemødrene, der blev kontaktet telefonisk på de enkelte afdelinger. Hjemmefødsler blev ekskluderet.
Fund
Alle 134 enheder blev inkluderet.
32 enheder havde kun obstetrisk afdeling og ingen jordemoderklinikker.
100 enheder havde obstetrisk afdeling og jordemoderklinikker: 63 steder var der obstetrisk afdeling samt alongside klinik, 14 steder var der obstetrisk afdeling samt freestanding klinik, 23 steder var der obstetrisk afdeling samt både alongside klinik og freestanding klinik. To enheder havde kun freestanding klinik.
52 % af enhederne havde en obstetrisk afdeling og én alongside klinik.
Kun 29 % af alle enhederne (39 ud af 134) havde en freestanding klinik.
Siden Birthplace Mapping er der sket en stigning på 44 alongside klinikker og 3 freestanding klinikker. Antallet af fødsler på jordemoderklinik er steget fra 5 til 14 %.
Størrelsen på den obstetriske afdeling viser sig ikke at have betydning for, hvorvidt der etableres jordemoderklinikker i relation til enheden. Men der ses en tendens til, at der i byer, hvor en obstetrisk afdeling er blevet lukket, åbnes freestanding klinikker.
Diskussion
Selvom der er sket en forbedring i anvendelsen af jordemoderklinikker siden 2010, er der fortsat 46 enheder, der ikke kan tilbyde alongside klinikker. Ydermere er der fortsat kun 17 % af enhederne, der både har alongside og freestanding klinikker. The National Maternity Review skriver i deres vejledning: “…women should have access to each of the birth settings recommended in NICE guidelines, although all four may not necessarily be available within each local maternity system”. Lavrisiko gravide bør have adgang til en jordemoderklinik, da evidensen viser, at der her forekommer færre indgreb under fødslen, højere tilfredshed med fødselsoplevelsen og de økonomiske omkostningerne er lavere end ved fødsel på en obstetrisk afdeling.
Konklusion
Siden 2014 er lavrisiko gravide i England blevet anbefalet at føde på jordemoderklinikker, idet det reducerer risikoen for indgreb. Denne undersøgelse dokumenterer, at der nu findes flere jordemoderklinikker end nogensinde før, men at den geografiske fordeling af dem er ulige, ligesom der endnu findes enheder uden et tilbud om jordemoderklinik. Forfatterne anbefaler derfor, at enhederne gennemgår deres muligheder for at tilbyde fødsel på jordemoderklinik til lavrisiko gravide.
* Redshaw, M., Rowe, R., Schroeder, L., Puddicombe, D., Macfarlane, A., Newburn, M., Mccourt, C., Sandall, J., Silverton, L. & Marlow, N., 2011. Mapping maternity care: the configuration of maternity care in England. Birthplace in England research programme.