I mange lande er det et faktum, at kvinden underlægges regler, love og bestemmelser på grund af sit køn.
I endnu flere lande underlægges hun regler, love og bestemmelser på grund af sin krop.
I langt flere lande underlægges hun regler, love og bestemmelser på grund af sin gravide, fødende og ammende (kvinde-)krop.
Der sker larmende urimeligheder og voldsomme uligheder på kvinders bekostning verden over hvert eneste minut, fordi hun tilhører det køn, som fostrer, føder og ammer det nye liv.
I Danmark anser vi os dog som foregangsland, når det kommer til lighed for kønnene.
For nyligt var hjemmefødsler en tur gennem mediemøllen. Hjemmefødslen kan diskuteres i mange kontekster – ofte diskuteres den i økonomiske eller i den sikkerhedsmæssige sammenhæng. Det gør mig faktisk rasende, frustreret og bekymret på kvindekønnets vegne, at økonomi og sikkerhed bliver udgangspunktet for den debat. For mig var det atter udtryk for gammeldags og paternalistiske tilgange, som efterlader kvinder usikre, umyndiggjorte og fangede i systemets magtkampe.
Som jordemoder – og feminist – mener jeg, at det allervigtigste i den debat må være retten til at bestemme over egen (kvinde-)krop. Retten til selv at vælge hvor den store livsbegivenhed og kraftpræstation bedst udfolder sig.
Dernæst må det være troen på, at enhver fødende (kvinde) er i stand til at vurdere, hvilket fødested, der er det helt rigtige for hende. Troen på at netop hun godt kan vurdere, hvilken kontekst lige netop hendes fødsel skal planlægges i.
Ja, vi skal interessere os for økonomi. Ja, vi skal interessere os for sikkerhed. Men mest af alt skal vi interessere os for kvinder – og for hvad, der betyder noget for kvinderne.
Økonomien er på plads for så vidt. Det faktum, at vi i Danmark har valgt, at enhver kvinde har ret til at få offentligt finansieret fødselshjælp ved en jordemoder på et offentligt fødested såvel som i sit eget hjem – det er så fuldstændig uvurderligt og umådeligt vigtigt for alle kvinder. Økonomien må ikke være en forhindring for eller årsag til valget af fødested, og jeg håber aldrig, at vi i Danmark kommer på andre tanker. Ikke mange lande (om nogen overhovedet) har det som os. Vi er et foregangsland på det område, og det skal vi holde fast i.
Sikkerheden har vi faktisk også på plads. Vi har høj sikkerhed omkring fødsler i Danmark, uanset om de foregår i hjemmet eller på et andet fødested. Dygtige og dedikerede jordemødre varetager fødsler på forskellige velorganiserede måder enten på, i tilknytning til eller i samarbejde med de offentlige fødesteder.
Tiden med (an-)befalinger for kvinderne, hvor læger og jordemødre vidste bedst, er vi langt forbi. Og tiden med ‘det informerede valg’ er vi sådan set også ved at passere. Vi kan ikke bare tillade os at informere om det ene og det andet (ofte i en kontekst af risici og sikkerhed) og så ellers efterlade kvinden til at være alene om beslutningerne.
Som jordemoder, kvinde og feminist vil jeg insistere på respekten for og retten til det frie valg af fødested og på, at den enkelte ved bedst. Vi skal udforske og interessere os for den enkelte kvinde og for i hvilken kontekst hendes beslutning om fødested skal tages. Og det er ikke et spørgsmål om at promovere det ene eller andet fødested – men derimod at stille sig til rådighed for fælles beslutningstagen.
Jeg gik i øvrigt selv mod (jordemoder-)strømmen to gange og har født begge mine egne børn på en stor specialafdeling efter helt eget ønske og med kompetente jordemødre til at tage den beslutning sammen med mig.
Valget af fødested skal vi deltage i, men ikke overtage. Det er kvinden, der føder barnet og hendes frie muligheder for at vælge, hvor det gøres bedst, må vi aldrig forhindre.